0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ordet europahær får de røde lamper til at blinke

Skiftende regeringer har haft planer om at sløjfe det omstridte danske forsvarsforbehold, der får større og større betydning. Et flertal vil have regeringen til at gøre et nyt forsøg.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Yves Herman/Ritzau Scanpix
Foto: Yves Herman/Ritzau Scanpix

Belgiske soldater fotograferet i 2016 under en øvelse, som involverede flere andre EU-lande.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Igen og igen har partier og regeringer erklæret det som mål at afskaffe det omstridte forsvarsforbehold og erstatte den eksisterende europapolitiske aftale fra 2008 med en ny. Trods de højtbesungne ambitioner er ingen af delene sket.

I 2011 skrev S-R-SF-regeringen i sit grundlag, at forbeholdet »begrænser Danmarks muligheder for at føre en aktiv og ansvarlig udenrigspolitik«. Derfor ville regeringen »søge forsvarsforbeholdet afskaffet ved en folkeafstemning«. I årene efter forsøgte først europaminister Nicolai Wammen og siden udenrigsminister Martin Lidegaard at indkalde til forhandlinger om en ny europapolitisk aftale. I begge omgange var det forgæves.

Først i 2015 skulle danskerne til folkeafstemning. Men den handlede ikke om forsvarsforbeholdet. I stedet udskrev den daværende Venstre-regering afstemning om retsforbeholdet. Den konkrete anledning var, at Danmark stod til at falde ud af politisamarbejdet Europol. Det endte som bekendt med et nej til afskaffelsen, hvorpå regeringen måtte lappe hullet med en parallelaftale.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Madsen & Magten

  • Jens Dresling

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: DFs ledelseskrise, en syngende minister og Støjbergs #MeToo-moment
    Madsen & Magten: DFs ledelseskrise, en syngende minister og Støjbergs #MeToo-moment

    Henter…

    Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

  • Lars Krabbe

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Bramsens FE-boomerang, Pias privatskole og Kofods fortid
    Madsen & Magten: Bramsens FE-boomerang, Pias privatskole og Kofods fortid

    Henter…

    Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

  • Jacob Ehrbahn

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten: Elbiler, corona-hykleri og Danmarks nye Malcolm X
    Madsen & Magten: Elbiler, corona-hykleri og Danmarks nye Malcolm X

    Henter…

    Den politiske podcast ‘Madsen & Magten’ gør dig klogere på, hvorfor politikerne siger det, de siger.

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden