Politiken lancerer nyt historiemagasinLæs mere

Selvkritik. Christel Schaldemose vil i dialog med borgerne, efter Socialdemokaterne tabte et mandat i Europaparlamentet.
Foto: SOCIALDEMOKRATERNE

Selvkritik. Christel Schaldemose vil i dialog med borgerne, efter Socialdemokaterne tabte et mandat i Europaparlamentet.

EP-valg

Portræt: Fynsk stemmesluger kalder på socialdemokratisk EU-refleksion

Christel Schaldemose snupper et af Socialdemokraternes tre mandater i Bruxelles.

EP-valg

Europaparlamentsvalget var et signal om, at Socialdemokraterne skal helt anderledes i kontakt med danskerne, når det kommer til at diskutere for- og bagsiderne af EU.

Det mener partiets genvalgte EU-parlamentariker Christel Schaldemose, der med et godt valg på især Fyn sætter sig på et af partiets tre tilbageværende mandater.

Men med et mistet mandat, var der på ingen måde tale om en sejr, mener hun.

»Det er ikke tilfredsstillende, at vi ligger, hvor vi gør, når nu vi faktisk har gode løsninger, der kan skabe forandringer. Vi har ikke været gode nok«, siger Christel Schaldemose, der kalder på en »anden dialog med borgerne om, hvad der kan gøres« ved problemerne med blandt andet lavtlønnet udenlandsk arbejdskraft.

»Vi kan lære at blive mere klare i mæglet«

Socialdemokraterne skal her blive bedre til at opsøge og være i kontakt med de faggrupper, hvor der er store problemer, mener hun.

Det gælder blandt andet transporterhvervet, slagterier, gartnerier og en række udpræget ufaglærte brancher, hvor ansatte oplever at blive presset af lavtlønnet konkurrence fra andre lande.

»Jeg kan godt forstå, at folk er kritiske over for det europæiske samarbejde. Vi har jo ikke leveret de løsninger, som borgerne gerne vil have. Og det er fordi, vi ikke har det flertal i EU, der skal til. Vi kan lære at blive mere klare i mæglet, når vi er kritiske. Og så skal vi væk fra den for og imod-debat og i stedet sige, hvad vi vil ved med Europa«, siger Christel Schaldemose.

Gjorde rent bord på Fyn

Selvom 47-årige Christel Schaldemose i det daglige bor sammen med sin mand og tre drenge i en andelslejlighed på Frederiksberg i hovedstaden, er rødderne udpræget fynske.

Det kan ses på stemmetallene på fødeøen, hvor Christel Schaldemose kreds efter kreds har slået partiets spidskandidat, Jeppe Kofod, med en betydelig margin i de personlige stemmetal.

»Det er jo hjemstavnen, så der er nok en sammenhæng«, siger Christel Schaldemose.

Fyn danner da også rammerne om et årelangt socialdemokratiske engagement. Christel Schaldemose blev som 16-årig formand for DSU i barndomsbyen Søndersø , og i de kommende år bestred hun poster ungdomspartiets regionale og nationale bestyrelser.

Forbrugerpolitik fortsat mærkesag

Efter en færdiggjort uddannelse som historiker fra Syddansk Universitet i Odense har Christel Schaldemose af to omgange været folketingskandidat for Socialdemokraterne, men først efter en periode som suppleant i Bruxelles, lykkedes det ved EU-parlamentsvalget i 2009 lykkedes det at blive valgt.

I sine første år i parlamentet har Christel Schaldemose især haft forbrugerpolitiken som hjertebarn. Hun har her kastet sig ind i sager om alt fra mobilpriser i udlandet til mærkning af kemi i hverdagsprodukter.

»Jeg vil fortsat kæmpe for forbrugernes sikkerhed og beskyttelse, uanset om det handler om fødevarer, medicinsk udstyr eller lejetøj«, siger Christel Schaldemose.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce