0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Statsminister Mette Frederiksens grundlovstale er i år filmet på forhånd og lagt Facebook.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mette Frederiksen i grundlovstale: Corona-beslutninger bekræfter demokratiet

Statsministeren understreger, at det er politikerne, der har truffet de svære beslutninger under coronakrisen.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Statsminister Mette Frederiksen (S) har aldrig nogensinde før været så meget i tvivl, som hun har været i dette forår.

Det skyldes, at hun og de andre politikere i Folketinget har skullet håndtere coronakrisen og alle de svære politiske beslutninger, der er fulgt med, siger hun fredag i sin grundlovstale.

Talen holder hun på Facebook, netop på grund af coronakrisen.

»Der var ikke en manual. Der var ikke evidens. Der var ikke ét korrekt svar. Der var ikke nogen at følge i fodsporene«.

»Det var tværtimod et ubetrådt land. Der var tvivl. Det var bedste mands bedste bud. Og det var dig – og det var mig. Og summen af de beslutninger vi tog som samfund, enkeltvis og som familier«, siger hun.

Overlader ikke til ekseperter at træffe beslutninger

Mette Frederiksen understreger, at det er politikerne, der har truffet beslutningerne, »som jeg synes, vi kan være stolte over. Uanset hvad nogen siger«.

»Og det er også beslutninger, der viser, at vi lever i et demokrati. Vi overlader det ikke til eksperter at træffe de svære valg. Vi lytter til deres rådgivning. Det gør beslutningsgrundlaget bedre. Det er klart«.

»Men det ændrer ikke på, at det er os som politikere. Det er vores opgave at stille os forrest og dermed påtage os ansvaret. Det har alle Folketingets partier gjort. Det er unikt«, siger Mette Frederiksen.

Løkke med forslag om færre beføjelser til regeringen

Tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har i en klumme i B.T. grundlovsdag foreslået, at regeringen nu får færre beføjelser, fordi situationen med coronavirus er kommet bedre under kontrol.

Han mener, at der nu er genskabt så meget kontrol, at »der intet belæg er for, at en etpartiregering (Socialdemokratiet, red.) med afsæt i en fjerdedel af befolkningen skal have ekstraordinære og krigslignende beføjelser på alles vegne«.

Lars Løkke Rasmussen henviser til, at Folketinget i marts i forbindelse med nedlukningen af samfundet gav regeringen store beføjelser til at indskrænke danskernes frihed.

Herunder gjaldt et forsamlingsforbud, som i øjeblikket forbyder flere end ti personer at være samlet.

Mandag går fase 3 i genåbningen i gang, og her ventes regeringen ifølge en tidligere politiske aftale at hæve forsamlingsforbuddet til et sted mellem 30 og 50 personer. Det præcise tal er endnu ikke meldt ud.

Mette Frederiksen siger i sin grundlovstale, at hun godt kan forstå, at det for nogle danskere kan være svært at acceptere, at der stadig skal være restriktioner, når antallet af smittede med coronavirus er så lavt.

Hun henviser til, at virussen kan blusse op igen, og at hverdagen endnu ikke er vendt tilbage for mange grupper. Herunder ældre og kronisk syge.

»Jeg tror, at for nogle af dem kan det en gang imellem være svært at blive konfronteret med andres utålmodighed. Når det for en selv er med livet som indsats, hvis man bliver smittet«.

Det er nu, hvor vi ikke helt på samme måde er i samme båd. At fællesskabet for alvor skal stå sin prøve

»Det er nu, hvor vi ikke helt på samme måde er i samme båd. At fællesskabet for alvor skal stå sin prøve«.

»Vi bad de svageste om at være de stærkeste. Nu er tiden inde til, at de stærkeste viser deres styrke«, siger statsministeren.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden