0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Analyse: Et nederlag her vil gøre koloenormt ondt på Konservative

Med Pelle Dragsteds indtog i valgkampen på Frederiksberg har Enhedslisten fået nye muligheder. Men den ideologiske kant risikerer at give bagslag, hvis målet er en ny borgmester.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Jørgen Glenthøj (til højre) genvandt magten på Frederiksberg for fire år siden og overlod den efterfølgende til partifællen Simon Aggesen. Spørgsmålet er, om det bliver en ny K-sejr.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er, som om det hele er vendt på hovedet. Op gennem 1990’erne og 2000’erne var Frederiksberg Kommune et sikkert holdepunkt for Det Konservative Folkeparti, der på landsplan til gengæld bøvlede med hyppig udskiftning af partiledere og en skiftende politisk linje, der gav sig udslag i valgresultater, som lå langt fra fordums storhed. Nu er rollerne byttet rundt.

På Christiansborg indkasserer partileder Søren Pape Poulsen den ene meningsmåling efter den anden med en vælgertilslutning langt over de 10 procent, som i mange år blev anset for at være det højest opnåelige, mens de konservative på Frederiksberg med en vis bæven imødegår kommunalvalget i november, fordi partiet kun med nød og næppe genvandt magten i 2017.

Forud for det seneste kommunalvalg droppede netop Radikale Venstre et mangeårigt samarbejde med Det Konservative Folkeparti. Derfor var daværende borgmester Jørgen Glenthøj (K) millimeter fra at tabe magten på gulvet. På valgaftenen var det sølle 168 stemmer, der afgjorde, at de konservative kunne fastholde borgmesterposten med støtte fra Venstre og Liberal Alliance. I det lys hænger borgmesterkæden løst om halsen på Simon Aggesen (K), der har overtaget borgmesterposten midt i valgperioden.

I udgangspunktet kunne det være en hjælp for partierne til venstre for midten, at de seneste uger har budt på flere nye, kendte ansigter, der vil på stemmesedlen, når kommunalvalget igen løber af stablen til november. Senest har tidligere folketingsmedlem Pelle Dragsted fra Enhedslisten erklæret, at han vil vælges til kommunalbestyrelsen på Frederiksberg, hvor han øjner muligheden for et ’systemskifte’. I sidste måned var det tidligere minister og børnebogsforfatter Manu Sareen, der bekendtgjorde, at han nu stiller op for Socialdemokratiet på Frederiksberg.

Medmindre man opfører sig som en elefant i en glasbutik, er det, som valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet siger, »en klar fordel at være et velkendt ansigt«. Det gælder især i kommunalpolitik, hvor de store ideologiske spørgsmål ofte træder mere i baggrunden, mens personen i sig selv vægtes højere. Se bare på stemmeafgivelsen. Ved folketingsvalg stemmer hver anden vælger personligt, mens det er tre af fire vælgere, der stemmer personligt, når det gælder kommunalvalget.

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Madsen & Magten

  • Jens Dresling

    Masserne & Magten

    Henter…

    Baglandet tvivler på statsministeren, men Netto elsker Mette, og hendes fjender har overgivet sig

  • Gregers Tycho

    Masserne & Magten

    Henter…

    Borgens svære parforhold, et håndtryk og et forlist venskab

  • Jens Dresling

    Masserne & Magten

    Henter…

    Lyt til Madsen & Magten: Hummelgaard har kittel-angst, Mette F. har kirke og killinger, og Rohde har kristendommen

Annonce

For abonnenter