Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

EU-modstander. Nigel Farage blev første gang valgt til Europaparlamentet i 1999. I lidt mere end tre år har han stået i spidsen for United Kingdom Independence Party, der ønsker Storbritannien ud af EU.
Foto: Ben Birchall/AP

EU-modstander. Nigel Farage blev første gang valgt til Europaparlamentet i 1999. I lidt mere end tre år har han stået i spidsen for United Kingdom Independence Party, der ønsker Storbritannien ud af EU.

EP-valg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kulørt og rasende EU-modstander: »EU er absolut fanatisk«

Mød Nigel Farage - en af Europas mest kontroversielle politikere.

EP-valg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nogle gange kan et par sokker bare sige alt.

Denne gang er det et livligt par fyldt med små prikker i skarpe farver, der sidder om fødderne på den 50-årige Nigel Farage. Som en kulørt og rasende EU-modstander toner han netop nu frem som et af de klareste eksempler på den protestbølge, der skyller hen over Europa.

I spidsen for United Kingdom Independence Party (Ukip) har Nigel Farage været med til at skabe det pres, som har fået premierminister David Cameron fra de konservative til at love en folkeafstemning om briternes forhold til EU. Nu spås Ukip at få næsten 30 procent af stemmerne ved valget til Europaparlamentet.

All right guys and girls, indleder den veloplagte Nigel Farage, da han gør sig klar til interviewet i Europaparlamentets glaspalads, der ligger klos op ad Rhinens bredder i udkanten af Strasbourg.

Tror på dansk exit Den britiske politiker lever med sin joviale facon op til sit lands tradition for højrøstede debatter fyldt med humor. Men selv i hjemlandet synes mange, at han er lidt af en spradebasse. »Fejre det. Have en helvedes fest. I ville alle være inviteret«, svarer Farage på spørgsmålet om, hvad han ville gøre, hvis det efter valget lykkes ham at danne en stor EU-skeptisk gruppe. Seriøst, hvad ville du gøre?»Det er klart, at jo stærkere EU-skeptikerne er i det her parlament, jo større indvirkning har det på hele debatten, der foregår i medlemsstaterne. Det er, hvad jeg har brugt min tid på de seneste 15 år. Jeg har forsøgt at bruge muligheden for at være her til at ændre debatten i Storbritannien«, siger Nigel Farage. Missionen er lykkedes. I januar sidste år sendte premierminister David Cameron chokbølger gennem EU, da han forsøgte at tøjle en løbsk debat om Storbritanniens tilknytning til EU ved at love en folkeafstemning om emnet. Med hans egne ord kan der være tale om en »enkeltbillet« ud af unionen, hvor Storbritannien har været med i mere end 40 år. Ingen bør være overraskede, hvis briterne siger ja til at lette anker og drive væk fra EU-maskineriet, mener Nigel Farage.

»Vi har på ironisk vis at gøre med nationalisme – euronationalisme. Det er absolut fanatisk. De har ikke et flag og en præsident for sjov. Euroen har tydeligvis ikke virket, den fælles finanspolitik har ikke virket. Centraliserede kontrol- og ordreregeringer har altid haft et dårligt ry – lige fra Sovjetunionen til i dag. Det virker ikke! En anden grund er, at når folk som kommissær Viviane Reding vandrer rundt i Europa, mens hun taler om at bygge ’Europas forenede stater’, så må man bare sige: hang on a second. You know ...«.

De skandinaviske lande tilhører ikke de stiftende lande i unionen, og kun Finland er med i euroen. Ser du en særlig forbindelse mellem den udbredte og ofte store skepticisme i Storbritannien og den politiske atmosfære i Skandinavien?

»Ja. Jeg tror, at der på tværs af de nordiske lande i Europa er en fornemmelse af, at de EU-skeptiske partier faktisk er ret tæt på hinanden. Selv om de repræsenterer forskellige højre og venstre, så er vi faktisk ret ens«.

Nu vil du trække Storbritannien ud af EU. Hvad skal Danmark gøre?



»Det er op til Danmark. Det er et relativt lille land, og det er svært for et lille land at gøre store, radikale ting inden for et europæisk projekt med 500 millioner indbyggere. Storbritannien på den anden side er et stort land. 64 millioner mennesker.

Min fornemmelse er, at hvis Storbritannien beslutter at forlade den politiske union, vil hele Skandinavien gøre det samme meget hurtigt. Problemet med Finland er, at det er meget sværere, fordi de har begået den skrækkelige beslutning at gå med i euroen«.



Du anklager EU for at være antidemokratisk. Men mange af dine modstandere mener, at du er en populist. Er du?

»Det er den idiotiske løgn, der blev startet af Barroso efter den irske folkeafstemning om Lissabontraktaten. Jeg kan huske, at jeg var i det her hus på en tirsdag, efter at irerne havde stemt nej om søndagen. Og Barroso sagde: Irerne stemte ikke rigtigt nej. Jeg sagde: Hvilken del af nej forstår du ikke? En populist? Det er måske nok populært, men jeg afviser populisme.

Jeg mener ikke, at en politisk union i Europa kan fungere. Jeg mener, at vi er for forskellige. Jeg mener ikke, at det er efterstræbelsesværdigt, og jeg mener ikke, at nogen har godkendt det. At afskrive det, de ting, jeg siger, som populisme er fundamentalt at misforstå, hvor afkoblet folk her er blevet fra folket hjemme i medlemsstaterne«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce



Hvordan holder du kontakt til dine vælgere?

»Jeg går på pub og møder dem«.

Gør du?

»Hør her. I modsætning til de fleste folk i politik har jeg en baggrund fra 20 år i erhvervslivet. Jeg har haft min egen virksomhed i 9 år. Jeg har erfaring fra den virkelige verden. Jeg er gået ind i det her, fordi jeg mener, at vi er gået i en forkert retning. Ikke bare for Storbritanniens vedkommende, men også for det øvrige Europas vedkommende. Jeg kan godt lide Europa«.



Hvad er dit alternativ?

»Uafhængige, demokratiske nationalstater. Flydende valutaer, som i tilfældene Grækenland, Spanien og Italien ville have betydet, at lidelserne ikke ville have været i nærheden af det nuværende niveau«, siger Farage. Afviser stemmespild

Hvis der er noget, som irriterer Nigel Farages modstandere, er det i høj grad, at de anser hans alternativ for at være helt ude af trit med realiteterne.

Et styrket samarbejde er ganske enkelt nødvendigt, hvis de europæiske lande vil spille såvel en politisk som økonomisk rolle i en verden, hvor nye stormagter vokser frem. Samtidig kræver grænseoverskridende problemer som klima og kriminalitet ganske enkelt mere samarbejde, lyder blot nogle af modargumenterne. Alt det preller af på Nigel Farage. »Lad os tage kriminalitet først. Vi har haft en udleveringsaftale med Frankrig i 200 år. Det er ikke et nyt koncept, men har foregået i meget, meget lang tid. Siden 1920’erne har vi haft Interpol. Det var der, hvor politiet udvekslede oplysninger for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Hvorfor har vi brug for Europol? Der er overhovedet ikke brug for Europol, når vi har Interpol«, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Du har meget magt hjemme i Storbritannien på grund af den politiske atmosfære, du skaber. Men vil det ikke være spild at stemme på et EU-skeptisk parti til europaparlamentsvalget, fordi I ikke vil få nogen indflydelse, når socialdemokraterne og de konservative forbliver de to største grupper?»Man kunne sige, at en stemme til et nationalt valg er spild, fordi 75 procent af alle vores love bliver lavet her«. Men nu spurgte jeg til europaparlamentsvalget ...»Vil du have en repræsentant, som deler din mening, eller vil du have en, som vil hjælpe med at bygge ’Europas forenede stater’? Det er, hvad det handler om. Så simpelt er det«.







Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden