Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen
Foto: Peter Hove Olesen

Blandt de nordiske lande er det kun i Danmark, at en minister kan beslutte at fratage statsborgerskab fra personer udenom domstolene.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark er eneste land i Norden, hvor ministeren kan annullere et statsborgerskab 

Både Finland og Norge har afvist at lade en minister fratage statsborgerskab uden dom. I Sverige er det slet ikke muligt at frakende et statsborgerskab.

Politik
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmark er det eneste land blandt nordiske nabolande, hvor en minister alene har magten til at tage et statsborgerskab fra en borger. Det viser svar fra regeringskontorer i Norge, Sverige og Finland.

I Norge kan statsborgerskabet kun tages fra en person, »hvis vedkommende straffes efter en bestemmelse i norsk straffelov kapitel 16, 17 eller 18, som kan føre til fængselsstraf i seks år eller mere«, oplyser det norske Kunnskapsdepartement. I Sverige er der slet »ingen mulighed for at tilbagekalde svensk statsborgerskab«, skriver Justitsdepartementet, mens de finske myndigheder oplyser, at »en person kan miste sit finske statsborgerskab, hvis han bliver fundet skyldig i en lovovertrædelse af Finlands vitale interesser« og er idømt mindst fem års ubetinget fængsel.

Netop spørgsmålet om, hvorvidt en person skal være dømt ved en domstol, inden vedkommende kan miste sit danske statsborgerskab, var centralt på Christiansborg i sidste uge, hvor regeringen fik opbakning til et omstridt lovforslag.

Fremover kan udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fratage fremmedkrigere i eksempelvis Syrien deres danske pas uden rettergang, hvis han vurderer, at de har handlet på en måde, der er til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser. En domstol kommer kun indover, hvis den pågældende efterfølgende klager over frakendelsen. Lovforslaget blev vedtaget med støtte fra oppositionen efter en hastebehandling i Folketinget og efter en række kritiske høringssvar fra blandt andre Institut for Menneskerettigheder og Amnesty International. Også støttepartierne Enhedslisten og Radikale Venstre stemte imod lovforslaget, mens SF hverken stemte for eller imod.

I Norge arbejder den borgerlige regering på at finde en model, hvor domstolen hurtigt kan afgøre, hvorvidt et statsborgerskab skal inddrages. Og det er også den rette vej at gå, mener Siri Gåsemyr Staalesen, der er integrationsordfører for det store oppositionsparti Arbeiderpartiet, som er søsterparti til Socialdemokratiet i Danmark.

»At fratage nogen et statsborgerskab er en meget vidtrækkende handling, som vi mener, at en domstol er den rette instans til at overveje«, skriver Siri Gåsemyr Staalesen i et mailsvar, hvor hun ikke forholder sig til den danske enegang på området.

I Radikale Venstre havde udlændingeordfører Andreas Steenberg foretrukket, at den danske regering havde kigget mod eksempelvis Norge.

»Det viser, at Socialdemokratiet i den her sag er gået meget langt. Det er ikke det, der skal kendetegne en retsstat og et skandinavisk velfærdssamfund, at man kan få så alvorlig en dom uden at have været for en dommer«, siger han.

I Enhedslisten kalder indfødsretsordfører Peder Hvelplund det »dybt bekymrende«, at Danmark med sidste uges hastelov nu går enegang i Norden.

I Venstre ser indfødsretsordfører Morten Dahlin (V) ingen problemer i, at Danmark går længere end de øvrige lande i Norden.

»Historien har bare vist, at når vi har taget nogle tiltag på udlændingeområdet, så har de andre nordiske lande på lange stræk fulgt efter«, siger han.

Udlændingeminister Mattias Tesfaye har ikke haft mulighed for at stille op til interview, oplyser ministeriet, som i stedet sender et skriftligt svar:

»Jeg lytter altid opmærksomt til vores nabolande. Vi står ofte i de samme dilemmaer. Men jeg mener, at den her lovgivning er fornuftig. De mennesker, der kan få frataget deres statsborgerskab, har handlet til alvorlig skade for Danmarks vitale interesser. Eksempelvis ved at begå terror. Det er ikke nogen mennesker, vi ønsker i Danmark«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden