Karriere. Inneke Padilla Wolthoorn tager 6 måneder på barsel, inden hun skal tilbage til jobbet som advokat. Foto: Jens Dresling

Karriere. Inneke Padilla Wolthoorn tager 6 måneder på barsel, inden hun skal tilbage til jobbet som advokat. Foto: Jens Dresling

Politik

Mere barsel til far giver mor mere løn og bedre karrierekurs

Kvinder kan tjene mellem 7.300 og 53.300 kroner mere om året, hvis deres mænd tager en større bid af barslen.

Politik

Mere barsel til mændene. Det er tendensen over det meste af Europa. Bare ikke i Danmark. Her holder mændene i snit barselsorlov i en god måned, mens kvinderne bliver hjemme i både 10, 11 og 12 måneder.

Det koster dyrt i karrieren og i løn, men kan de overtale deres mænd til at tage bare en lidt større bid af barslen, giver det kvinderne mærkbart mere i lønningsposen i adskillige år efter barnets fødsel. Og samtidig er det mindre sandsynligt, at kvinderne mister jobbet.

Forlænger manden sin barselsorlov med to uger, stiger kvindens årsløn i snit mellem 7.300 og 53.300 kroner – alt efter job og uddannelse.

Selv om manden på den måde forlænger sin barsel og familien mister indtægt, kan det ikke opveje den betydelige ekstra indtægt, det giver kvinden i hendes videre karriere. Det er konklusionen i en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed, der har undersøgt effekten af de seneste fem reformer og overenskomstaftaler om den danske barselsorlov.

»Set med kvindernes briller er der en masse karrierefornuft i at dele barslen mere end det, vi ser i dag. For det har stor negativ betydning for lønnen, karrieren og ledigheden, hvis man som kvinde tager så meget barsel som muligt. Og det ser ud, som om dette tilbageslag følger kvinderne gennem karriereforløbet«, siger undersøgelsens forfatter, Signe Hald Andersen:

»Det er måske også en af forklaringerne på, at mange kvinder tjener mindre end deres mandlige kolleger; for lønnen kan også være et udtryk for kvindernes lave placering i jobhierarkiet«, siger hun.

Analysens resultater flugter bundlinjen i flere tidligere undersøgelser, der også har slået fast, at lange barselsperioder har store konsekvenser for kvinders karriereforløb, oplyser Annette Borchorst, ligestillingsekspert og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Ifølge Rockwool Fondens undersøgelse har fire af de fem seneste reformer øget mændenes andel af barslen, men i 2002 blev den øremærkede barsel til mænd sat ned fra fire til to uger, og det knækkede kurven. Mens danske mænd fortsat må nøjes med to ugers øremærket barsel, har islandske mænd tre måneder. Det samme har de norske mænd, mens de svenske får to måneders øremærket faderbarsel.

Selv om danske mænd kun har to ugers øremærket barsel, har forældrene dog mulighed for at dele barselsorloven senere i forløbet. Det sker bare sjældent. For det er ofte en økonomisk fordel for de enkelte familier, at mor tager barselsorloven.

På det private arbejdsmarked er der nemlig ikke fuld lønkompensation under barslen, og da det som regel er manden, der tjener mest, taber husstanden mindst på at lade mor blive hjemme.

Minister: Nej til øremærket barsel

»Offentligt ansatte får fuld lønkompensation under barslen, men da de fleste ansatte i det offentlige som bekendt er kvinder, bliver resultatet ofte det samme«, siger økonomiprofessor og ligestillingsforsker Nina Smith og tilføjer:

»Selv om Danmark er et foregangsland for ligestilling på rigtig mange felter, er barslen blevet en kønsstereotyp tidslomme. Vi har opbygget en kønsidentitet, der får danske kvinder til at tro, at de kun kan blive gode mødre, hvis de går hjemme i 10 eller 12 måneder«.

Nina Smith betagner udviklingen som »et samfundsøkonomiske spild«. For det er kvinderne, der klarer sig bedst på uddannelserne, alligevel bliver hele talentmassen sat på standby, så snart de får det første barn.

Løsningen er ifølge Nina Smith en sanering af reglerne, gerne efter islandsk forbillede. Her får mor 3 måneders barsel, hvorefter forældrene frivilligt kan dele de 3 næste måneder og sidst men ikke mindst kan faderen tage tage de 3 sidste måneder, som vel at mærke bortfalder, hvis ikke netop han tager dem.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Den model har jo nærmest revolutioneret den islandske barselsorlov, nu går fædrene i stor stil på orlov«, siger hun.

Ligestillingsminister Ellen Trane Nørby (V) erkender, at det går langsomt med ligestillingen af barslen. Men mere øremærket barsel til fædrene kommer ikke på tale. »Vi vil ikke tvinge særlige modeller ned over familierne. De skal have lov at indrette sig, som de vil«.

»Vi skal i stedet bruge kræfterne på at ændre kulturen, det er allerede ved at ske blandt de unge. Og så er der flere virksomheder, der giver medarbejderne løn under barslen, og hvor cheferne med deres egne eksempler viser, at det ikke er karriereødelæggende at gå hjemme og passe den lille. Tværtimod, så er det i virksomhedens interesse, at der er en god balance mellem familie- og arbejdsliv. Det er den kultur, vi skal have frem i de oplysningskampagner, vi planlægger«.

----------------------

Rettelse: Der stod i en tidligere version, at en enkelt uges barselsorlov mere til mænd ville medføre den omtalte stigning i kvinders årsløn. Fornyede beregninger har vist, at der skal to uger til.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden