0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fakta: CO2-afgift må ikke gøre det dyrere for virksomheder og borgere

Partier opstiller i ny klimaaftale en række centrale principper for ny afgift på CO2.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jens Hartmann Schmidt
Foto: Jens Hartmann Schmidt

Den nye CO2-afgift må ikke føre til reelle skattestigninger og af arbejdspladser.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Regeringen har natten til mandag indgået en ny klimaaftale med et flertal af Folketingets partier. Aftalen indeholder en principbeslutning om at indføre en CO2-afgift som del af en skattereform i efteråret.

Selv om detaljerne udestår, så indeholder den nye aftale en række centrale principper for afgiften. Principperne begrænser i vid udstrækning, hvor hårdt afgiften vil ramme virksomheder og borgere:

CO2-beskatning skal ifølge aftalen overordnet ske 'under hensyntagen til bæredygtig erhvervsudvikling og dansk konkurrencekraft, sunde offentlige finanser og beskæftigelse, et stærkt velfærdssamfund, sammenhængskraften og social balance'.

Afgiften må ikke føre til, at 'borgere og virksomheder samlet betaler mere i skat'.

Samtidig må afgiften ikke samlet set fører til tab af arbejdspladser til udlandet.

Den understreges desuden i den indlede tekst, at afgiften ikke må ramme socialt skævt. Det kan ske, hvis afgiften er ens for direktøren og den arbejdsløse og der ikke kompenseres via eksempelvis en grøn check.

På den baggrund skal regeringen nu udarbejde et oplæg til en grøn skattereform og indkalde til forhandlinger i efteråret 2020.

Selv om et parti har underskrevet klimaaftalen, så har man ikke på forhånd adgang til at være en del af en kommende aftale om grøn beskatning. Dermed har ingen partier altså vetoret over for udformningen af den nye afgift.

Kilder: Klimaaftale for energi og industri mv. 2020 af 22. juni 2020, Finansministeriet.

ritzau

Annonce

Uden for citat