Konflikt. Selvom jasiden tabte afstemningen om tilvalgsordningen, afviser Kristian Jensen (V) at ændre den danske EU-politik.
Foto: Jens Dresling(Arkiv)

Konflikt. Selvom jasiden tabte afstemningen om tilvalgsordningen, afviser Kristian Jensen (V) at ændre den danske EU-politik.

EU-afstemning

Minister giver DF kold EU-skulder

Regeringen fastholder EU-aftale uden om DF trods vælgernes nej, siger udenrigsminister Kristian Jensen (V).

EU-afstemning

Knap har DF-formand Kristian Thulesen Dahl fejret sin valgsejr badet i klapsalver og blitzlys, før V-regeringen byder velkommen til virkeligheden med en afvisning af et af partiets hovedkrav på EU-området.

Ifølge DF’s formand bør regeringens EU-valgnederlag føre til en markant anden – og langt mere skeptisk – EU-politik i Danmark. Derfor skal en ny EU-linje nedfældes i en europapolitisk aftale, hvor nejpartierne i Folketinget er med om bord, mener Kristian Thulesen Dahl.

Men det ønske affejer udenrigsminister Kristian Jensen med henvisning til den nuværende aftale, som Folketingets japartier vedtog i 2008:

»Når vi har et forlig, holder vi fast i det. Det kan godt være, at det vil ærgre Dansk Folkeparti, men det er jo det, de har anklaget os for ikke at gøre. Derfor er jeg sikker på, at de også vil respektere nu, at et forlig gælder. Og at det her er et område, som er forligsbundet«.

Konfrontatorisk

Dermed viderefører Kristian Jensen den konfrontatoriske linje, som prægede de seneste ugers debatter mellem statsminister Lars Løkke Rasmussen og Kristian Thulesen Dahl, der i valgkampen såede tvivl om tilliden til de aftaler, Venstre indgår på EU-området.

Den europapolitiske aftale definerer, hvordan Danmark skal forholde sig til EU på lang sigt. I aftalen fra 2008 fremgår det blandt andet, at EU skal bruges til at sikre et »europæisk velfærdssamfund«.

Det eneste, der er behov for nu, det er at håndtere situationen omkring Europol

Allerede tidligere på ugen understregede Thulesen Dahl, at regeringen tolker »den danske befolkning helt galt«, når det kommer til EU. Det hænger ikke sammen, at det som i dag alene er japartierne på Christiansborg, der definerer Danmarks forhold til EU, når over halvdelen af danskerne stemmer nej til en tilvalgsordning, konkluderede Thulesen Dahl.

Men den logik deler Kristian Jensen langtfra. Han afviser, at afstemningen torsdag kan tolkes som en generel utilfredshed med Danmarks EU-politik.

»Jeg forstår godt, at Kristian Thulesen Dahl vil have en ny europapolitisk aftale, da han ikke er med i den gamle. Men det, vi har stemt om, handler om det retspolitiske område«, siger Jensen og tilføjer:

»At begynde at tolke på 53,1 pct. af vælgernes grundlag for at stemme, det, synes jeg, er noget overmodigt. Vi har en konkret udfordring omkring dansk deltagelse i Europol, og det må vi finde en konkret løsning på«.

Østergaard sætter foden ned

Dansk Folkeparti og Kristian Thulesen Dahl er bekendt med V-regeringens standpunkt, men havde i går ikke mulighed for at komme med en kommentar.

Retsordfører hos Enhedslisten Pernille Skipper er enig med DF i, at folkeafstemningen om retsforbeholdet har »underkendt Danmarks hidtidige EU-politik«.

Ifølge partiet må det være slut med, »at kredsen af japartier klapper politikken af med hinanden i lukkede rum, for de har ikke befolkningens opbakning«. »Det er noget mærkeligt noget ikke at respektere det nej i praksis«, siger Pernille Skipper.

Den europapolitiske aftale kan kun ændres nu, hvis alle aftalepartier er enige om det. Men her sætte den radikale partileder, Morten Østergaard, foden ned:

»Jeg kan ikke se, at der er noget behov for at ændre den europapolitiske aftale. Det eneste, der er behov for nu, det er at håndtere situationen omkring Europol«.

Socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, anlagde på valgaftenen torsdag et forsigtigt kursskifte i en mere EU-skeptisk retning. På spørgsmålet om, hvorvidt partiet vil have genforhandlet aftalen fra 2008, svarer S-næstformand Nick Hækkerup.

»Det tror jeg lige, vi skal overveje med os selv«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce