Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
DRESLING JENS
Foto: DRESLING JENS

afstand. Danskerne stemte markant anderledes end den danske magtelite anbefalede.

EU-afstemning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmarks magtelite er ude af trit med befolkningen

Hvis Danmarks magtelite kunne bestemme, var det blevet et rungende ja til at afskaffe restforbeholdet.

EU-afstemning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I Nordsjælland, hvor mange af landets mest magtfulde mennesker bor, var der stor opbakning til at erstatte retsforbeholdet. I Gentofte stemte 65,5 procent ja.

Afstemningsresultatet er en legitimitetskrise for magteliten i Danmark. For jo længere folk bor fra eliteghettoerne, desto mere stemmer man nej.

Sådan siger sociologen Christoph Houman Ellersgaard, medforfatter til bogen 'Magteliten', som beskriver, hvordan de 423 mest magtfulde danskere fra politik, erhvervsliv og fagforeninger danner et lukket netværk i toppen af det danske samfund.

»Det er en forbløffende forskel. Hvis denne afstemning var blevet afholdt i magteliten, så vil jeg gætte på, at 95 procent havde stemt ja«, siger Christoph Ellersgaard.

GRAFIK:

»Det er præcist de områder, hvor de mest magtfulde danskere bor, hvor der er flest ja-sigere. På den ’rigtige side’ af Lyngbymotorvejen bliver der sagt ja. Geografisk og socioøkonomisk virker det til at der er ret heftige klasseskel i hvordan folk har stemt«, siger Christoph Ellersgaard.

Ude af trit med befolkningen

Op til afstemningen har spidsen af dansk erhvervsliv og fagebevægelsen kæmpet for et ja. Og totredjedele af Folketingets partier har gjort det samme.

»Mange i magteliten har været ude og lave kampagne for et ja. Vi har ikke set nogen, der har anbefalet et nej i den absolutte magtelite. Det tyder på, at dem som træffer beslutningerne i de store virksomheder, i fagforeningerne og i staten, at de er meget uenige med den almene befolkning. Det er problem for dem, at befolkningen slet ikke er med på den retning, de gerne vil sætte for Danmark«, siger Christoph Ellersgaard.

Tal fra Megafons exitpoll med 4.593 vælgere viser, at særligt danskere med høj løn og lang uddannelse stemte ja ved folkeafstemningen.

Således stemte 67 procent af vælgere med universitetsuddannelse ja, mens kun 42 procent af vælgere med folkeskole som højest gennemførte uddannelse stemte ja.

Tilsvarende stemte 63 procent af vælgere med en hustandsårsindkomst på over 800.000 kroner ja mod 42 procent af vælgere med en hustandsårsindkomst på mellem 300.000 og 400.000 kroner.

SE OGSÅ:

Men sammenlignet med Europafstemningen i 2000, hvor der også var 53 procent af danskerne som stemte nej, så er elitens EU-begejstring dog stilnet en smule, bemærker Christoph Ellersgaard.

»Dengang var man oppe på 80 procent, der sagde ja i Gentofte, så der er også kommet en borgerlig EU-skepsis, særligt med Liberal Alliance«, siger han.

Det er også værd at bemærke, at der i København var flere ja-sigere end landsgennemsnittet. Sådan plejer det ikke at være ved EU-afstemninger.

Flere eksperter har efter valget konstateret, at der også er åbenlyst misforhold mellem den politiske elite og befolkningne. Totredjedel af Folketingets medlemmer anbefalede et ja, men kun 46,9 procent fulgte rådet. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har bemærket, at afstemningsresultatet viser, at der er en tillidskrise mellem befolkningen og Christiansborg, som er nemmere at se end at løse.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden