Tæt på dødt løb op til EU-afstemning

Andelen af jasigere svinder, mens langt flere nu er i tvivl om deres kryds ved folkeafstemningen om Danmarks retsforbehold. Og tvivlerne hælder til nej, viser forskning.

EU-afstemning

Mens nej- og japartierne i disse dage kører kampagneskytset frem for enten at beholde retsforbeholdet eller erstatte det med en tilvalgsordning, rykker vælgerne på sig.

På blot en måned har jasiden tabt 9 procentpoint. Samtidig er andelen af tvivlere eksploderet fra 27 til 40 procent.

Det viser en ny måling fra Megafon for TV 2 og Politiken. Og nylige målinger fra andre analyseinstitutter afspejler samme tendens: færre jasigere, flere i tvivl.

I den nye Megafon-undersøgelse fører jasiden fortsat med 32 procent mod nejsidens 28, men de to fronter står langt tættere end i Megafons tre tidligere målinger, siden statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) udskrev folkeafstemning om Danmarks retsforbehold 3. december.

Hvis tvivlerne bare lytter til deres partier, vil vi formentlig få et lille ja

De 40 procent tvivlere er helt afgørende for afstemningens resultat. Og i kampen om tvivlerne sidder nejsiden med de bedste kort på hånden, siger Derek Beach, lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. For når spørgsmålet er så komplekst og udlægges så forskelligt af ja- og nejsiden, vil vælgerne hælde mod det, de kender:

»Når selv eksperter ikke ved, om Danmark på sigt kan få lov at beholde retsforbeholdet, men fortsat være med i Europol, er det ikke overraskende, at så mange vælgere ikke ved, hvad de skal stemme. Men det, vi ved fra forskningen, er, at hvis vælgerne er i tvivl, vælger de at sige nej. Man ved, hvad man har – man ved ikke, hvad man får«, siger Derek Beach.

Baseret på egne undersøgelser af retsforbeholdsafstemningen vurderer han, at flertallet af tvivlerne er »bløde euroskeptikere«, og hvis de vælger at stemme på baggrund af deres almene EU-holdninger, vil to tredjedele stemme nej.

Heldigvis for japartierne kan tvivlerne dog også mobiliseres på anden måde:

»Hvis tvivlerne bare lytter til deres partier, vil vi formentlig få et lille ja, fordi langt de fleste tvivlere hører til hos japartierne«, siger Derek Beach.

Tagselvbord eller glidebane?

Japartierne er Venstre, Socialdemokraterne, Radikale, SF, Konservative og Alternativet. De vil erstatte forbeholdet med en tilvalgsordning, der fremover giver Folketinget mulighed for at beslutte, hvilke dele af det fælleseuropæiske retssamarbejde, Danmark skal deltage i. Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU siger nej.

De mange ekstra tvivlere, som er dukket op siden Megafons seneste måling i slutningen af september, skyldes ifølge Derek Beach, at nu, hvor EU-valgkampen for alvor sætter ind, bliver vælgerne mere tilbageholdende med at give et klart svar.

Det skal være sværere at være kriminel, tryggere at være dansker, nemmere at være virksomhed

Japartierne har sat alt ind på at overbevise om, at afstemningen handler om det simple valg, at Danmark fortsat skal kunne være med i politisamarbejdet Europol. At vi kan »tage for os af de gode retter, der står på tagselvbordet, og lade det stå, vi ikke bryder os om«, som Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, siger:

»Det skal være sværere at være kriminel, tryggere at være dansker, nemmere at være virksomhed, og det skal være Danmark, der bestemmer, hvor vi er med«.

Omvendt er nejsidens hovedargument, at et ja ikke fører til et tagselvbord, men ud på en glidebane. Og ifølge Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, har vælgerne gennemskuet, at afstemningen handler om meget mere:

»Man forsøger at sige, at man laver en tilvalgsordning, men rent juridisk afskaffer man retsforbeholdet. Og hvor det i dag er sådan, at der skal fem sjettedeles flertal i Folketinget eller en folkeafstemning til for at afgive suverænitet på retsområdet – om vi taler Europol eller asyl- og udlændingepolitik – vil der efter 3. december kun skulle almindeligt flertal til, for så er suveræniteten afgivet«, siger han.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce