Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Noget for noget: Finansminister er åben over for forbud mod udbytte

Finansminister Nicolai Wammen (S) er parat til at stille krav til virksomheder, der får hjælp af staten.

Politik

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Finansminister Nicolai Wammen (S) skriver i et svar, at han er parat til at se på krav om, at virksomheder, der får hjælp af staten under coronakrisen, ikke må udbetale udbytte i 2020.

Det gør han efter, at Venstre har foreslået et betydeligt udvidelse af hjælpepakken til erhvervslivet. Som en del af Venstres forslag er, at de virksomheder, der får mest hjælp, ikke må udbetale et eventuelt overskud i 2020.

» Vi har vist, at vi sammen med Folketinget og arbejdsmarkedets parter kan handle hurtigt. Vi er i den forbindelse klar til at drøfte spørgsmålet om aktieudbytte«.

»Jeg mener, det kun er helt rimeligt, at en virksomhed, der modtager et samlet samfunds støtte, så ikke samtidig udbetaler udbytter til sine aktionærer«, skriver Nicolai Wammen i et svar.

Partier som SF og Enhedslisten har længe talt for, at der skal stilles krav til selskaber, der får hjælp af staten. Hovedsageligt at de ikke må udbetale overskud til aktionærer og ejere, hvis de har fået penge fra statskassen.

»Når man får støtte af staten, så skal et overskud bruges på at undgå fyringer eller at styrke virksomheden, så man hurtigt kommer ind i en god økonomisk spiral«, siger gruppeformand Jacob Mark (SF).

SF vil have totalforbud

Han understreger, at SF mener, at forbuddet skal dække alle selskaber og ikke kun dem, der vælger at bruge statens hjælpepakker. Dog kan mindre selskaber undtages.

»Det skal være et generelt forbud i 2020. Vores økonomi hænger så meget sammen, at alle får gavn af de mange milliarder, fællesskabet pumper ud«.

»Vi vil passe på økonomien og sikre, at de penge er til gavn for de mange. Udbetaler man udbytte eller køber aktier tilbage, så er det til gavn for de få. Investerer man i sin virksomhed eller lader være med at fyre, så er det til gavn for de mange«, siger Jacob Mark.

Hos Enhedslisten deler man den holdning. Partiet har længe talt for, at der skulle stilles krav om eksempelvis stop for cheflønninger, udbytter og aktietilbagekøb hos selskaber, der får hjælp af staten. Det har været et kardinalpunkt siden finanskrisen, hvor partiet mener finanssektoren fik hjælp af staten uden modkrav.

»Det er fuldstændigt indlysende, at får man hjælp fra hjælpepakker, så skal man ikke samtidigt sende penge tilbage til aktionærerne«.

»Vi har fremført de krav fra starten i forhandlingerne om hjælpepakkerne. Der skal selvfølgelig være modkrav. Vi har stemt for hjælpepakkerne alligevel, fordi det er vigtigt at redde job«.

»Men vi må nu se på, hvordan pengene bliver brugt bedst muligt. Og det er ikke på eksorbitante cheflønninger, udbytte til aktionærerne eller til skattely«, siger finansordfører Rune Lund (EL).

Forståelse hos Dansk Erhverv

Lørdag har interesseorganisationen Dansk Erhverv erklæret sig forstående over for Venstres forslag om at undlade at udbetale udbytte.

»Det er en teoretisk diskussion, for virksomhederne kæmper for overlevelse. Men jeg har ikke noget problem med, at hvis man får nogle penge, så stiller det politiske system også nogle modkrav«.

Annonce

»Det er en fælles interesse, at virksomhederne overlever. Så hvis man vil stille krav om, at man eksempelvis ikke må udbetale udbytte, så accepterer vi selvfølgeligt det. Det vil være okay for os«, sagde direktør for Dansk Erhverv Brian Mikkelsen tidligere.

Indtil videre har der ikke været stillet nogen modkrav til selskaber, der trækker på hjælpepakkerne til erhvervslivet. Firmaer kan eksempelvis få lønkompensation, kompensation for tabt omsætning og kompensation for en række faste udgifter.

Samlet har et enigt Folketing lavet hastetiltag for små 300 milliarder kroner til erhvervslivet.

Hos den liberale tænketank Cepos er man mere skeptisk. Cheføkonom Mads Lundby Hansen skriver i en kommentar:

»Generelt er det sådan, hvis en virksomhed vil udbetale udbytte til aktionærerne, kan pengene komme ud at arbejde andre steder i samfundet. Det kommer alle til gode«.

»Derudover er der risiko for en glidebane. Hvis Folketinget begynder at forbyde udbetaling af udbytter, risikerer man, at ideen bliver brugt politisk i andre situationer«.

ritzau

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden