0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Bredt politisk flertal indgår aftale om øremærket barsel

11 ugers barsel øremærkes til hver forældre. Det samme foreslog arbejdsmarkedets parter i september.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Marcus Emil Christensen
Foto: Marcus Emil Christensen
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Artiklen er opdateret klokken 19.38 med blandt andet en kommentar fra fungerende beskæftigelses- og ligestillingsminister Mattias Tesfaye.

Et bredt politisk flertal er enige om at øremærke 11 ugers barsel til begge forældre.

Det fremgår af en ny aftale, som præsenteres tirsdag aften i Beskæftigelsesministeriet.

Konkret betyder det, at fædre får ni ugers øremærket barsel mere end nu.

Ifølge fungerende beskæftigelses- og ligestillingsminister, Mattias Tesfaye (S), styrker aftalen ligestillingen i Danmark.

»Danske fædre kommer nu til at tage mere barsel, det er jeg ikke i tvivl om. Jeg tror, det bliver godt både for far og mor, men også for børnene, som nogle gange er blevet lidt glemt i den her diskussion«.

»Jeg tror, det er til gavn for børnene at gå hjemme med mor og far, eller hvem der nu i en moderne familie har fået et barn«, lød det på pressemødet.

Det samlede antal orlovsuger er uændret

Forældre har tilsammen ret til 48 ugers orlov. Dermed er det samlede antal orlovsuger med barselsdagpenge, som forældre har ret til efter fødslen, uændret.

Med den nye model får hver forælder efter fødslen som udgangspunkt 24 ugers orlov hver med ret til barselsdagpenge.

Præcis som i dag er to af ugerne er øremærket og skal holdes i forbindelse med fødslen.

Yderligere 9 af de 24 uger vil så være øremærket og skal afholdes inden for det første år efter barnets fødsel.

De nye regler omfatter kun lønmodtagere. Selvstændige er undtaget. Det samme er ledige og studerende. De kan vælge at overføre op til 22 uger til den anden forælder.

Det fremgår også, at solofædre bliver ligestillet med solomødre i forhold til antallet af orlovsuger efter fødslen. Dermed får begge 46 ugers orlov hver.

Samtidig vil soloforældre få mulighed for at overdrage en del af deres orlov til et nærtstående familiemedlem.

Desuden får regnbuefamilier mulighed for at fordele orloven mellem op til fire forældre.

Bag aftalen står Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet.

Forhandlingerne er sket på baggrund af et EU-direktiv fra 2019. Det pålægger alle EU-lande at sikre minimum ni ugers øremærket barsel til begge forældre senest i 2022.

Aftalen bygger på et forslag, som arbejdsmarkedets parter kom med i september. De foreslog at øremærke netop 11 ugers barsel til hver forælder.

Aftalen gælder fra august næste år.

Opdateres

Ritzau

Læs mere: