Politiken har spurgt to valgforskere, en politiker og tre forfattere, hvorfor de tror, at danskerne for tredje gang siden 1992 har stemt nej til at træde et skridt nærmere det europæiske samarbejde.
Hanne-Vibeke Holst
Forfatter og journalist. Tidligere bosat i Bruxelles og Moskva, hvorfra hun rapporterede hjem til blandt andet Politiken.
»Det er jo nej 3.0. Vi er utrolig skeptiske over for, at nogen skal bestemme over os. Jeg tror, det stammer fra en nationalchauvinistisk følelse af, at vi er meget bedre end de andre – vores folkestyre, vores grundlov, vores kultur, vores velfærdssamfund og vores historie er bedre. Det er bare bedst at være dansker«.
»Dels er vi bange for suverænitetsafgivelsen – det politiske nej. Dels er vi bange for de andre, for eksempel de flygtninge, som vi frygter kommer, hvis vi bliver en del af EU’s fælles asylpolitik – det eksistentielle nej. Men begge de to nejer bunder i den samme frygt – frygten for at blive udslettet og forsvinde i et større hav«.
Danskerne er jo faktisk meget glade for det EU, vi har. Hvordan kobler du det med frygten?
»Vi er jo købmænd og kræmmere. Vi kan trods alt godt se, at vi har noget ud af at være med, men det er og har hele tiden været et hertil-og-ikke-længere-forhold. Det er en meget lang forlovelse, men vi gifter os aldrig – vi kommer aldrig med det afgørende ja. EU er som en brudgom, der bliver ved med at hive bruden op til alteret, og hver gang går hun ud og køber brudekjole og inviterer til bryllupsfest, men når hun står ved alteret, siger hun nej«.
Men vi sagde ja til patentdomstolen sidste år og har også sagt ja til en række traktater.
»Det er derfor, jeg siger, at vi er forlovede. Vi har alle mulige aftaler og kontrakter. Det er ligesom i et papirløst forhold – man køber en bil sammen og får et barn sammen – men den endelige vielsesattest, det forpligtende ja med fælles konto og det hele, det er det, vi mangler«.
Derek Beach
Lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Har i samarbejde med Epinion udført vælgermålinger blandt omkring 2.800 personer de seneste otte uger op til valgdagen.
»Danskerne er generelt pro EU. Faktisk er danskerne det folkeslag i Europa, som har den laveste andel vælgere, der vil ud af EU. Men flertallet vil bare ikke have mere af det«.
»Derudover tror jeg, at stort set alle nejsigere stemte i torsdags, mens det var jasigerne, der blev hjemme på sofaen. Læg mærke til de steder, som plejer at have høj valgdeltagelse: byerne. Det er her, langt de fleste jasigere bor, og for en gangs skyld ligger deres valgdeltagelse faktisk under landsgennemsnittet. Omvendt havde man i det gule Danmark (de landsdele, hvor Dansk Folkeparti blev det største parti ved folketingsvalget, red.) en flot valgdeltagelse. For mig at se bunder det i, at de to profiler af jasigere – de borgerlige og de socialistiske – simpelthen ikke har fundet valget vigtigt nok, eller ikke har været så sikre på deres ja, som nejsigerne har været på deres nej«.
»Når man går ind og ser på, hvad de borgerlige jasigere synes er vigtigt, og hvordan de forstår afstemningen, bonner det klart ud, at de synes, at det handler om Europol og ikke andet. Og samtidig synes de ikke, at afstemningen er så vigtig som nejsigerne. Min fortolkning er, at de er blevet hjemme, fordi Europol simpelthen ikke har været nok grund til, at de har taget sig sammen til at stemme«.
»Den anden profil af jasigere – SF’s og Alternativets – er blevet hjemme, fordi de har haft svært ved at finde ud af, om de overhovedet skulle stemme ja, fordi et ja ville cementere, at vi står uden for den fælles asyl- og indvandringspolitik, som jo var udeladt af afstemningen«.
Rasmus Brygger
Konsulent og tidligere landsformand for Liberal Alliances Ungdom.
»Jeg tænker, at resultatet af afstemningen i høj grad er forbundet med et svigt fra de politiske klasser, som i deres kampagner har haft en sort-hvid tilgang til en meget kompliceret afstemning«.
»Det er en generel mistillid til danske politikere. En fortsættelse af folketingsvalget, hvor Alternativet fik en kæmpe sejr som modstand til det etablerede. Det ser jeg i høj grad også det her valg som. En kritik af den måde, politikerne taler og debatterer på. Det får en masse mennesker til at træde et skridt tilbage«.
»Derudover tror jeg, at man skal passe på med at se det som en partipolitisk sejr. Det er slet ikke det billede, jeg kan genkende, for der er jo rigtig mange vælgere, som ikke stemmer på nejpartier, men som alligevel har stemt nej«.
Hvad er det så, folk har stemt nej til? Er det til de 22 retsakter eller til EU generelt?
»Det er et nej til EU generelt, fordi politikerne ikke har været i stand til at kommunikere værdien af EU på de her spørgsmål. For hvis man koger det ned til børneporno og de her sort-hvide spørgsmål, tror jeg, det er meget naturligt, at folk har en modreaktion til det«.
Jacob Skyggebjerg
Forfatter. Debuterede i 2013 med romanen ’Vor tids helt’ om en jysk mand fra et hårdt misbrugsmiljø, som rejser til København.
»Folk gider ikke mere tågesnak og lort. Det er derfor, Dansk Folkeparti får så mange stemmer – fordi de kører ærlig snak. Men sådan som Løkke udlægger nejet og forklarer, hvorfor folk stemte nej, går han ind og degraderer folket til at være uduelige små børn, som ikke ved, hvad der er bedst for dem selv«.
»Det, folk har stemt nej til, er selve det såkaldte demokratiske system. Nejet giver en illusion af, at man har dette folkestyre, for hvis man havde stemt ja, kunne man lige så godt have ladet være med at have en folkeafstemning«.
