Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Svært. Det bliver en stor opgave at skulle forklare ministre fra de andre EU-lande, hvorfor danskerne har stemt nej, mener justitsminister Søren Pind (V). Arkivfoto.

EU-afstemning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Søren Pind før møde med EU: Forhåbentlig vil nogen hjælpe os

Justitsministeren skal til at orientere de andre EU-lande om det danske nej.

EU-afstemning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Justitsminister Søren Pind (V) er fredag formiddag i Bruxelles, hvor han skal orientere sine ministerkolleger fra de andre EU-lande om, at den danske folkeafstemning er faldet ud, så Danmark ikke kan deltage i den nye forordning for EU's politisamarbejde, Europol.

På vej ind til mødet lægger justitsministeren ikke skjul på, at han er på en kompliceret opgave.

»Det danske valgresultat stiller os i en svær situation, men det må vi arbejde med og så se, hvordan vi bedst muligt kan løse den nuværende situation«, siger Søren Pind.

Dansk nej er udtryk for bekymring

Hvordan vil du forklare dine kolleger, hvad det danske nej er udtryk for?

»Jeg vil meget nødig kaste mig ud i en dyb fortolkning af det danske nej. Men det står klart, at det ikke har været et fravalg af Europol i hvert fald. Det er egentlig også et spørgsmål, om det har været et fravalg af de retsakter, som handler om at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet«, siger Søren Pind.

»Men situationen i Europa er sådan lige nu, at mange mennesker er bekymrede, og det er måske en af grundene til, at man har valgt at stemme, som man har – hvilket kun understreger vigtigheden for, at EU udviser handlekraft i forhold til blandt andet situationen på de ydre grænser«.

Mange mennesker er bekymrede, og det er måske en af grundene til, at man har valgt at stemme, som man ha

Mødet mellem justitsministrene i Bruxelles fredag formiddag handler netop om at styrke EU's ydre grænser. Søren Pind har på mødet bedt om nogle minutter til at forelægge det danske valgresultat for kollegerne.

Håb om hjælp fra EU-kolleger

Hvilken reaktion forventer du fra dine kolleger?

»Det er lidt for tidligt at sige noget om endnu. Jeg vil tro, at der vil være nogen, som vil være bekymret over, hvilken situation det skaber, og som forhåbentlig også vil hjælpe. Men det ved jeg ikke endnu«.

Hvad vil du fortælle dine EU-kolleger om næste skridt, Danmark kan tage?

»Regeringen vil overveje situationen nøje«, siger Søren Pind og fortsætter:

»Der vil være sonderinger i forskellige dele af EU-systemet, og så må vi se derfra«

Hvordan vurderer du sandsynligheden for, at det kan lykkes at få en aftale, der holder Danmark i Europol?

»Vi har hele tiden påpeget den tidsmæssige vanskelighed i det, men regeringen har en stærk interesse i, at Danmark fortsætter i Europol. Vi må se, hvordan reaktionerne er. Det er for tidligt at sige, hvordan de er. Statsministeren har været i kontakt med centrale personer i den sammenhæng, og så må vi agere efter det«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden