Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Ny forskning: Tusindvis af danskere dør årligt af luftforurening

Danmark overholder regler, men 3300 dør stadig af dårlig luft, viser forskning.

EP-valg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

3.300 danskere døde i 2012 af at trække vejret. For med hvert sug, de trak helt ned i lungerne, fulgte små, giftige partikler.

Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, som har undersøgt luftforureningens indvirkning på folkesundheden i Danmark.

»Luften er blevet renere. Vi har en positiv udvikling, og luftkvaliteten bliver bedre. Der er stadig arbejde at gøre med at reducere sundhedseffekter af luftforurening – også i Danmark«, siger Ole Hertel, professor ved Nationalt Center for Miljø og Energ.

Overholder EU-regler Selvom den danske luft er en af de reneste EU, er der stadig grund til at tænke sig om, inden man tager en dyb indånding i de danske byer.

»Hvis vi sammenligner med forholdene i Danmark med andre lande, så er luften fin i Danmark. Men det er ikke sådan, at vi ikke har en sundhedsmæssig effekt af luftforurening«, siger Ole Hertel.

»Det er stadig sådan, det er sundest at undgå de mest trafikerede gader, hvor forureningen er størst«.

Hertel forklarer, at de, der vælger en grøn cykelrute på vej på arbejde i stedet for en på trafikerede gader, vil nedsætte risikoen for helbredsmæssige konsekvenser af luftforurening.

»Hvis man vælger en 'grønne rute' igennem København sammenlignet med den korteste rute langs trafikerede gader, kan man reducere sin udsættelse for luftforurening med op mod en tredjedel«, siger professoren.

Luftpartikler flyver langt

Det er især de små partikler, der er farlige for helbreddet, og dem kan danskerne ikke gardere sig helt imod. De kommer nemlig flyvende fra andre lande.

»Hvis ikke luftmassen møder nedbør, så kan partiklerne transporteres i 7-10 dage og over 1.000 km i atmosfæren«, siger Ole Hertel.

Af den grund er luftforurening et fælles problem i Europa, som det kan betale sig at bekæmpe hårdere, mener Hertel.

LÆS OGSÅ

»Vi har ikke nogen overskridelse af EU's grænseværdier, så vi gør det fint i forhold til de krav, der er opstillede«, siger han og fortsætter:

»Men hvis vi vil beskytte vores befolkning mod de helbredsmæssige effekter af luftforurening, er der ingen tvivl om, at det kan betale sig at reducere luftforureningen yderligere«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden