Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Anders Rye Skjoldjensen
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Lars Løkke Rasmussen må erkende, at befolkningen ønsker en anden linje i Europa.

EU-afstemning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

EU-kilde efter dansk nej: »Vi kan ikke rumme Danmarks luksusproblem lige nu«

Kilde i kommissionen mener, at Danmark får det svært. Ekspert ser god mulighed for Europol-aftale.

EU-afstemning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det store nej-flertal ved den danske folkeafstemning er et klart signal til EU om, at de danske vælgere ønsker at komme væk fra kernen og ud i yderkanten af samarbejdet.

Det mener en kilde i EU-kommissionen.

»På trods af de danske forbehold – og med respekt for dem – har danske regeringer længe arbejdet for alligevel at være nær den kerne, hvor de vigtigste beslutninger træffes. Det har givet Danmark vigtig indflydelse i Europa«, siger kilden til Politiken:

»Nu kommer der så for første gang i mange år et nyt signal fra Danmark. Og det signal er, at Danmark selv ønsker den marginalisering, som man ellers har prøvet at undgå. Danskerne vil altså åbenbart ud i periferien af EU«.

EU kan ikke håndtere dansk nej

Uden at foregribe, hvad der nu måtte komme af forhandlinger om Europol og andre eventuelle parallelaftaler, påpeger kilden, at det danske nej falder på et meget uheldigt tidspunkt.

Efter at eurokrisen med nød og næppe blev håndteret, står EU nu midt i den største flygtningekrise siden Anden Verdenskrig. Terrorangrebet i Paris har øget Europas sikkerhedsberedskab og affødt store krav om, at EU gør mere for at bekæmpe terror i fællesskab.

Disse udviklinger medfører, at samarbejdet er skrøbeligt på et tidspunkt, hvor der samtidig er et enormt pres for at finde nye og effektive løsninger på netop det retslige område.

Samtidig ligger EU frem til et topmøde om to uger i svære forhandlinger med den britiske regering, som risikerer at ende med at Storbritannien forlader unionen efter en folkeafstemning næste år eller i 2017.

»I en situation, hvor EU er under så hårdt pres, og hvor meget risikerer at falde fra hinanden, kan det blive vanskeligt at håndtere det her danske nej. EU kan ikke rigtig rumme Danmarks luksusproblem lige nu«, lyder det fra kilden i EU-kommissionen.

Ekspert: Den dårligst timede afstemning i historien

Andre steder i Bruxelles forstår man udmærket det danske nej.

Den danske folkeafstemning er »den dårligst timede folkeafstemning i folkeafstemningernes historie«.

Det siger Camino Mortera-Martinez, der er advokat og ekspert i EU’s retspolitiske samarbejde ved tænketanken Centre for European Reform i Bruxelles.

Den dårlige timing skyldes, at hele retssamarbejdet i EU på rekordtid er gået fra at være et fredeligt område, hvor man kunne have forventet et klart ja, til at være et område fuld af konflikt, hvor man nærmest ikke kan andet end at stemme nej, påpeger eksperten.

»Det var det mindst sexede politikområde i verden – og lige pludselig taler alle om det i en dårlig sammenhæng, fordi der er problemer med alt fra flypassagerregister til Schengen-samarbejdet«, siger Camino Mortera-Martinez og uddyber:

»Samtidig viste terrorangrebene i Paris os alle, hvor ineffektivt politisamarbejdet faktisk virker. Det er, som om der blev skabt den perfekte storm omkring den danske folkeafstemning«.

EU-ekspert: Som vælger ville jeg selv stemme nej

Set i det lys er de danske vælgeres nej ikke overraskende, mener eksperten.

»Hvis det var mig, der var almindelig vælger og skulle stemme nu, ville heller ikke selv have stemt ja, som det ser ud nu. Man beder jo basalt set folk om at svare på spørgsmålet: Vil du være en del af det her kaos?«, siger Camino Mortera-Martinez og fortsætter:

»Men som fagperson vil jeg sige, at man må være i kernen af EU. Vi har brug for mere samarbejde og ikke mindre for at løse de problemer, som Europa står med lige nu«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Desuden mister Danmark indflydelse ved at stemme nej, påpeger eksperten:

»Jeg forstår godt den særlige debat i Danmark – og i Storbritannien – om at man gerne vil have et andet EU. Men både Danmark og Storbritannien mister indflydelse ved at stå i udkanten af samarbejdet, som de gør nu. Og det er ærgerligt for os alle sammen, fordi vi godt kunne bruge Danmarks og Storbritanniens input i diskussionerne om, hvordan EU skal være«.

Nej-siden nød godt af Dansk Folkepartis evne til at hive vælgerne op af sofaen, vurderer Politikens Sigge Winther Kilde: politiken TV / Foto: Johannes Skov Andersen / klip: Peter Vintergaard

Danmark kan godt få parallelaftale om Europol, men..

Camino Mortera-Martinez tror godt, at Danmark kan få en parallelaftale om politisamarbejdet Europol i lighed med Norge, sådan som blandt andre Dansk Folkeparti ellers har ført valgkamp på. Men hun tror ikke på, at danskerne i virkeligheden ønsker sig den situation:

»Den norske model betyder, at man melder sig ud af det, man ikke kan lide, men laver aftaler om det, man synes, man synes er vigtigt. Men et land som Norge må så også bare implementere beslutninger om Europol, som de andre lande har truffet – dem får man ingen indflydelse på, når man ikke er medlem. Og når man som Danmark er medlem af EU, er det en bizar situation, at man ikke bestemmer over de ting, man gerne vil være med i.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden