0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen

I januar besøgte Mette Frederiksen Jerusalem for at markere 75-året for befrielsen af koncentrations- og udryddelseslejren Auschwitz i det tyskbesatte Polen. Her mødte hun Israels præsident, Reuven Rivlin, og en række danske jøder, som har bosat sig i staten. Statsministeren fik selskab af kæresten Bo Tengberg (th) og sin politiske rådgiver og stabschef, Martin Rossen (tv), som for nylig har opsagt sin centrale position i Statsministeriet, hvor han både har haft plads i koordinationsudvalget og økonomiudvalget. Traditionelt set har de to magtfulde udvalg ellers været forbeholdt topministre.

Analyse: Parløbet mellem R og V er af en kaliber, som statsministeren bliver nødt til at forholde sig til

Konturerne til et strategisk og politisk sceneskift anes i horisonten.

FOR ABONNENTER

Det kan på sin vis virke paradoksalt. Statsminister Mette Frederiksen (S) kan se tilbage på et år, hvor hun ufrivilligt ramlede ind i en historisk sundhedskrise, der redefinerede hendes politiske drejebog. Hjørnestenen i hendes velfærdspolitik – tidlig pension til nedslidte – blev tvunget udskudt, mens nye økonomiske vinde pillede ved præmisserne for centrum-venstres mange velfærdsprojekter. Ikke just et drømmeår for en nybagt statsminister, der hviler bedst i kontinuerlig stram styring og kontrol.

Prøv 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til vores digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Uden for citat

Annonce

Mere fra os

Annonce