0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Hun kan blive den første Venstre-næstformand i næsten 40 år, der ikke er medlem af Folketinget

Næstformandsfavorit vil kvæle arvefølgedebat i Venstre.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Morten Lau-nielsen
Foto: Morten Lau-nielsen

Esbjergenseren Stephanie Lose ligner en himmelstormer. I 2015 blev hun regionsformand, i 2018 formand for Danske Regioner, og om få uger bliver hun med al sandsynlighed næstformand i Venstre.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Stephanie Lose har gjort det til en slags selvstændig programerklæring, at hun »ingen ambition har om at begynde at gå med diademer«, selv om hun står som storfavorit til at overtage Inger Støjbergs næstformandspost senere i januar.

Heri ligger et partihistorisk funderet ønske om at gennemføre et brud med en flere årtier lang tradition om, at næstformandsposten betragtes som en trædesten til niveauet over – partiformand.

»Jeg tror, det er fair at sige, at for eksempel Kristian Jensen havde en meget tydelig forventning om, at når det en dag ikke længere var Lars Løkke, der var formand, så skulle det være ham. Fordi Løkke også blev det efter Anders Fogh Rasmussen, og Fogh blev det efter Uffe Ellemann-Jensen. Den indbyggede forventning og automatik er vi simpelthen nødt til at gøre op med«, siger 38-årige Stephanie Lose.

Automatproceduren har imidlertid langtfra altid været indbygget i næstformandsposten. Venstre-manden Frederik Heick havde for eksempel for længst lagt sin folketingskarriere bag sig, da han blev næstformand fra 1965 og frem til sin død i 1971. Heicks efterfølger på næstformandsposten, Henning Christophersen, endte rent faktisk som formand, da Poul Hartling gik af i 1978. Men ifølge partikenderen og ekspolitikeren Carl Holst skete det ikke på Hartlings anbefaling.

»Hartling støttede ikke Christophersens valg som formand. Jeg ved det, fordi min far var en af de medvirkende til, at Henning blev formand. Han holdt anbefalelsestalen for ham«, siger Carl Holst.

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Madsen & Magten

  • Discovery+

    Madsen & Magten

    Henter…

    Lyt til Madsen & Magten: Hvad har Løkke i posen, hvorfor fik Khader skældud, og hvad er det med politikere og asfalt?

  • Jens Dresling

    Madsen & Magten

    Henter…

    Lyt til Madsen & Magten: Dørmanden Tesfaye, et sandt retroforslag og Kofods livline

  • Madsen & Magten

    Henter…

    Lyt til Madsen & Magten: Redder regeringen Syriens-børn for at redde Kofod? Hvorfor er Bager bitter? Og fik Ellemann andet end en frisør-tid?

Annonce

For abonnenter