Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lærermester Mogens Camre og Morten Messerschmidt har altid været tæt forbundet.
Foto: MADS NISSEN (arkiv)

Lærermester Mogens Camre og Morten Messerschmidt har altid været tæt forbundet.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

15.000 kroner til besøg af Mogens Camre betales tilbage

Der er flere ting, Morten Messerschmidt fortryder, men han vil helst ikke forholde sig til de enkelte støttebeløb fra Meld og Feld.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Er der en, der står som læremester for Dansk Folkepartis europaparlamentariker Morten Messerschmidt, er det tidligere folketingsmedlem og europaparlamentsmedlem Mogens Camre (DF).

Messerschmidt bekræfter da også over for Politiken, at det netop er Camre, der i november 2014 fik betalt et besøg af Meld, selvom Camre havde forladt parlamentet i 2009. Prisen var 14.897 kroner, som er blandt de beløb, Dansk Folkeparti nu betaler tilbage.

»Det er naturligt, at et tidligere medlem af europarlamentet kan besøge sine tidligere kollegaer«, mener Morten Messerschmidt.

Men er der nogen grund til, at Meld eller Feld skulle betale for, at Camre kom til Bruxelles?

»Man kan sige, at der er tale om en person, der har betydet ganske meget for opbygningen af Dansk Folkepartis EU-profil og også langt hen ad vejen en, der har betydet meget for den måde, jeg laver politik på. Og derfor synes jeg ikke, at det kan siges at være irrelevant. Men derudover har jeg ikke lyst til at gå ind i de enkelte budgetposter«, svarer Messerschmidt.

Messerschmidt: Ikke misbrug

Politiken taler med ham på dagen, hvor hans afløser på gruppeformandsposten i Europaparlamentet, Anders Vistisen, har fremlagt en lang række støttebeløb fra Meld og Feld, som partiet nu vil betale tilbage til EU. I alt knap en million kroner. Vistisen overtog posten fra Messerschmidt tilbage i august, og siden da er det piblet frem med alle mulige ting, som EU har betalt for DF, mens Messerschmidt har stået i spidsen for partiets folkevalgte i Bruxelles.

Messerschmidt mener dog ikke, der har været tale om decideret misbrug, forklarer han.

»Der er ikke noget, hvor jeg formoder, der er misbrug. Alle udgifterne er sådan set afholdt i den bedste tro og har handlet om politisk at fremme vores dagsorden. Men om der er noget, jeg fortryder, er et noget andet spørgsmål«.

Er der noget, du fortryder?

Jeg kan godt forstå, at du spørger, og jeg kan også godt se det journalistisk spændende i det

»Ja, selvfølgelig er der da noget, jeg fortryder. I bagklogskabens lys skulle jeg da have været meget mere opmærksom på for eksempel det med EU-konferencerne, og at dagsordenen ikke var anderledes igennem processen. Når man ser det hele retrospektivt, er det da klart, at jeg fortryder, at jeg ikke var mere opmærksom på at kunne godtgøre, at reglerne ikke bare var 100 pct. men 110 pct. overholdt«.

Du har tidligere sagt, at reglerne var fulgt til punkt og prikke. Hvordan kunne du tro det?

»Fordi den rådgivning, jeg har fået fra de folk, der sidder og administrerer det her, har været, at det var efter reglerne. Når vi har fået en idé til et projekt – uanset om det har været Halmø (skonnert, DF brugte, red.) eller sommerkonference eller brochurer, eller hvad det nu har været, så har vi jo gået til Meld-sekretariatet og sagt, »det, vi forestiller os, er sådan og sådan«, og så har vi fået god for det. Og nogle gange har der været ting, hvor de er kommet tilbage og sagt, at »her skal billederne justeres, så Meld-logoet er større eller mindre«, og de anvisninger har vi fulgt. Derfor har jeg ikke på noget tidspunkt troet, at de her aktiviteter kunne kritiseres på den måde, de bliver«.

Du har selv været medlem af bestyrelsen i Meld og sågar formand, har du ikke dermed et ansvar, hvis ikke Meld har behandlet ansøgninger korrekt?

»Jo, selvfølgelig har jeg det. Det år, jeg var formand, det var 2015, har jeg selvfølelig ansvaret«.

I har brugt næsten 88.000 kroner på medietræning, hvad handlede det om?

»Jamen ved du hvad, alle de der enkeltarrangementer vil jeg sådan ikke gå ind i«.

Hvorfor ikke?

»For det første fordi det er Anders (Vistisen, red), der har siddet og gennemgået alting. For det andet fordi det er revideret, men nu, hvor der er sået tvivl om det, bliver tingene som bekendt undersøgt, og så svarer jeg selvfølgelig over for de myndigheder, der har lyst til at høre på mig«.

Dansk Folkepartis medlemmer af Europaparlamentet har spist og drukket for over 40.000 kroner i den periode, som I har fået støtte til. Er det frås set med dine øjne?

»Hvis du deler det op i de fire år, så har der altså været den slags aktiviteter for i snit 10.000 kroner om året«.

Er det frås?

»Ved du hvad, det må andre simpelthen afgøre. Jeg kan godt forstå, at du spørger, og jeg kan også godt se det journalistisk spændende i det«, svarer Messerschmidt.

Julekort og besøg af Peter Christensen

Et andet omdiskuteret støttebeløb, der nu betales tilbage, er et 'besøgsprogram' for nuværende forsvarsminister Peter Cristiensen med ledsager tilbage i januar 2013. Samlet pris for Meld: 21.662 kroner.

Morten Messerschmidt, hvad lavede I for de penge?

»Jamen altså der blev afholdt en række møder særligt med fokus på EU. På det tidspunkt mener jeg, han var finanspolitisk ordfører, men det er jo en rejse, som er revideret og godkendt«.

Er det en rejse, du ville gentage i dag?

»Der er rigtig meget, jeg ville gøre anderledes i dag, hvis jeg havde mulighed for det. Det er der da slet ikke nogen tvivl om«.

En anden post på listen fra DF handler om »julekort fra Morten Messerschmidt til uddeling« november 2013 og beløber sig til til godt 31.000 kroner, som kom fra Feld. På youtube fortalte Messerschmidt da også i december 2013, at han nu ville sende 100.000 julekort. »I år der tror jeg godt, at jeg tør sige, at jeg er den privatperson, der sender allerflest julekort ud her til lands«, som han sagde på youtube.

Adspurgt om rimeligheden i, at EU betalte julekort for Messerschmidt, svarer han i dag:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Der er ikke tale om julekort. Den misforståelse har TV 2 også viderebragt. Som medlem af Europaparlamentet får man gratis stillet julekort til rådighed. Det, der er tale om, er en brochure, en folder, til uddeling i forbindelse med julen på gader og stræder, i postkasser osv. Hvor jeg sender en politisk julehilsen. Det er ikke et julekort, som er sendt sådan til private venner og bekendte. Der er slet ikke plads til at sætte en personlig hilsen på det, hvis du ser på selve trykket«.

Holder drøftelser med Thulesen for sig selv

Sagen om penge fra M eld og Feld har været oppe på flere møder i DF ledelsen. Hvad sagde du til Thulesen Dahl og de andre i ledelsen?

»For det første kan jeg faktisk ikke huske det. Men jeg har altid svaret beredvilligt, hver gang jeg er blevet spurgt. Derudover tror jeg - og det, tror jeg, gælder de fleste i ledelsen, at vi vil holde vores drøftelser for os selv«.

Er det dig selv, eller er det ledelsen som kollektiv eller enkeltpersoner i ledelsen, der bærer ansvaret for den her sag?

»Rent juridisk er det Meld, der bærer ansvaret for de aktiviteter, som Meld har afviklet«.

Og hvis vi taler om andet end bare det juridiske ansvar?

»Det gør vi ikke«.

Så du mener ikke, at der kan være tale om for eksempel et moralsk ansvar i den her forbindelse?

»Det synes jeg er meget svært at navigere efter. Som jeg sagde før; der er masser af ting, jeg gerne ville have gjort anderledes, hvis man kunne det, og det kan du kalde et moralsk ansvar«.

Men du vil helst ikke svare på, om ledelsen også har et ansvar?

»Næ, ikke et moralsk ansvar. Enhver må gøre op med sig, hvordan man har det med det moralske. Det, jeg bare kan sige, er, at når det kommer til adminsitrationen med midlerne i de europæiske partier, så er det de europæiske partier, der har ansvaret«.

Hvorfor vil I ikke udlevere bilagene i den her sag?

»Nu bliver pegnene sådan set refunderet. Europarlamentets revision og alle mulige andre har haft lejlighed til at få det, og så finder vi, at det er en tilstrækkelig håndtering«.

Hvordan er det foregået, når I har fået betalt for eksempel en middag. Har i søgt om tilladelse på forhånd, eller har I bare sendt et bilag ind efterfølgende?

»Det afhæner lidt af karakteren. Altså hvis det for eksempel er i forbindelse med et arrangement, så er det en samlet beskrivelse af projektet«.

Du har sågar selv udgivet en bog om frås af EU-midler og fået støtte til den, som I nu tilbagebetaler. Kan du selv se ironien?

»Ja, det kan jeg sagtens. Selvom man ligger ned, kan jeg da godt bevare en lille gnist af humor i min krop, så jeg kan se, at det kan forekomme ironisk. Det, jeg bare lige må gøre opmærksom på dog alligevel for mine synders skyld, er, at der kan ikke være nogen, der er i tvivl om, at det er Feld, der har udgivet den, for det står højt og tydeligt på den«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er flere i jeres bagland, der har sagt til Politiken, at for meget af ansvaret for miseren er lagt over på dine skuldre. Er du enig i det?

»Det har jeg slet ikke nogen kommentarer til andet end det, jeg sagde tidligere, at når det kommer til adminsitrationen af Melds midler og Feld og alle andre europæiske partier, så er det rent juridisk den europæiske enhed selv. Og jeg er den, der har tegnet Meld i 2015 som formand og i de tre foregående år som bestyrelsesmedlem«.

Adspurgt, om det vil forhindre ham i at stille op til Folketingets, hvis EU's svindelenhed, Olaf, stadig efterforsker sagen, når folketingsvalget udskrives, svarer Morten Messerschmidt:

»Det kan jeg ikke afvise. Det har jeg virkelig ikke tænkt over«, svarer Morten Messerschmidt.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden