0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Inger Støjberg: Jeg har været indlagt på hospitalet

Inger Støjberg har været indlagt og har derfor ikke kunnet drøfte sin post i Venstre, fortæller hun.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Philip Davali/Ritzau Scanpix
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det var på grund af sygdom, at Inger Støjberg ikke har villet mødes med toppen af Venstre i denne uge og diskuteret hendes post som retsordfører.

Sådan lyder det fra Inger Støjberg i en intern mail til Venstres folketingsgruppe, som Avisen Danmark har set.

»Sagen er den, at jeg i et par dage har været indlagt på Aalborg Universitetshospital. Derfor har jeg ikke været så tilgængelig«, skriver Inger Støjberg ifølge Avisen Danmark.

Inger Støjberg tilføjer, at hun føler sig »såret over«, at gruppeformand Karsten Lauritzen har kommenteret det manglede møde i medierne.

Siger, hun følte sig presset til at fortælle om indlæggelsen

Politiken havde torsdag en artikel med overskriften ’Støjberg vil ikke mødes med Venstre-toppen’.

Her udtalte gruppeformand Karsten Lauritzen (V), at Inger Støjberg nægtede at mødes med ham og formand Jakob Ellemann-Jensen, hvor de ville drøfte hendes post som retsordfører i partiet.

Inger Støjberg skriver i mailen, at hun havde skrevet til Karsten Lauritzen, at hun ikke kunne mødes grundet personlige omstændigheder, og at hun har følt sig presset til at fortælle om sin indlæggelse.

Hun oplyser ikke, hvad hun har fejlet, men takker personalet på Aalborg Universitetshospital.

Støjberg er ved at overveje sin fremtid i partiet, hvor hun for en måned siden blev bedt om at trække sig som næstformand af Jakob Ellemann-Jensen.

For to uger siden valgte Venstre at stemme for en rigsretssag mod Inger Støjberg på grund af sagen om adskilte asylpar.

Partitoppen har meddelt, at Støjberg må melde ud om fremtiden, så partiet kan komme videre.

Folketinget ventes i næste uge at stemme endeligt for at tiltale Inger Støjberg ved Rigsretten.

Først derefter vil Venstres ledelse tage en beslutning om, hvorvidt Inger Støjberg kan bevare sit retsordførerskab.

ritzau

Læs mere:

Annonce

Madsen & Magten

  • Jens Dresling

    Masserne & Magten

    Henter…

    Baglandet tvivler på statsministeren, men Netto elsker Mette, og hendes fjender har overgivet sig

  • Gregers Tycho

    Masserne & Magten

    Henter…

    Borgens svære parforhold, et håndtryk og et forlist venskab

  • Jens Dresling

    Masserne & Magten

    Henter…

    Lyt til Madsen & Magten: Hummelgaard har kittel-angst, Mette F. har kirke og killinger, og Rohde har kristendommen

Annonce

For abonnenter