Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Høflig ester til Løkke: Ny gasledning gør os afhængige af Rusland

Regeringslederen fra Estland lægger et moderat pres på Danmark.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det kunne have været en fuldkommen fejring af fred og harmoni i anledning af 25-året for, at Danmark som det andet land i verden genoptog de diplomatiske forbindelser til Estland efter den kolde krig. Men en vis skygge hvilede over besøget, da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i dag fik besøg fra premierminister Taavi Rõivas fra Estland.

De seneste års agrressive fremfærd fra russisk side betyder nemlig, at især de baltiske lande frygter for, hvad russerne kan finde på. Derfor har Danmark også besluttet at sende 200 danske soldater til Estland i forbindelse med en større oprustning af tilstedeværelsen i Nato-lande tæt på Rusland.

»Tiderne er meget urolige, eller endda mere urolige, end de plejede at være for 25 år siden«, sagde Taavi Rõivas.

Dermed lød den estiske regeringsleder som et ekko af John Sawers, tidligere chef for efterretningstjeneste MI6 i Storbritannien, der forleden sagde, at den russiske vilje til at benytte sig af militær magt bør få betydning for det strategiske forhold mellem Vesten og Ruland.

»Vi er på vej ind i en æra, der er lige så farlig, hvis ikke mere farlig, som den kolde krig, fordi vi ikke har et fokus på en strategisk forhold mellem Moskva og Washington«, sagde han til avisen The Guardian.

Frygt for Rusland

Ikke mindst Ruslands annektering af Krim-halvøen i Ukraine i 2014 har forværret forholdet mellem Nato og Rusland, ligesom konflikten i Syrien tester forholdet. I sidste uge betegnede udenrigsminister Kristian Jensen (V) det som »krigsforbrydelser«, når Rusland i ledtog med styret i Syrien har lanceret en voldsom offensiv mod oprørerne i storbyen Aleppo.

Ydermere kan Danmark komme på kant med Rusland, der planlægger at bygge en 1.200 kilometer lang gasledning, Nord Stream 2, der skal løbe gennem dansk farvand. Flere EU-lande er imod gasledningen, fordi den kan øge afhængigheden af energiforsyningen fra Rusland stik imod intentionerne i EU’s energiunion.

I EU-Kommissionen har man endnu ikke fundet et fældende juridisk argument, hvilket kan betyder, at Danmark kommer under pres for at stoppe gasledningen på baggrund af for eksempel miljølovgivning.

Det ville være uhøfligt at blande sig i dansk politik, sagde Taavi Rõivas, da han i går blev spurgt til problematikken. Derfor vil han ikke anbefale Lars Løkke Rasmussen at stikke en kæp i hjulpet på projektet, der har stop betydning for det statsejede Gaspromg i Rusland.

Alligevel gjorde Taavi Rõivas det klart, at han anser Nordstrøm 2 for at være mere et politisk projekt end et økonomisk projekt, der vil øge især vesteuropæisk afhængighed af gas fra Rusland. Den form for afhængighed kan Rusland udnytte som pression i konflikt med EU, sådan som det før er sket over for ekemsepelvis Ukraine.

»Som en økonom ved jeg, at det aldrig er godt at være afhængig af en enkelt forsyningskilde. Man bliver ganske enkelt for afhængig. Især, når det er råvarer af en sådan betydning som gas. Jeg tror på variation. Jeg tror på at forbinde EU-lande med hinanden«, sagde Taavi Rõivas.

LÆS MERE

Lars Løkke Rasmussen efterlyste for sin del en fælles beslutning i EU.

»Det er ret åbenlyst, at vi har at gøre med noget, der ikke blot er en traditionel business case. Af den grund har vi brug for en mere geopolitisk diskussion. Det er en diskussion, som vi bør have på europæisk plan, og det er derfor, at vi afventer vurderingen fra EU-kommissionen«, sagde han.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden