0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

Inger Støjberg ankommer til dagens afhøring i Instrukskommissionen.

Støjberg bliver afkrævet svar på, hvorfor Ombudsmanden ikke fik alt det materiale, han bad om

Ombudsmanden modtog ikke endelig udgave af centralt notat, hvor Støjberg godkendte individuel behandling.

Politik

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Folketingets Ombudsmand har efterspurgt alt relevant materiale i sagen om adskillelsen af asylpar, hvor den ene var mindreårig.

Men han fik tilsyneladende ikke udleveret det endelige og helt centrale notat, som Inger Støjberg (V) for første gang omtalte offentligt under sin afhøring søndag.

I notatet godkender den daværende udlændinge- og integrationsminister 9. februar 2016, at der kunne ske en individuel sagsbehandling af parrene, inden de blev adskilt.

Hun har dog ikke tidligere nævnt det i interviews, i de mange samråd hun har været i eller i ministeriets redegørelse til Ombudsmanden.

»Materiale til og fra Ombudsmanden ligger i embedsmændenes hænder og ikke i mine«, siger Inger Støjberg, da hun bliver spurgt ind til, hvorfor det skriftlige notat ikke bliver sendt til Ombudsmanden.

Ombudsmanden har efterspurgt relevant materiale, men selv om notatet er godkendt af ministeren 9. februar 2016, bliver der ikke henvist til det endelige notat i et brev til Ombudsmanden.

»Disse undersøgelser og drøftelser har hovedsageligt fundet udtryk mundtligt og er derfor i begrænset omfang afspejlet i de fremsendte akter«, lyder det i svaret til Folketingets vagthund.

Instrukskommissionen er nedsat for at undersøge den ulovlige instruks fra 2016 om, at alle par skal adskilles.

Udspørgeren i kommissionen, Lars Kjeldsen, spørger mandag Støjberg om, hvorfor Folketingets vagthund ikke er blevet svaret retvisende.

» Men jeg kan ikke svare på, hvorfor man fra et kontor i ministeriet ikke har medsendt notatet«, siger Støjberg, som dog erkender, at hun har godkendt skrivelsen.

Inger Støjbergs bisidder, Nicolai Mallet, tager ordet og gør opmærksom på, at Ombudsmanden har været i besiddelse af et udkast til notatet fra 9. februar. Det bør også være en del af afhøringen, mener han.

»Fair nok. Det finder vi frem og tager til os«, siger udspørger Lars Kjeldsen.

»Ombudsmanden er i den vildfarelse, at der ikke findes notater. Du ved, at der er skriftligt notat. Derfor kan du jo ikke sige, at du overlader det til jurister. Det er jo ikke et spørgsmål om jura, men et spørgsmål om sandhed?«, siger Lars Kjeldsen til Inger Støjberg.

»Jeg kan ikke vide, hvorfor man ikke har sendt det notat med. Men jeg ved, at der er folk, som skal afhøres efter mig, som muligvis vil kunne besvare det spørgsmål«, siger hun.

»Hvis I havde sagt til Ombudsmanden, at I havde et notat, hvor I tog forbehold, så var der ikke kommet kritik?«, fortsætter Lars Kjeldsen.

»Vi var lidt inde på det i formiddags, at der bliver sendt nogle udkast, som er de første udarbejdelser af notatet«, siger Støjberg.

»Det er tilsyneladende ikke gået op for Ombudsmanden«, siger Lars Kjeldsen.

Det udkast har foreløbig ikke været fremlagt for tilhørerne i kommissionen mandag, og det vides endnu ikke, hvor udførligt det er.

Støjbergs Facebook-opslag kommer i centrum

Folketingets Ombudsmand kaldte i 2017 instruksen for ulovlig og 'særdeles kritisabel'. Derfor skrev Inger Støjberg på Facebook, at hun ville ændre praksis.

»Jeg bad om at få parrene adskilt. Den beslutning blev kendt ulovlig af Ombudsmanden, og jeg blev tvunget til at ændre praksis«, skrev hun.

Derfor vil kommissionens udspørger gerne vide, hvad det er for en praksis, som ministeren er tvunget til at ændre.

»Jeg tror ret beset, at det der nok er lidt upræcist beskrevet«, siger Støjberg.

Annonce

»Det er ikke rigtigt?«, spørger Lars Kjeldsen.

»Det er upræcist det her, det er det«, siger Støjberg.

Landsdommer og kommissionsformand Peter Mørk Thomsen bryder ind: »Hvordan har den sætning sneget sig ind?«

»Det kan jeg ikke sige«, siger hun.

I en artikel fra Politiken fra 2017 omtaler Støjberg det også som, at ministeriet ændrer praksis. Desuden kalder hun pressemeddelelsen for en instruks.

I dag ville hun ønske, at hun ikke ville have givet det interview.

»Hvis I gerne vil have et citat, så ja: Noget af det her var noget vrøvl«.

»Det er ikke mit fineste øjeblik i politik, det der sker i interviewet, jeg kan huske det tydeligt, det er ikke et smukt øjeblik for mig. Jeg anerkender en præmis, som jeg ikke skal anerkende«, siger Støjberg i dag.

ritzau

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?