Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nedtur. Lars Løkke Rasmussen og Venstre er hårdt ramt efter valgnedturen i går. Venstres formand får ikke stor opbakning fra baglandet dagen derpå.
Foto: JANUS ENGEL

Nedtur. Lars Løkke Rasmussen og Venstre er hårdt ramt efter valgnedturen i går. Venstres formand får ikke stor opbakning fra baglandet dagen derpå.

EP-valg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venstres bagland sår igen tvivl om Løkke som formand

Katastrofevalg til Europa giver anledning til selvransagelse i Venstre.

EP-valg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Venstre er i krise. Vi har fået en begmand af vælgerne«.

Med de ord tog Lars Løkke Rasmussen i nat ansvaret for, at vælgerne har vendt Venstre ryggen og tildelt partiet et gedigent valgnederlag, der betyder, at Venstre mister 3,5 procentpoint i forhold til europaparlamentsvalget i 2009 og fremover må nøjes med at være to Venstre-folk i Bruxelles.

Valget var dråben, der fik bægeret til at flyde over, mener lokalformanden i Møgeltønder, Torben Nielsen. Lars Løkke Rasmussen kan ikke blive siddende som formand for Venstre, mener han.

»Det er et katastrofevalg, og han bliver nødt til at gå, hvis vi skal have ro og have genskabt vælgernes tillid til Venstre. Han har for mange ridser i lakken nu«, siger Torben Nielsen til DR Syd.

Også Asger Christensen, der var Venstres nummer tre på listen over EP-kandidater, rasler med sablen. Venstres fremtiden er uden Lars Løkke Rasmussen, mener han.

»Vi har fået en mavepuster, og lige nu styrtbløder vi. Jeg tror, vi er nødt til at finde en ny formand. Vi er nødt til at vaske tavlen ren på baggrund af det, vi har været igennem. Vi skal finde Venstres dna og indre værdier frem igen for at komme videre«, siger Asger Christensen til Politiken.

»Løkke er vores formand nu«

Lars Løkke Rasmussen har været i massiv modvind de seneste ti dage i forbindelse med hans seneste bilagssag, hvor det er kommet frem, at Venstres formand fik partikassen til at finansiere habitter, skjorter, sko og underbukser for mere end 150.000 kroner.

I går påtog Lars Løkke Rasmussen sig ansvaret for det dårlige valg og fremrykkede i sin valgtale til partiets medlemmer et kommende møde i partiets hovedbestyrelse.

Og dén beslutning er lige nu noget af det eneste, der møder opbakning i Venstres bagland efter nedturen ved parlamentsvalget.

»Det var ikke det, vi havde håbet på. Det kan vi roligt blive enige om. Det var ikke tilfredsstillende. Vi skal videre på en eller anden måde, og nu må vi sætte os sammen og snakke om, hvordan det skal ske«, siger Venstres kommunalforeningsformand i Vordingborg, Henning Larsen, til Politiken.

Ser du Lars Løkke Rasmussen som den rigtige formand på sigt?

»Han er vores formand nu, og der er opbakning til ham nu. Om han skal være formand fremover, ved jeg ikke. Det må vi snakke om. Der har været alt for meget fokus på andet end politik. Nu må vi dreje det over på politik igen. Vi må tage en diskussion. Måske skal fremtiden være med Løkke måske ikke«.

Bagland kræver ny bilagsforklaring

En række af de lokalformænd, som Politiken her til morgen har talt med, lægger ikke skjul på deres utilfredshed med gårsdagens valgresultat.

Flere af dem ønsker ikke at udtale sig til citat om deres syn på Lars Løkke Rasmussens position som formand, men henviser til, at de ser frem til et snarligt hovedbestyrelsesmøde i partiet og gerne vil vente med at udtale sig til efter mødet.

Det mest markante ved dette europaparlamentsvalg er Løkkes valglussing. Kilde: politiken.tv/Søren Pingel, Christina Christensen

Lokalformand på Langeland, Bjarne Møller Petersen, kalder valget »forfærdelig dårligt« og et slemt slag for Venstre. Han er ikke i tvivl om, hvem der bærer ansvaret for det dårlige resultatet.

»Der er ingen tvivl om, at Lars Løkke-sagen er langt den overvejende årsag til det. Det er et stort problem at miste så mange stemmer«, siger han til Politiken.

»Jeg synes, Lars Løkke Rasmussen er en drøndygtig politiker. På den måde er han en god formand. Men de her sager havde vi gerne været foruden. Men vi har ikke rigtigt kunne få at vide, hvad der er op og ned. Det vil vi vide nu«, siger Bjarne Møller Petersen.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Afventer hovedbestyrelsesmøde

I går afviste Venstres spidskandidat, Ulla Tørnæs, at tage medansvar for nederlaget. Hun og Venstres EP-kandidater har »kørt en valgkampagne til ug«, mener Tørnæs, ifølge Ritzau.

Hun skyder i stedet skylden på Lars Løkke Rasmussens bilagssag.

Venstres lokalformand i Køge, Henning Bjørn Christiansen, er også skuffet over Venstres valg. Men han mener ikke, det kan tilskrives Lars Løkke Rasmussen og hans bilagssag.

»Det er skidt. Det er der ingen tvivl om. Men jeg tror slet ikke, den sag har haft så stor betydning, man gerne vil gøre det til. Men vi har ikke evnet at kommunikere vores politik ud til danskerne«, siger Henning Bjørn Christiansen til Politiken.

Han vil nu afvente det indkaldte hovedbestyrelsesmøde, inden han vil vurdere, hvad der skal ske på formandsfronten i partiet.

Løkkes folk slikker sårene på Twitter

Som om valgnederlaget ikke var nok, kom der her til morgen en meningsmåling fra Voxmeter, der tyder på at EP-nedturen også har bredt sig til Venstres hjemlige opbakning.

For næsten præcis et år siden viste en måling, som Voxmeter foretog for Ritzau, at hele 33,3 procent ville stemme på Venstre. I dag viser en ny Voxmeter-måling, at Venstre nu er nede på 22,1 procent af stemmerne.

Alligevel vakler Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, ikke i sin opbakning til Lars Løkke Rasmussen.

»Jeg overvejer ikke, om vi skal have en ny formand. Lars Løkke er den helt rigtige«, sagde hun i går.

Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, afviser her til morgen, at partiet nu vil ændre holdning til Europa. Venstre er stadig proeuropæiske lyder det stædigt fra Pind på Twitter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nu må Venstre op på hesten igen, skriver han også:

Venstres gruppeformand, Kristian Jensen, erkender, at morgenen er præget af valgtømmermænd.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden