0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

    Alt om KV21

Jeppe Bruus bliver ny politisk ordfører for Socialdemokratiet

Han overtager fra Jesper Petersen, der er blevet minister.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Jeppe Bruus bliver ny politisk ordfører for Socialdemokratiet 

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er den hidtidige retsordfører Jeppe Bruus, som bliver ny politisk ordfører for Socialdemokratiet. Det oplyser partiet.

Han overtager fra Jesper Petersen (S), der mandag blev udpeget som uddannelses- og forskningsminister.

Den nykårede politiske ordfører glæder sig over tilliden fra partiet, fortæller han.

»Jeg glæder mig til fortsat at være med til at udvikle politik og samarbejde med resten af partierne i Folketinget«.

»Som politisk ordfører står man til rådighed. Både for medierne, men også bredt for samarbejdet i Folketinget. Og det vil jeg selvfølgelig bestræbe mig på at gøre alt for at leve op til«.

»Jeg har meget at lære. Og så glæder jeg mig til at diskutere politik«, siger Jeppe Bruus.

Flere nye ordførere

Ny retsordfører for Socialdemokratiet er Bjørn Brandenborg.

Ida Auken er valgt som ny uddannelses- og forskningsordfører. Hun forlod i januar Radikale til fordel for Socialdemokratiet, og det er hendes første ordførerskaber for Socialdemokratiet. Auken har også en fortid i SF. Her var hun miljøminister.

Rokaden finder sted, efter at Joy Mogensen (S) i weekenden meddelte, at hun forlader politik og dermed posten som kirke- og kulturminister.

Det satte gang i en mindre ministerrokade. Her blev Jesper Petersen ny uddannelses- og forskningsminister efter Ane Halsboe-Jørgensen (S). Hun blev til gengæld ny kultur- og kirkeminister.

Bruus har været fast folketingsmedlem fra 1. januar 2014 til 18. juni 2015 og igen efter 2019-valget.

Det er ikke kun i folketingsgruppen, at Socialdemokratiet har lavet ændringer.

Socialdemokratiets partisekretær, Jan Juul Christensen, stopper helt. Han tiltræder stillingen som Senior Vice President i Københavns Lufthavne A/S, skriver Socialdemokratiet. Ny partisekretær bliver Lasse Ryberg, som tiltræder 23. august.

Som partisekretær bliver han den ledende organisatoriske medarbejder i Socialdemokratiets sekretariat. Og han vil fungere som den daglige administrative leder i organisationen.

Statsminister og S-formand Mette Frederiksen udtaler:

»Jeg har altid været tryg ved, at Jan havde det øverste organisatoriske ansvar for vores parti - et ansvar, han har løftet kompetent og med forståelse for alle dele af Socialdemokratiets organisation«.

»Jan har været en utrættelig sparringspartner, ligesom han har spillet en afgørende rolle i at tilrettelægge de valgkampe, vi har ført - og som gør, at vi pt. er Danmarks største parti både kommunalt, regionalt og i Folketinget«.

ritzau