Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Europæer. Formand for Europaparlamentet Martin Schulz har ofte besøgt Danmark. Senest 25. marts, hvor han i officielt øjemed talte med blandt andet Folketingets Præsidium, hvor partifællen Mogens Lykketoft er formand.
Foto: JENS DRESLING

Europæer. Formand for Europaparlamentet Martin Schulz har ofte besøgt Danmark. Senest 25. marts, hvor han i officielt øjemed talte med blandt andet Folketingets Præsidium, hvor partifællen Mogens Lykketoft er formand.

EP-valg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Rød parlamentsformand: EU er i dårlig form

EU-skeptikernes fremgang er en »advarsel«, mener formanden for Europa-parlamentet.

EP-valg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Skyggen fra Ribe Domkirke lå over unge Martin Schulz, da han under en ferie i Danmark friede til den kvinde, han stadig er gift med her 30 år senere: »Jeg sagde til hende: Ved du hvad, vi gifter os. Da havde vi været kærester i to dage«.

Handlekraften, som den sydende Schulz viste i skyggen fra domkirken i Ribe, har gjort ham til en politiker, der er både elsket og hadet for sine intense opråb om Europas fremtid. I mere end to år har han været en usædvanligt højtråbende formand for Europaparlamentet, og nu stiller han op til den magtfulde post som formand for EU-kommissionen.

Den europæiske ånd har ulmet i tyskeren, lige siden han som gymnasieelev skulle på udveksling i Frankrig. Værtsfamilien havde været aktiv i modstandsbevægelsen, der bekæmpede nazisterne, og de var ikke videre begejstret for ideen om at huse en tysker. Den oplevelse plantede for alvor en tro på behovet for et europæisk samarbejde i Martin Schulz.

LÆS OGSÅ

I dag kan han fra sit kontor øverst oppe i parlamentet med tilfredshed konstatere, at fredens Europa har udviklet et tættere samarbejde end nogensinde før. Men samtidig har han udsigt til et valg, der kan føre til stor fremgang for yderligtgående og EU-skeptiske partier. De vil gøre alt for at nedbryde den »historiske gave«, som Schulz anser EU for at være.

»Skuffelsens og håbløshedens stemme er spredt ud over hele Europa. Jeg indrømmer, at EU ikke er i god form. Det er i dårlig form«, siger Martin Schulz.

I Frankrig, hvor Schulz i sin tid var på udveksling, står det højreekstremistiske Front National til op mod 20 procent af stemmerne.

»Lad os være ærlige. Partier med et relativt forhold til demokrati vinder stemmer. Autoritær retorik, antisemitisme, racisme, alt det. Det er en advarsel, og det er ikke et specifikt fransk problem. Der er også Gyldent Daggry i Grækenland. Hvis folk ikke mener, at demokratiet tjener deres interesser, så mister de troen på det«.

Afviser socialdemokratisk fiasko
Når millioner af europæere tvivler på det grænseoverskridende samarbejde skyldes det i Martin Schulz’ øjne især den stigende arbejdsløshed. Netop det spørgsmål har traditionelt været med til at sikre socialdemokratier over hele Europa opbakning, og på europæisk plan står de da heller ikke til et stort nederlag. Snarere en lille fremgang, viser den seneste måling fra Vote Watch. Men det ændrer ikke ved, at yderfløjene kan gå markant frem.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg stiller tit et spørgsmål til mig selv og mine folk: Er vi stadig i stand til at forstå en mand eller kvinde, lad os sige 52 år gammel med to eller tre børn, der mister sit job? Nattens frygt for, hvordan regningerne, lejligheden eller huset og børnenes fremtid kan betales? Er vi i stand til at føle, hvordan det er at være ung mand eller kvinde, der har gjort alt for at uddanne sig, men som efter 300 ansøgninger og 300 gange nej ikke har noget håb om at få et job? Vores problem er, at mange folk tror, at nej, det kan de ikke føle«.



Når så mange stemmer på yderfløjene, er det så ikke beviset på, at du og andre moderate partier har fejlet?

»Nej, det mener jeg ikke«, siger Schulz og skyder skylden på et »system«, der er vokset frem under flere års konservativ ledelse i både EU-kommissionen og blandt medlemslandene.



»Vi har en model, som er en økonomisering af alt. Det indre marked som en begrundelse for at deregulere, privatisere, mere konkurrence, fri bevægelighed for kapital, varer, tjenesteydelser og personer. Men at den fri bevægelighed står over alt andet har i årevis ledt til en politisk udvikling, som er farlig«, siger han.

Meget af det vil mange af EU-skeptikerne være enige i. Men modsat skeptikerne mener Schulz ikke, at svaret generelt er mindre EU. Den holdning har ofte bragt ham i slagsmål med yderfløjene. Bl.a. i 2010, da den EU-skeptiske parlamentariker Godfrey Bloom valgt for United Kingdom Independence Party (Ukip) afbrød Martin Schulz under en tale i Strasbourg.

»Et rige, en fører«, råbte Bloom fra sin plads, hvorefter han blev bedt om at undskylde, men blot benyttede taletiden til at kalde Schulz en »udemokratisk fascist«.

Selv har Martin Schulz dog også smidt om sig med skældsord. Partileder Hans Peter Strache fra det østrigske frihedsparti FPÖ har han således stemplet som noget af det værste, en tysker kan få ud over sine læber: »En nazist«.

»Manden løber gennem Wiens gader med et kors i hånden«, sagde Schulz i en tv-debat for nogle år siden, hvor han kritiserede FPÖ’s udfald mod muslimer. Stempler DF som ikke-moderater

Nu står både Ukip og FPÖ til valgfremgang – sammen med mange andre mere eller mindre yderligtgående partier. Er Dansk Folkeparti en del af tendensen til ekstremisme i Europa, som du frygter? »Svært at sige. Dansk Folkeparti hører ikke til blandt de ultra-radikale, men de er bestemt ikke et moderat parti. Hele udviklingen med de højrefløjspartier i Europaparlamentet er uforudsigelig«. Her er en af årsagerne til, at Schulz trods advarslen om fremgangen hos de yderligtgående partier ikke forudser en revolution. Fælles for de nationalistiske partier er nemlig, at de altid bøvler med at samarbejde: »Når valget er overstået mandag 26. maj, så er EU der stadig! Det forsvinder ikke, fordi Marine Le Pen eller en anden siger noget andet. Vredens, håbløshedens, skuffelsens stemme er forståelig. Men hvis du stemmer på en ekstremist, forandrer du intet i Paris, Berlin eller København – og du ændrer intet i Bruxelles. Hvis du ønsker at ændre noget, må du vælge dem, der har konkrete forslag«.





Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ Den socialdemokratiske gruppe har lanceret en 10-punkts-plan, der har til formål at skabe over syv millioner nye job de kommende år. Det første og mest markante punkt i planen er at øge investeringer i bæredygtig energi med 4.345 milliarder kroner over tre år. Alene det kan ifølge planen skabe 5 millioner jobs i EU. »Vi er den rigeste del af verden, men rigdommen på vores kontinent er meget dårligt fordelt. Folk ser, hvordan EU på én nat kan mobilisere hundrede millioner euro for at stabilisere bankerne og vores valuta, og hvordan vi i nogle regioner på samme tid tillader ungdomsarbejdsløshed på 50 procent blandt den måske bedst uddannede generation, vi nogensinde har haft. Folk har følelsen af, at politikerne bekymrer sig om alt, men ikke mig og mine børn«, siger Martin Schulz.



Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden