Igen igen. I sin sejrstale i aftes trak Thulesen Dahl tråde til sommeren 1992, hvor et flertal stemte nej til Maastricht-traktaten, der etablerede EU. Og glædede sig over, at danskerne »selv bestemmer tempoet«. Foto: Peter Hove Olesen

Igen igen. I sin sejrstale i aftes trak Thulesen Dahl tråde til sommeren 1992, hvor et flertal stemte nej til Maastricht-traktaten, der etablerede EU. Og glædede sig over, at danskerne »selv bestemmer tempoet«. Foto: Peter Hove Olesen

EU-afstemning

Ja-partier vågner op til en monumental politisk hovedpine

Analyse. Vælgerne vrager for tredje gang ja-partiernes forsøg på at komme ind i kernen af det europæiske samarbejde.

EU-afstemning

Det kan godt være, at de danske ja-partier bare spurgte danskerne om lov til at tilslutte sig Europol og en snes andre europæiske retsakter, men de fik en lavine af modstand og mistillid tilbage i hovedet.

Derfor rækker deres problem nu langt videre end spørgsmålet om, hvorvidt dansk politi ryger ud af det europæiske politisamarbejde. Når vælgerne siger nej tak til denne EU-pakke, er det vanskeligt at se for sig, hvad de vil sige ja til.

Afstemning var i den grad designet til at undgå at skræmme EU-skeptiske danskere.

Ja-partierne med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen tilbød vælgerne at udskifte retsforbeholdet med en tilvalgsordning, der ville betyde, at Danmark helt frit kunne afgøre på hvilke områder af den europæiske retspolitik, landet skulle være med.

Politisk redaktør Jesper Thobo-Carlsen vurderer, at nej'et er et personligt og politisk nederlag for statsministeren Kilde: politiken TV / Foto: Johannes Skov Andersen / Ritzau / klip: Peter Vintergaard

De udvalgte en række politiske samarbejdsområder med stor positiv signalværdi og kunne argumentere for, at Danmark ellers risikerer at ryge ud af Europol. Ikke bare de store arbejdsgiver- og fagforbund, men også civile organisationer som Børnerådet og Red Barnet var med om bord. Den europæiske udlændingepolitik var skåret fra. Det var fra et spindoktorsynspunkt en optimeret EU-afstemning.

Længe lignede det et klart ja, men så voksede modstanden og endte med et nej fra 53,1 procent af vælgerne . Nej-siden argumenterede med succes for, at man helt principielt bare ikke kan overlade til de danske politikere at beslutte, hvilke dele af EU-politikken, vi skal deltage i, sådan som tilvalgsordningen foreskriver.

På den måde går det friske nej til retsforbeholdet torsdag 3. december 2015 ind i den turbulente danske EU-historie ved siden af Maastricht-nej’et 2. juni 1992 og euro-nej’et 28. september 2000.

Også selvom system-chokket denne gang er mindre. Både Danmark og EU er blevet kriseresistente.

Vågner til hovedpine

I dag vågner ja-partierne op til en monumental politisk hovedpine. Den overordnede danske EU-politik er grundudfordret. Socialdemokraterne, Venstre, Radikale, SF og Konservative har aftalt at bevæge Danmark tættere på »kernen« i EU, hvilket vil sige færre forbehold. Forbeholdene vil givetvis være støbt i cement i overskuelig fremtid.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, vågner op som sejrherre for tredje valg eller afstemning i træk. Efter folketingsvalget i juni stod Løkke også afpillet tilbage, mens Thulesen blev udråbt som blå bloks stærke mand. Han har imidlertid svært ved at pege på, hvor han har fået fuld valuta for mandaterne. Nu rettes blikket igen mod Thulesen Dahl.

Det står fast, at han vil kræve en kursændring. Vi skal ikke ind mod kernen, men væk fra den. I hælene på Storbritannien. Ikke Tyskland. Spørgsmålet er, om han også kan indgå et samlende kompromis, der respekterer det store mindretal, sådan som SFs Holger K. Nielsen som sejrherre gjorde det efter nej’et i 1992? Eller vil han stadig stå uden for?

Nejsiden spænder fra socialisterne i Enhedslisten over liberalisterne i Liberal Alliance til de nationalkonservative i DF. De er indbyrdes uenige om mangt og meget, men Thulesen Dahl kan bruge sejren i den armlægning, der muligvis kan bane vejen for, at Dansk Folkeparti kommer i regering med Venstre.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I EU-kampagnen har en VO-regering virket som et særdeles fjernt scenarie. Tonen mellem Løkke og Thulesen Dahl har været bitter, og statsministeren er fortørnet over, at DF-formanden har trådt direkte på hans ømme troværdighed. Hvor dybt sårene stikker er svært at afgøre.

Vælgerne troede ikke på Løkke

Lars Løkke Rasmussen selv vågner op politisk forslået med en bunden opgave og nogle afgørende beslutninger forude.

Personligt må han konkludere, at flertallet af vælgerne ikke troede på ham. Det var Løkke, der med mest kraft kastede sin person ind bag en garanti mod dansk deltagelse i EUs asyl- og indvandringspolitik.

Der venter et blamegame på ja-siden om, hvem der dukkede sig undervejs, og hvem der gav for lidt plads i kalenderen til valgkampen, men til syvende og sidst falder et nederlag tilbage på lederen.

Politisk skal Løkke nu administrere det nej, som han kraftigt har advaret mod. Statsministeren annoncerede, at han vil indkalde alle partierne til samtaler på mandag med henblik på at ansøge EU om en parallelaftale for Europol. Tirsdag vil han mødes med EU-landenes ambassadører i Danmark.

Samtidig begynder tolkningen af resultatet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Én mulig forklaring er det voksende antal flygtninge. En anden er en cocktail af EU-skepsis og dyb politikermistro. Ikke mindst hos de unge. Det er alarmerende for Christiansborg. Lars Løkke Rasmussen udlagde netop nej’et som udtryk for en »generel EU-skepsis« og en »utryghed« for, hvad der følger med. En tredje forklaring kan være, at Venstre, Konservative og Socialdemokraterne selv har brugt EUs udlændingepolitik som skræmmebillede og dermed forstærket frygten for, hvad der ligger for enden af ‘glidebanen’.

Hvilken tolkning, der bliver den dominerende, får betydning for den fremtidige EU-linje. Her ligger de rigtigt svære spørgsmål, som Lars Løkke Rasmussen ikke besvarede. Skal den gamle EU-linje fortsætte? Kan man forene ja- og nejsiden?

Nu skal politikerne atter forsøge at klinke skårene og samle en splittet befolkning efter endnu et nej.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden