0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Støjberg forsvarer sumpudtryk efter flere dages kritik

V-næstformand holder fast i kritik af regeringen, men afviser, at udtalelser kan relateres til Donald Trump.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Politik

Artiklen er opdateret kl. 14.09 med friske kommentarer fra Inger Støjberg og Jakob Ellemann-Jensen.

Inger Støjberg har i flere dage undladt at kommentere den megen blæst, som hendes tale lørdag ved en demonstration mod regeringen i Aarhus førte med sig.

Tirsdag sætter Venstres næstformand så på skrift ord på den voldsomme kritik, som hendes udsagn »vi skal have drænet sumpen fyldt med Mette Frederiksens magtarrogance« ved demonstrationen udløste.

Kritikken af regeringen og statsminister Mette Frederiksen (S) blev af mange koblet direkte til de mishagsytringer, som USA’s præsident, Donald Trump, mange gange har udtrykt af centraladministrationen i Washington - ikke mindst op til præsidentvalget i USA i 2016.

Men Inger Støjbergs udsagn har intet med Donald Trump at gøre, bedyrer hun. Det henviser tværtimod ikke mindst til USA’s forhenværende præsident Ronald Reagan.

»Reagan eller Trump – helt klart Reagan!«, skriver Inger Støjberg med henvisning til Ronald Reagan, som var USA’s præsident fra 1981 til 1989. Han brugte også udtrykket, om end ikke så hyppigt som Donald Trump.

»Jeg kan se, at en hær af facebookkrigere har forsøgt at udlægge mine ord fra traktordemonstrationen i Aarhus, som om at jeg skulle være den store fortaler for den nu detroniserede præsident Trump, som har brugt udtrykket at ’dræne sumpen’ til at undergrave og skabe mistillid til hele det amerikanske statsapparat«.

»Sådan hænger det bare ikke sammen. Det at ’dræne sumpen’ er et gammelt amerikansk politisk udtryk, som Reagan i høj grad var kendt for at bruge. Nu har jeg så også brugt det«, skriver Inger Støjberg på Facebook.

Før Venstres gruppemøde tirsdag på Christiansborg bliver hun af flere medier spurgt ind til formuleringen om at dræne sumpen, og hvordan hendes ord er blevet fortolket af dem, der hørte ordene.

Du tror ikke, at de tænkte, at det er det, Trump har sagt de seneste fire år?

»Nej, det tror jeg sådan set ikke. Det er i hvert fald ikke det, jeg har tænkt. For det er et helt gængs amerikansk udtryk, når det kommer til politik«, siger Inger Støjberg.

Men Donald Trump er måske den, der er allermest kendt for at bruge det udtryk under sin valgkamp i 2016. Inger Støjberg, det kan da ikke passe, at du ikke har tænkt over, at det er en del af den retorik?

»Jamen, jeg ved da godt, at Donald Trump har brugt det udtryk. Men det er bare ikke dér, det stammer fra oprindeligt. Det er et helt gængs amerikansk udtryk, når det kommer til politik, og Nancy Pelosi (Demokraternes flertalsleder i Repræsentanternes Hus, red.) har også brugt det«.

»Og hende kan man da i hvert fald ikke tilskrive at være Trump-tilhænger«, siger Inger Støjberg.

Står ved sin kritik af regeringen

Hendes kritik af regeringen i Danmark står dog ved magt, siger hun.

Hun henviser til minkskandalen, hvor regeringen uden lovgrundlag krævede alle mink i Danmark aflivet for at forhindre at sprede smitte med muteret coronavirus.

Og Støjberg anklager regeringen for systematisk at have ansat partifæller i embedsapparatet.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, sagde søndag til TV2, at han på det tidspunkt ikke havde hørt Inger Støjbergs udtalelse, men at »det, han (Trump, red.) mente med det, det kan jeg forsikre, at det mener Venstre ikke«.

Efter Venstres gruppemøde tirsdag stiller Jakob Ellemann-Jensen op til et enkelt spørgsmål.

Nu går jeg ud fra, at du har hørt udtalelsen fra Inger Støjberg om at dræne sumpen?

»Det har jeg. Og jeg har også læst Ingers opdatering på Facebook fra i morges. Jeg er glad for, at hun har været ude og præcisere, hvad det var, hun mente«, siger han.

Må hun godt bruge udtrykket at ’dræne sumpen’ igen, Jakob Ellemann?

Det svarer Venstre-formanden ikke på, mens han går væk.

Ritzau

Læs mere:

Annonce

Madsen & Magten

  • Jens Dresling

    Masserne & Magten

    Henter…

    Baglandet tvivler på statsministeren, men Netto elsker Mette, og hendes fjender har overgivet sig

  • Gregers Tycho

    Masserne & Magten

    Henter…

    Borgens svære parforhold, et håndtryk og et forlist venskab

  • Jens Dresling

    Masserne & Magten

    Henter…

    Lyt til Madsen & Magten: Hummelgaard har kittel-angst, Mette F. har kirke og killinger, og Rohde har kristendommen