valgkamp. Det relativt småt med valgplakater forud for EU-afstemningen torsdag 3. december. På Israels Plads i København er både ja- og nejsiden dog repræsenteret.
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

valgkamp. Det relativt småt med valgplakater forud for EU-afstemningen torsdag 3. december. På Israels Plads i København er både ja- og nejsiden dog repræsenteret.

EU-afstemning

Er du klar til at stemme på torsdag?

To dage inden valget har danskerne stadig svært ved at gennemskue konsekvensen af deres stemme.

EU-afstemning

Ja eller nej.

Tja eller tjo.

Retsforbehold eller ej.

Få dage inden EU-folkeafstemningen er en stor del af danskerne stadig i tvivl. Så sent som i går viste en Megafon-måling, at hver fjerde vælger endnu ikke har besluttet, hvad de vil stemme i overmorgen.

Men det er heller ikke enkelt at forstå de 22 retsakter, som Danmark med et ja til en tilvalgsordning af retsforbeholdet vil tilslutte sig. Ifølge den EU-begejstrede tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen »skal du næsten have en postdoc-eksamen i jura for at forstå det«. Også ordlyden på selve stemmesedlen er »en katastrofe«, mener sprogeksperter - der er ikke engang noget spørgsmål.

LÆS MERE

Medierne har derfor gjort en stor indsats, ligesom politikerne, for at tilskynde til forståelse. Samtidig har knap en halv million danskere været inde på den officielle oplysningsside 3december.dk, viser tal fra i dag, hvor det er sidste chance for at brevstemme.

På gaden har danskerne stadig svært ved at gennemskue konsekvensen af et henholdsvis ja eller nej til at erstatte det nuværende retsforbehold med en tilvalgsordning. Vi har spurgt fire vælgere i Indre København, hvad de har gjort for at sætte sig ind i, hvad vi stemmer om på torsdag.

Sarah Voss, 44 år, sygeplejerske

»Åh, jeg har slet ikke sat mig ind i det! Jeg fik den dersens oplysningsavis i sidste uge, og den gemte jeg. Jeg har kigget lidt i den, og det var egentlig meget oplysende. For jeg er totalt nulstillet på, hvad jeg synes«.

»Jeg har det sådan, at når politiet siger: 'Det er vigtigt at stemme ja' - jamen, fordi vi stemmer nej, er det ikke ensbetydende med, at politisamarbejdet ophører. Jeg har svært ved at vurdere, hvor stor en forskel det reelt gør, om man stemmer ja eller nej«.

»Det er mit eget ansvar at sætte mig ind i det. Jeg forventer ikke, at der er andre, der skal servere det for mig. Der er masser af muligheder for oplysning, så jeg bebrejder ikke nogen. Umiddelbart ligger jeg over mod et nej, men jeg vil lige høre sidste nyt i morgen«.

Thomas Johansen, 29 år, marketingkoordinator

»Jeg har ikke sat mig ned metodisk og kigget på, hvad der er for og imod. Jeg har bare en god mavefornemmelse, og den siger ja«.

»Jeg har den holdning, at det er fedt at være med i EU. Jeg synes, at det er fint, at vi har åbne grænser, kan komme rundt, hjælpe hinanden. Jeg har hørt nogen snakke meget om kriminalitet, og hvordan man kan samarbejde over grænserne og sådan noget. Jeg synes, det er meget fedt, at man kan hjælpe hinanden i disse tider, hvor der for eksempel lige har været terror i Frankrig«.

Susanne Bjerregaard, 62 år, direktør

»Det er altså ikke det nemmeste spørgsmål, men jeg har besluttet mig«.

»Jeg har læst aviserne og talt med min ene datter, der er meget til den venstreorienterede side. Hun er egentlig tilbøjelig til at stemme nej, men hun var i tvivl. Hun ville gerne vide, hvad Eva Smith (juraprofessor, red.) stemmmer. Det tror jeg, der er mange, der gerne vil vide«.

»Jeg synes, at vi har været i EU så længe, at det ikke giver mening at sige nej til noget EU. Men jeg har et meget ambivalent forhold til det. Havde jeg kunnet stemme i '72, havde jeg sagt nej. Men nu er vi med, og så skal vi få det bedste ud af det«.

»Uanset hvad man i øvrigt mener om politikerne; de har som full time-job at sætte sig ind i det her spørgsmål, og et overvældende flertal tror på et ja, og der må man tro lidt på, at folk har sat sig ind i det«.

Tim Jensen, 24 år, studerende

»Jeg har ikke sat mig godt nok ind i det endnu. Jeg har kun fulgt lidt med i nyhederne – det er det eneste. Jeg har en fridag i morgen, så der skal jeg nok lige kigge lidt på det. Ellers er min stemme ikke så meget værd. Det er ikke, fordi det er svært at forstå. Det er bare tiden og især interessen, der nok har manglet«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce