0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Aastrup Jensen tog til Dubai: Alle andre blev hjemme

Ingen af de øvrige partiers medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn har været uden for Danmarks grænser siden coronanedlukningen i december, svarer de på en rundspørge.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mik Eskestad
Foto: Mik Eskestad

Venstres udenrigsordfører, Michael Aastrup Jensen, er umiddelbart det eneste af medlemmerne af Udenrigspolitisk Nævn, der er rejst udenlands, siden coronanedlukningen 16. december.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Michael Aastrup Jensens Dubai-tur midt i januars coronanedlukning ligner umiddelbart en enlig svale blandt Folketingets udenrigspolitikere.

I hvert fald er Venstres udenrigsordfører det eneste af 15 medlemmer af Udenrigspolitisk Nævn, Politiken har hørt fra, der har skønnet det nødvendigt at rejse ud af Danmark i perioden siden 16. december, da statsminister Mette Frederiksen igen lukkede Danmark.

Blandt de øvrige partier i nævnet, der tæller 17 medlemmer, har hverken Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslistens, Det Konservative Folkepartis eller Dansk Folkepartis udenrigspolitikere været uden for Danmark, svarer de således på en rundspørge, Politiken har sendt til hele nævnet lørdag formiddag.

Det har Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen heller ikke, oplyser partiets presseafdeling.

»Jeg har ikke i december haft invitationer til internationale møder, men ville under alle omstændigheder ikke have deltaget fysisk. Således deltager jeg også virtuelt i Europarådets mødesession i den kommende uge«, siger det ene af Socialdemokratiets tre medlemmer, Mogens Jensen.

Færøske Edmund Joensens sekretær oplyser, at Sambandspartiets medlem af nævnet har holdt sig på Færøerne siden oktober og således heller ikke har rejst mellem rigsdelene.

Nødvendighed

Undervejs i perioden siden nedlukningen i december opgraderede Udenrigsministeriet 8. januar sin rejsevejledning til rød fra orange, men allerede da Aastrup Jensen fløj med kæresten til Dubai 4. januar lød den:

»Hvis dit rejsemål er orange, bør du genoverveje, da vi fraråder alle ikke-nødvendige rejser, da risiciene forbundet med rejser til disse steder er alvorlige«.

Hertil svarede Venstrepolitikeren først, at han fandt rejsen, som ud over fritid med kæresten angiveligt bestod i »møder med flere organisationer og også den danske generalkonsul«, nødvendig og relevant for hans gerning som politiker. Han passede kort sagt sit job som udenrigsordfører, har han sagt til TV2 Østjylland:

»Hvis jeg havde en idé om, at vi ville gå i rød status, så var jeg naturligvis ikke taget af sted. Jeg fik først kendskab til det en time før, at det blev meldt ud af regeringen. Derefter skyndte jeg mig at bestille flybilletter hjem«, sagde Michael Aastrup Jensen til den regionale tv-station.

Udenrigsministeriet bekræfter, at Michael Aastrup Jensen var til møde med Danmarks generalkonsul i Dubai i De Forende Arabiske Emirater i starten af januar.

»Der var tale om en introduktion til generalkonsulatets aktiviteter«, oplyser ministeriet.

»En meget forkert beslutning«

Men fra altså at fastholde rejsens berettigelse vendte Aastrup Jensen ved middagstid lørdag stort set på en tallerken:

»Set i bakspejlet og med de seneste dages udvikling kan jeg sagtens se, at det ikke var den rigtige beslutning at tage afsted i starten af januar. Og jeg skulle heller ikke have taget min kæreste med. Jeg beklager dybt, for jeg er faktisk helt enig i, at vi politikere selvfølgelig skal ikke bare overholde loven, men også gå foran med det gode eksempel. Noget som jeg normalt altid har sat mig for i det daglige arbejde. Så det var en meget forkert beslutning at tage til Dubai, som jeg er rigtig ked af«, skrev han nu i et opslag på Facebook.

Også Aastrup Jensens egen politiske ordfører, Sofie Løhde (V), mener, at partifællen begik en fejl , da han rejste til Dubai.

»Jeg synes også, at det var en forkert beslutning fra Michaels side at tage til Dubai. Vi står i en alvorlig situation, og det skal vi alle tage ansvar for«, siger hun ifølge Ritzau.

»Himmelråbende dumt«, lyder den lidt mere mundrette vurdering fra Dansk Folkepartis Peter Skaarup, der er stedfortræder i nævnet, om beslutningen.

Politiken har endnu ikke fået svar på rundspørgen fra Venstres Claus Hjort Frederiksen og løsgænger og tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen, som 18. december vendte retur fra en sørejse som deltager i reality-programmet ’Over Atlanten’.

Læs mere:

Annonce

Madsen & Magten

  • Mads Nissen

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten er tilbage: Er statsministerens vaccine-turisme lidt for smart?
    Madsen & Magten er tilbage: Er statsministerens vaccine-turisme lidt for smart?

    Henter…

    Mette Frederiksen gør sig i dag klar til noget af det, mange af os drømmer om: En flyvetur sydpå. Hun er på vej til Israel for at skaffe flere vacciner til danskerne. Turen er blevet mødt med en del kritik, og spørgsmålet er, om det er smart eller egentlig lidt for smart? Det svarer Kristian Madsen på.

    Derefter tager vi en kort afstikker, vi skal ikke længere end til Middelfart, hvor de også taler om vaccine. Og hvad det nu var for et lille hul, borgmesteren pludselig fik i armen.

    Dagens sidste skud falder passende i det danske forsvar, hvor ministeren og generalerne i et stykke tid har ligget i krig - ikke med fjenden, men med hinanden. Handler det om magt, eller forfængelighed?

  • Jens Dresling

    Madsen & Magten

    Madsen & Magten er tilbage: Om statsministerens svære toer, hendes makrelmadder og den blå borgerkrig
    Madsen & Magten er tilbage: Om statsministerens svære toer, hendes makrelmadder og den blå borgerkrig

    Henter…

    Madsen & Magten er tilbage fra coronapause - og taler stadig om corona.

    I denne udsendelse kan du høre om genåbningen af Danmark, der blev annonceret i går. For størrelse betyder noget, men ingen kan rigtigt blive enige om, hvor på skalaen vi befinder os. Til gengæld er alle enige om farven på genåbningen, den er rød, for de blå partier er ikke med. Betyder det, at oppositionen nu har fundet et svagt punkt hos Mette Frederiksen?

    Så skal vi videre med statsministeren - og hvad hun laver derhjemme. Det handler blandt andet om madvaner og rengøring, men også om politisk kommunikation, mener Kristian Madsen.

    Til sidst handler det om oppositionen, og hvem der egentligt er chef for den del af det politiske Danmark. I et lille stykke tid var det Jakob Ellemann, men nu styrtbløder Venstres vælgere, og Søren Pape er lige så stor – eller større end Ellemann. Og Pernille Vermund er faktisk tæt på. Så hvem er blå statsminister-kandidat, eller er det i virkeligheden lige meget?

Annonce

For abonnenter