0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flertal støtter Frank Jensen: »Jeg har et reparationsarbejde, jeg skal i gang med«

Flertal udtrykte fortsat opbakning til Københavns overborgmester, som efter mødet undskyldte over for de krænkede kvinder og lovede at ændre adfærd.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mads Nissen
Foto: Mads Nissen
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Frank Jensen (S) overlevede søndag aften et næsten fire timer langt møde om sexkrænkelser og forbliver som overborgmester i København.

Efter mødet undskyldte Frank Jensen over for de kvinder, han indrømmede at have krænket, og oplyste til de tilstedeværende medier, at der var deltagere på mødet med Socialdemokratiets gruppe i Borgerrepræsentationen, kredsformændene i København og formanden for DSU i hovedstaden, som udtrykte mistillid til ham.

Et stort flertal stod dog bag overborgmesteren, der også er næstformand i partiet. Ifølge Ekstra Bladet bakkede 22 ud af mødets 32 deltagere bag Frank Jensen.

»Der har været en håndsoprækning på mødet, og et overvældende flertal viste mig opbakning«, sagde han.

En del af løsningen

Da han havde undskyldt og bedyret, at han fremover vil ændre sin adfærd for »ikke at være en del af problemet, men en del af løsningen«, oplyste Frank Jensen, at han ikke kan afvise, at der vil dukke flere sager op mod ham.

Borgmesteren indrømmede uden vaklen, at han i sine 30 år har krænket kvinder. Men han appellerede til tilgivelse og sagde, at »hvis vi ikke har tilgivelse har vi et samfund baseret på had«.

Overborgmesteren indrømmede, at der var røster på mødet som ikke har tillid til ham længere.

»Nogle sagde, at jeg skal gå af som overborgmester og næstformand, men jeg må vide, hvad der er i alle sager, før jeg kan gøre min stilling op og afgøre, om jeg skal gå af som overborgmester og næstformand. Mit udgangspunkt er, at jeg forstætter med den tillid, jeg nu har fået i aften, men jeg har et reparationsarbejde, jeg skal i gang med over for mine partifæller og kolleger«, sagde Frank Jensen.

Kan blive fældet af advokatundersøgelse

Han erkendte de krænkelser, der efter hans udsagn »er velbeskrevne i Jyllands-Posten«, men vil ikke afvise, at der dukker flere sager op.

»Det er ikke er alt, man kan huske og der kan være nogen, som jeg har krænket, jeg ikke husker, som jeg må kende før jeg gør stillingen op«, sagde han.

Han erkendte, at han kan blive fældet af den advokatundersøgelse, som partiet selv har sat i gang.

»Jeg ved jo godt, at med min historik er den sti meget smal. Men der skal være tale om krænkelsessager, hvor jeg også kan genkende det billede, der tegnes, før jeg tager stilling. Det skal foregå på et betryggende grundlag, hvad angår retssikkerhed, for de krænkede, men også for den, der beskyldes for at være krænker«, sagde han.

Ønsker ikke ekskluderende proces

På et spørgsmål om, hvorvidt en mand, der erkender at have krænket kvinder igennem 30 år som politiker, med troværdighed kan gå ind i kampen imod sexkrænkelser, svarede Frank Jensen:

»Hvis vi siger, at dem, der har begået fejl ikke kan være en del af forbedringerne og den nye proces, er det en ekskluderende proces. Det er ikke det samfund, jeg ønsker«.

Frank Jensen sagde endvidere, at han »heppede på Sofie Linde«, da hun som vært ved ’Zulu Comedy Galla’ nævnte et groft eksempel på en sexkrænkelse fra DR og dengang tænkte, at han aldrig havde gjort sig skyldig i noget lignende og derfor ikke var en krænker. Men siden da har han tænkt efter og erkender nu, at der har været tale om krænkelser.

»Jeg har sagt undskyld. Det gjorde jeg dengang. Det har jeg gentaget«.

Ville være lettere for mig at gå

B.T.’s politiske redaktør, Henrik Qvortrup, spurgte, om Frank Jensen kan genkende det billede som seriekrænker, som flere eksperter har malet af ham.

»Det er klart, at 30 år i politik, og jeg har haft mine sager, som er velbelyst. Dem har jeg også gennemgået for mine partifæller her i aften«, siger Frank Jensen.

Han erkendte også, at der er tale om »magtmisbrug«, hvis man krænker nogen man har et ansættelsesforhold.

»Men det er ikke sådan nogle sager, jeg har haft. Men det er mere en semantisk diskussion. Det vigtige er, at jeg har krænket og det har jeg undskyldt«.

Spidskandidat næste år

Han slog fast, at han fortsat er sit partis spidskandidat til kommunalvalget næste år.

»Tro mig eller lad være, men intet ville være lettere for mig end at gå nu og tage hjem til min familie, men jeg har en kamp jeg skal i gang med for at genopbygge tilild«.

Frank Jensen, der også er næstformand i Socialdemokratiet oplyste, at han har talt med Mette Frederiksen, men betragter samtaler som fortrolige og ville intet oplyse fra dem.

Forud for mødet på Rådhuset afslørede Frank Jensen overfor TV2 News, at en af de krænker, der føler sig krænket af ham er DSU-formanden i København Cecilie Sværke Priess. Formanden, der ikke ønskede, at gå frem med sin anklage mod overborgmesteren, var »chokeret« over afsløringen og forsøgte på mødet at få et mistillidsvotum mod Frank Jensen, men forgæves.

Som spidskandidat frem mod valget næste år vil Frank Jensen tage fat på en forandringsproces allerede i næste uge.


Opdateres ..