Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

EU-afstemning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Løkke fik skylden, men det var de røde ja-partier, der var mest ude af trit med deres vælgere

Løkke er udråbt som valgets største taber, men Alternativet og SF var mest ude af trit med deres vælgere.

EU-afstemning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nej'et ved afstemningen i går var selvsagt et nederlag for alle ja-partierne.

Men målt ud fra, hvad de forskellige partiers vælgere stemte, tegner der sig et klart billede af, at Alternativet efterfulgt af SF var afstemningens største tabere.

Det viser en Megafonmåling foretaget for Politiken og TV 2, basereret på exitpoll med 4.593 vælgere, der har stemt ja eller nej.

Hele 58 procent af de vælgere, der ved folketingsvalget i juni stemte på Alternativet - og som torsdag stemte ja eller nej - gik således imod partilinjen i går og stemte nej. For SF-vælgernes vedkommende var det tilsvarende tal 57 procent, der altså gik imod deres partis opfordring.

Samuelsen tog æren for nejet - men...

På den anden fløj - nej-siden - er det tilsvarende ikke alle partier, der kan være lige tilfredse med resultatet.

Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen, tog torsdag aften æren for, at resultatet var blevet et nej. Uden LA som nej-parti havde nejfløjen ikke kunnet hive de fornødne borgerligt-liberalt sindede vælgere over på nejfløjen. Om han har ret i det, er muligt. Men ser man på, hvordan LA’s vælgere stemte, så stemte hele 43 procent af dem - der stemte ja eller nej - rent faktisk ja og trodsede altså Samuelsens opfordring.

Til gengæld ser det - målt med denne målestok - relativt mere positivt ud for landets statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V), der ellers er blevet udråbt som valgets allerstørste taber. Ifølge målingen var det 'kun' 29 procent at Venstres vælgere, der stemte nej - ud af dem, der stemte ja eller nej .

Blandt valgets største sejrherrer finder man først og fremmest Dansk Folkeparti efterfulgt af Enhedslisten, der begge anbefalede et nej. Her var tallet henholdsvis 88 procent for DF og 85 procent for Enhedslisten.

Blandt ja-partierne var Radikale Venstre og de konservative, der havde bedst fat i deres vælgere. Af de partiers vælgere var det 78 procent af dem, der endte stemte ja eller nej, der stemte ja og dermed fulgte partilinjen.

Alternativet: Vi har villet oplyse folk

Alternativets EU-ordfører Rasmus Nordqvist er ikke vildt overrasket over målingen, der placerer hans parti som det med mindst fat i deres vælgere.

»Jeg vidste godt, at vi ikke ville være et overbevisende ja-parti, men jeg er selvfølgelig ærgerlig over, hvis det er et flertal, der har stemt nej«, siger han.

Ifølge ham har partiet nærmere ført en oplysningskampagne end en decideret ja-kampagne:

»Det, der har været vigtigt for os gennem hele kampagnen, har været at klæde folk på til at tage et oplyst valg. Vi har sagt: 'Bliv klogere med hovedet, stem med hjertet', så det kommer ikke bag på mig, at der er en stor del, der har stemt nej«.

Så folk skulle klædes på, og derfor har de sagt nej?

»Nej, det, jeg siger, er, at vi har ikke været ude at missionere for et ja. Vi har kørt en kampagne, hvor vi har villet oplyse og diskutere fordele og ulemper og samtidig forklare, hvorfor vi anbefalede et ja. Og der er jeg selvfølgelig ked af, at der ikke er flere, der har fulgt den opfordring«, svarer Nordqvist.

Nej-siden nød godt af Dansk Folkepartis evne til at hive vælgerne op af sofaen, vurderer Politikens Sigge Winther Kilde: politiken TV / Foto: Johannes Skov Andersen / klip: Peter Vintergaard

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden