Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: THIERRY CHARLIER/AP
EU-afstemning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Europolchef: Et nej gør Danmark til andenrangsmedlem

Stemmerne danskerne nej til at afskaffe retsforbeholdet, skal danske ansatte efter alt at dømme ud af Europols kontorer.

EU-afstemning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvis danskerne 3. december stemmer nej til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, vil Danmark ikke længere kunne fortsætte som fuldgyldigt medlem af det europæiske politisamarbejde Europol.

Sådan lyder meldingen fra Europols direktør, engelske Robert Wainwright.

»Jeg tror, man skaber en helt ny juridisk situation, og det er vanskeligt at forudsige, hvordan den vil se ud. Men det vil være svært at se Danmark som et fuldt medlem med de rettigheder, som følger med et fuldt medlemskab«, siger direktøren, som i disse dage er i København, i et interview med Politiken.

Der skal opfindes noget helt nyt

Han skal i morgen holde oplæg om det europæiske politisamarbejde på en konference arrangeret af Red Barnet om seksuelle overgreb mod børn og dets transnationale udbredelse på internettet.

De såkaldte ja-partier, Socialdemokraterne, Venstre, Alternativet, Radikale, SF og Konservative, har sendt retsforbeholdet til folkeafstemning, fordi Europol ændrer sig fra et mellemstatsligt til et overstatsligt samarbejde, hvilket vil betyde, at Danmark ikke længere kan være medlem på grund af retsforbeholdet.

Nej-siden derimod ønsker ikke at afskaffe retsforbeholdet, men håber, at Danmark kan forblive medlem af Europol gennem en såkaldt parallelaftale. Men ifølge Europol-direktøren Robert Wainwright skal der så opfindes noget helt nyt, hvis Danmark skal forblive i politisamarbejdet.

»For at sige det her enkelt og ud fra, hvad vi ved lige nu, så vil det betyde, at Danmark ikke vil være medlem af Europol fra det øjeblik, den nye forordning træder i kraft, hvilket ifølge mit estimat er omkring et år fra nu. Det er i slutningen af 2016. Der er Danmark ude, medmindre noget helt nyt bliver opfundet. Lige nu har vi ikke sådan noget«, siger Robert Wainwright.

Kun to typer medlemmer i dag

Situationen lige nu er nemlig, at der kun findes to typer medlemmer af Europol, forklarer han.

»Der er EU-medlemsstater, der er fuldgyldige medlemmer af Europol, og der er andre lande, som vi har forhandlet bilateralt og enkeltvist med – som USA og Norge. Hvis Danmark melder sig ud af Europol, vil de ikke passe i nogen af de to kategorier. Så hvad er Danmark så? Så er det op til politikerne, både her i Danmark og i Bruxelles, at afgøre, om de vil opfinde et nyt system for at lade Danmark høre til Europol på en eller anden måde. Men jeg kan ikke se den mulighed på bordet lige nu«, siger Europoldirektøren og tilføjer:

»Det er op til politikerne at beslutte, og det kan jeg ikke forudse«.

Danske ansatte ud af Europols kontorer

Du siger, at om et år er vi ude. Hvilken betydning får det?

»Det betyder, at Danmark ikke har adgang til Europols databaser længere. Det vil betyde, at de ansatte, der lige nu er danske, ikke længere vil kunne være i Europol«.

De må forlade bygningen i Haag?

»De kan ikke længere være i bygningen, medmindre der bliver opfundet nye aftaler«.

Men i den danske debat siger nej-siden, at vi altid kan få en parallel aftale med Europol. Ser du ikke det som en mulighed?

»Alt er muligt selvfølgelig, for i den situation kan den politiske debat og politikerne finde frem til en løsning. Det, jeg siger, er, at jeg ikke ved, hvad den løsning er. Jeg har ikke set eksempler på en tredje mulighed, der skulle være til rådighed. Men politikere kan beslutte hvad som helst, selvfølgelig«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det er svært at forestille sig, at selv om Danmark stemmer nej, så vil al samarbejdet lukke ned, fordi det allerede nu er så integreret?

»Jo, men der skal være en legal aftale som grundlag for det. Der er ikke en sådan på plads lige nu. Der er meget lidt tid til at gøre det. Mindre end et år til at gå gennem hele den juridisk-politiske debat og til at sikre sig, at når den nye tid starter, vil Danmark stadig kunne fortsætte som medlem af Europol. Det er ikke lang tid i EU-processen. Alt er muligt, men det skal bringes til veje«.

Norge har ingen medbestemmelse

I den danske debat lyder det fra ja-siden, at Danmark risikerer at ende med en andenrangs-model som Norges.

Vil en dansk parallelaftale kunne blive som den norske model?

»Ingen ved, hvordan den vil se ud. Selv om man ville kunne opnå det samme som Norge, så ville det maksimale for Danmark være mindre, end man har nu. Norge har ikke direkte adgang til databasesystemet, de har ikke mulighed for at lede en operation, de har ikke stabsmedlemmer, som kan øve indflydelse på organisationen, og de har ikke medlemmer af ledelsen. Alt det vil Danmark heller ikke længere have, hvis man ikke længere er fuldt medlem, selv om man forhandlede sig frem til en særlig aftale«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

Forsiden