Politiken lancerer nyt historiemagasinLæs mere

Sikkerhed. En belgisk soldat bevogter de gamle, kongelige butiksgallerier i det centrale Bruxelles i efterdønningerne af terrorangrebet i Paris. Angrebet har fremskyndet en aftale om det fælleseuropæiske politisamarbejde, Europol.
Foto: Michael Probst/AP

Sikkerhed. En belgisk soldat bevogter de gamle, kongelige butiksgallerier i det centrale Bruxelles i efterdønningerne af terrorangrebet i Paris. Angrebet har fremskyndet en aftale om det fælleseuropæiske politisamarbejde, Europol.

EU-afstemning

Terrortrussel fremskynder EU's nye aftale om Europol

Danmarks risiko for at miste politisamarbejde bliver tydeligere af, at EU nu hurtigere end ventet enes om at gøre Europol overstatsligt.

EU-afstemning

Det er ikke den danske folkeafstemning i næste uge, der har fået EU til at rubbe neglene med en ny aftale om Europol – men derimod terrorangrebene i Paris og det hidtil usete beredskab på tværs af Europa, som truslen har ført med sig.

»De fleste parlamentarikere fra andre lande ved jo dårlig nok, at der er en folkeafstemning i Danmark. Det er vores eget problem«, siger den radikale Morten Helveg Petersen, der som eneste danske europaparlamentariker har deltaget i de afsluttende forhandlinger mellem EU’s institutioner om det nye regelgrundlag for Europol.

Nedtællingen til Danmarks mulige exit fra det europæiske politisamarbejde er begyndt, netop som EU står overfor en historisk flygtningekrise og en stigende terrortrussel

»Når det pludselig gik så stærkt her i slutfasen, så er det uden tvivl som følge af terrorangrebet i Paris. Det har virkelig sat tryk på fra Frankrig og andre lande. Derfor tror jeg også, at den videre proces vil gå glat«, siger Morten Helveg.

Diplomatiske kilder bekræfter over for Politiken, at terrortruslen har fremskyndet beslutningen efter forhandlinger, der ellers har varet flere år.

Der foregår stadig nogle »tekniske forhandlinger« om den nye forordning, men den politiske aftale mellem forhandlerne fra EU-kommissionen, Europaparlamentet og EU’s ministerråd faldt på plads i formiddags.

Frankrig og andre lande har travlt

Her til aften bliver de 28 medlemslandes ambassadører for første gang orienteret om aftalen. I den forbindelse ventes Frankrig og flere andre lande at presse på for, at den nye forordning om Europol skal træde i kraft hurtigst muligt.

Det betyder, at der nu pludselig er anderledes håndfast udsigt til det nye og styrkede Europol, som Danmark ikke vil kunne være fuldgyldigt medlem af med det nuværende retsforbehold.

»Denne beslutning giver os nu helt klare rammer for, hvad det er for et Europol – stærkere og med bedre demokratisk kontrol – som vi kan gå med i, hvis vi stemmer ja til tilvalgsordningen. Og den understreger, at vi svæver i den blå luft, hvis vi stemmer nej«, siger Morten Helveg Petersen.

Nedtælling til dansk exit begyndt

Selv om institutionernes politiske aftale nu er på plads, så vil det tage nogle måneder at få behandlet dokumenterne juridisk og oversat dem til alle EU’s sprog. Den endelige afstemning i det samlede Europaparlament vil derfor formentlig komme i det tidlige forår 2016, hvor efter medlemslandene hurtigt kan blåstemple den på et ministerrådsmøde.

Når det pludselig gik så stærkt her i slutfasen, så er det uden tvivl som følge af terrorangrebet i Paris. Det har virkelig sat tryk på fra Frankrig og andre lande

Den oprindelige plan var, at de nye regler om Europol skulle træde endeligt i kraft 1. juli 2017. Men nu presser Frankrig og andre medlemslande på for, at det skal ske allerede i marts eller april 2017.

Dermed er nedtællingen til Danmarks mulige exit fra det europæiske politisamarbejde begyndt, netop som EU står overfor en historisk flygtningekrise og en stigende terrortrussel.

Når Europol bliver overstatsligt

Den nye forordning om Europol vil styrke politisamarbejdet væsentligt, blandt andet gennem oprettelsen af et nyt center for terrorbekæmpelse og en øget indsats mod cyber-kriminalitet.

De nye regler giver også klarere rammer for databeskyttelse og demokratisk kontrol med Europol, som har været stærke krav fra Europaparlamentets side.

Men forordningen betyder samtidig, at Europol i juridisk forstand overgår fra at være mellemstatsligt til at være overstatsligt.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

OVERBLIK:

Det vil blandt andet sige, at EU-kommissionen får mere indflydelse, og at det ikke længere vil kræve enstemmighed at udvikle og lave om på samarbejdet i fremtiden.

På de betingelser vil Danmark ikke kunne deltage i det styrkede Europol, fordi vi siden nej'et til Maastricht i 1992 og den efterfølgende Edinburgh-afgørelse året efter har haft et dansk forbehold for overstatsligt rets- og politisamarbejde.

Kan Danmark få en parallel-aftale?

Regeringen og de andre EU-positive partier i Folketinget siger, at det er derfor, vi skal til folkeafstemning om retsforbeholdet i næste uge. Hvis et flertal af danskerne stemmer ja, så bliver forbeholdet erstattet af en tilvalgsordning, hvor Folketingets flertal kan beslutte, at Danmark går med i det overstatslige Europol.

Vi har aldrig før haft et EU-land, som ikke var medlem af Europol. Muligvis kunne Danmark være med i nogle ting, men sådan et kompromis ville aldrig kunne blive lige så godt som at være en del af Europol

Tilvalgsordningen betyder imidlertid også, at Folketingets flertal kan beslutte, at Danmark skal være med i andre ting som for eksempel EU’s fælles udlændingepolitik. Det har regeringen, socialdemokraterne og de andre ja-partier gennem en politisk aftale lovet ikke at gøre uden en ny folkeafstemning.

Men det løfte tror Dansk Folkeparti og andre skeptikere ikke på. DF mener, at tilvalgsordningen er en glidebane mod fælles udlændingepolitik – og at Danmark sagtens ville kunne lave en parallelaftale med det nye Europol, selvom vi stemmer nej og beholder det nuværende retsforbehold.

Europols chef er bekymret

En sådan parallelaftale kan imidlertid tage flere år at forhandle på plads, og eksperterne er uenige om, hvorvidt det overhovedet kan lade sig gøre og i hvilket omfang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg håber naturligvis, at vi i sådan et tilfælde kan mægle og prøve at holde døren åben for dansk politi, hvis det er juridisk muligt. Om ikke andet, så for min organisations og de andre medlemslandes skyld. Men jeg ved ikke, om det kan lade sig gøre«, sagde direktøren for Europol, Rob Wainwright, da Politiken interviewede ham i august.

»Det ville være uden fortilfælde. Vi har aldrig før haft et EU-land, som ikke var medlem af Europol. Muligvis kunne Danmark være med i nogle ting, men sådan et kompromis ville aldrig kunne blive lige så godt som at være en del af Europol. Det ville blive en dårligere løsning, både for Europol og for Danmark«, sagde han.

Der er dybt forskellige opfattelser af, om vi ryger ud af det europæiske politisamarbejde, hvis det bliver et nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet. Se tv-debatten mellem Messerschmidt og Helveg, moderet af Politikens Europaredaktør Thomas Lauritzen. Kilde: Politiken.tv / Vært: Thomas Lauritzen / Produktion: VoxBox/ Klip: Peter Vintergaard

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce