Magt. Et nej på torsdag vil gøre det nemmere for Venstre og Dansk Folkeparti at blive enige om Danmarks holdning til EU, vurderer Kristian Thulesen Dahl.
Foto: Martin Lehmann

Magt. Et nej på torsdag vil gøre det nemmere for Venstre og Dansk Folkeparti at blive enige om Danmarks holdning til EU, vurderer Kristian Thulesen Dahl.

EU-afstemning

Thulesen Dahl: EU-nej åbner dør på klem for DF i regering

Det kræver ikke partout et nyt folketingsvalg for at se Dansk Folkeparti i regering, hvis partiet kan blive enige med Venstre om en fælles EU-linje efter folkeafstemningen, lyder det fra DF-formanden.

EU-afstemning

Resultatet af afstemningen på torsdag om Danmarks EU-retsforbehold kan gøre det nemmere for Dansk Folkeparti at gå i regering med Venstre, siger partiformand Kristian Thulesen Dahl i et interview med Politiken få dage før åbningen af valglokalerne.

»Hvis det lykkes at få regeringen ind på den europapolitik, som vi snakkede med Lars Løkke Rasmussen om i valgkampen, er det klart, at så er der nogle hurdler, som bliver ryddet af vejen«, siger han.

Håber på samling

Danmarks forhold til EU har længe været en af de store knaster, som har blokeret for et regeringssamarbejde mellem Dansk Folkeparti og Venstre.

Men stemmer et flertal af vælgerne nej til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, kan det blive lettere for Dansk Folkeparti og Venstre at blive enige om Danmarks forhold til EU, vurderer DF-formanden.

I øjeblikket har han svært ved at få øje på indikationer, der skulle tale for en kursændring hos Venstre, der for alvor bringer de to partier tæt på hinanden.

Men det kan meget vel ændre sig, hvis EU-afstemningen, som det ser ud nu, deler befolkningen i to, siger Thulesen Dahl.

Han håber, at Lars Løkke i så fald vender tilbage efter på torsdag og er klar til at komme nejpartiernes skepsis i møde:

»Hvis han gør det, er det klart, at så vil det lette vejen for, at Dansk Folkeparti på et eller andet tidspunkt vil kunne gå med i et regeringssamarbejde«, siger Thulesen Dahl, der tidligere har afvist at spekulere i et eventuelt regeringssamarbejde.

En splittet befolkning

I dag viste en Megafon-måling, at befolkningen er splittet, i forhold til om Danmark skal erstatte sit retsforbehold med en såkaldt tilvalgsordning.

I det lys bør Lars Løkke Rasmussen i tilfælde af et nej eller et snævert ja som noget nyt inddrage nejpartierne i Folketinget til forhandlingerne om en ny europapolitisk aftale, mener Kristian Thulesen Dahl.

Normalt har Danmarks europapolitik ellers været bestemt af Folketingets japartier. Men kan den aftale efter folkeafstemningen laves med Dansk Folkeparti ved bordet, behøver man ikke partout vente til et folketingsvalg for at se partiet i regering, lyder vurderingen fra Dansk Folkepartis formand.

Hvis pludselig der kommer nogen partier til os og siger, at nu er vi klar til at skrive de og de ting ind i et regeringsgrundlag, som DF står for, er vi parate til det

»Hvis pludselig der kommer nogen partier til os og siger, at nu er vi klar til at skrive de og de ting ind i et regeringsgrundlag, som DF står for, er vi parate til det. Behøver det at afvente en valgdag? Nej, det gør det ikke. Er der nogen signaler fra regeringen om, at vi er ved at nå dertil? Nej, ikke endnu. Kan det ske efter afstemningen? Ja, det er spørgsmålet. Jeg vil bestemt gerne opfordre regeringen til at tolke en delt befolkning på den måde, at den ikke har opbakning til at bringe Danmark ind i kernen af EU«, siger Thulesen Dahl.

Han henviser til, at Venstre, DF, Liberal Alliance og Konservative under valgkampen blev enige om en fælles kurs i EU-politikken. Med en nedskrevet erklæring trykt som annoncer i landets aviser gav de fire partier hinanden håndslag på, at en ny borgerlig regering skulle støtte op om den EU-skepsis, som blandt andet Storbritannien er fortaler for.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra statsminister Lars Løkke Rasmussen eller udenrigsminister Kristian Jensen. Venstres politiske ordfører, Jakob Ellemann-Jensen, understreger, at det er en statsministers beslutning, hvilke partier der skal i regering og hvornår.

Han tilføjer:

»Jeg har meget vanskeligt ved at se, hvad afstemningen har at gøre med mulighederne for regeringssamarbejde. Vi stemmer ikke om, hvem der skal danne regering. Vi stemmer ikke om, hvad vi synes om EU. Vi stemmer om retsforbeholdet«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    Søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce