Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: ALS ROALD/Politiken-Tegning
EU-afstemning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Bag om nejet: »Folk gider ikke mere tågesnak og lort«

Danskerne sagde torsdag nej tak til mere EU. Men hvorfor egentlig?

EU-afstemning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politiken har spurgt to valgforskere, en politiker og tre forfattere, hvorfor de tror, at danskerne for tredje gang siden 1992 har stemt nej til at træde et skridt nærmere det europæiske samarbejde.

Hanne-Vibeke Holst

Forfatter og journalist. Tidligere bosat i Bruxelles og Moskva, hvorfra hun rapporterede hjem til blandt andet Politiken.

»Det er jo nej 3.0. Vi er utrolig skeptiske over for, at nogen skal bestemme over os. Jeg tror, det stammer fra en nationalchauvinistisk følelse af, at vi er meget bedre end de andre – vores folkestyre, vores grundlov, vores kultur, vores velfærdssamfund og vores historie er bedre. Det er bare bedst at være dansker«.

»Dels er vi bange for suverænitetsafgivelsen – det politiske nej. Dels er vi bange for de andre, for eksempel de flygtninge, som vi frygter kommer, hvis vi bliver en del af EU’s fælles asylpolitik – det eksistentielle nej. Men begge de to nejer bunder i den samme frygt – frygten for at blive udslettet og forsvinde i et større hav«.

Danskerne er jo faktisk meget glade for det EU, vi har. Hvordan kobler du det med frygten?

»Vi er jo købmænd og kræmmere. Vi kan trods alt godt se, at vi har noget ud af at være med, men det er og har hele tiden været et hertil-og-ikke-længere-forhold. Det er en meget lang forlovelse, men vi gifter os aldrig – vi kommer aldrig med det afgørende ja. EU er som en brudgom, der bliver ved med at hive bruden op til alteret, og hver gang går hun ud og køber brudekjole og inviterer til bryllupsfest, men når hun står ved alteret, siger hun nej«.

Men vi sagde ja til patentdomstolen sidste år og har også sagt ja til en række traktater.

»Det er derfor, jeg siger, at vi er forlovede. Vi har alle mulige aftaler og kontrakter. Det er ligesom i et papirløst forhold – man køber en bil sammen og får et barn sammen – men den endelige vielsesattest, det forpligtende ja med fælles konto og det hele, det er det, vi mangler«.

Derek Beach

Lektor, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet. Har i samarbejde med Epinion udført vælgermålinger blandt omkring 2.800 personer de seneste otte uger op til valgdagen.

»Danskerne er generelt pro EU. Faktisk er danskerne det folkeslag i Europa, som har den laveste andel vælgere, der vil ud af EU. Men flertallet vil bare ikke have mere af det«.

»Derudover tror jeg, at stort set alle nejsigere stemte i torsdags, mens det var jasigerne, der blev hjemme på sofaen. Læg mærke til de steder, som plejer at have høj valgdeltagelse: byerne. Det er her, langt de fleste jasigere bor, og for en gangs skyld ligger deres valgdeltagelse faktisk under landsgennemsnittet. Omvendt havde man i det gule Danmark (de landsdele, hvor Dansk Folkeparti blev det største parti ved folketingsvalget, red.) en flot valgdeltagelse. For mig at se bunder det i, at de to profiler af jasigere – de borgerlige og de socialistiske – simpelthen ikke har fundet valget vigtigt nok, eller ikke har været så sikre på deres ja, som nejsigerne har været på deres nej«.

»Når man går ind og ser på, hvad de borgerlige jasigere synes er vigtigt, og hvordan de forstår afstemningen, bonner det klart ud, at de synes, at det handler om Europol og ikke andet. Og samtidig synes de ikke, at afstemningen er så vigtig som nejsigerne. Min fortolkning er, at de er blevet hjemme, fordi Europol simpelthen ikke har været nok grund til, at de har taget sig sammen til at stemme«.

»Den anden profil af jasigere – SF’s og Alternativets – er blevet hjemme, fordi de har haft svært ved at finde ud af, om de overhovedet skulle stemme ja, fordi et ja ville cementere, at vi står uden for den fælles asyl- og indvandringspolitik, som jo var udeladt af afstemningen«.

Rasmus Brygger

Konsulent og tidligere landsformand for Liberal Alliances Ungdom.

»Jeg tænker, at resultatet af afstemningen i høj grad er forbundet med et svigt fra de politiske klasser, som i deres kampagner har haft en sort-hvid tilgang til en meget kompliceret afstemning«.

»Det er en generel mistillid til danske politikere. En fortsættelse af folketingsvalget, hvor Alternativet fik en kæmpe sejr som modstand til det etablerede. Det ser jeg i høj grad også det her valg som. En kritik af den måde, politikerne taler og debatterer på. Det får en masse mennesker til at træde et skridt tilbage«.

»Derudover tror jeg, at man skal passe på med at se det som en partipolitisk sejr. Det er slet ikke det billede, jeg kan genkende, for der er jo rigtig mange vælgere, som ikke stemmer på nejpartier, men som alligevel har stemt nej«.

Hvad er det så, folk har stemt nej til? Er det til de 22 retsakter eller til EU generelt?

»Det er et nej til EU generelt, fordi politikerne ikke har været i stand til at kommunikere værdien af EU på de her spørgsmål. For hvis man koger det ned til børneporno og de her sort-hvide spørgsmål, tror jeg, det er meget naturligt, at folk har en modreaktion til det«.

Jacob Skyggebjerg

Forfatter. Debuterede i 2013 med romanen ’Vor tids helt’ om en jysk mand fra et hårdt misbrugsmiljø, som rejser til København.

»Folk gider ikke mere tågesnak og lort. Det er derfor, Dansk Folkeparti får så mange stemmer – fordi de kører ærlig snak. Men sådan som Løkke udlægger nejet og forklarer, hvorfor folk stemte nej, går han ind og degraderer folket til at være uduelige små børn, som ikke ved, hvad der er bedst for dem selv«.

»Det, folk har stemt nej til, er selve det såkaldte demokratiske system. Nejet giver en illusion af, at man har dette folkestyre, for hvis man havde stemt ja, kunne man lige så godt have ladet være med at have en folkeafstemning«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Folkeafstemningen er vel netop udtryk for, at vi har et folkestyre, og at det ikke bare er politikerne, der kan bestemme, om vi afgiver suverænitet til EU.

»Det er det, det giver indtryk af, men det er ligesom at få en rysler, man kan blæse lidt i og lave lyd, til nytår. Det er jo stadig ikke rigtig folkestyre, for folket bliver hele tiden negligeret«.

Men folket har jo fået sin vilje nu.

»Folket har fået sin vilje med en ting, de ikke aner, hvad er. De har fået lov at bestemme noget, som er nul og niks ved siden af det, som vi ikke får lov til at bestemme. Og selv om de har sagt nej nu, kan der jo stadig komme flere afstemninger senere«.

Sara Hobolt

Professor ved London School of Economics (LSE). Forsker i EU-afstemninger i alle EU-lande

»Jeg ser to grunde til, at et flertal stemte nej. Den ene er, at mange ikke har opfattet konsekvenserne af et nej som alvorlige nok, ikke mindst fordi det var et ja, der ville medføre en ændring.

Der har jasiden simpelthen ikke været god nok til at overbevise dem om, at et nej ville have store konsekvenser. Det var blandt andet derfor, danskerne stemte ja til Maastrichttraktaten i 1993 – fordi vi vidste, at vi ellers risikerede at ryge ud af EU. Den trussel har slet ikke været der denne gang«.

»Den anden grund er, at mange ikke blot opfattede et ja som et ja til afskaffelse af retsforbeholdet, men som et ja, der åbnede døren for afgivelse af mere suverænitet. Derfor har skeptikerne vurderet, at det nok var sikrere at stemme nej«.

»Danskerne er modsat briterne generelt ikke imod EU, men der er en frygt for mere suverænitetsafgivelse til EU«.

Kaspar Colling Nielsen

Forfatter, ekstern lektor ved Copenhagen Business School (CBS). Har blandt andet skrevet den dystopiske roman ’Den Danske Borgerkrig 2018-2024’.

»Det kan godt vise sig, at det var det fuldstændig rigtige at stemme nej, men der er en fare for, at det er et nationalromantisk nej for noget, som slet ikke findes mere. Vi er tvunget til at følge de globale markedskræfter, og derfor er det ren fiktion, at vi er et suverænt land. Vi skal 30 år tilbage i tiden for at finde et tidspunkt, hvor vi var i stand til at beslutte, hvordan vi ville indrette vores samfund. Det kan vi ikke rigtig længere. Vi er tvunget til at følge de globale markedskræfter, som har ændret sig enormt meget de sidste 20 år. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvad vi mener i Danmark, og derfor bliver vi nødt til at ændre os i retning af det globale marked«.

»Folkeskolereformen var et enormt godt eksempel, for hvis man lavede en folkeskolereform for bare 10 år siden, havde den handlet om didaktik og holdninger til pædagogik og indlæring, men i dag handler det kun om at sikre den fremtidige konkurrenceevne. Det kan godt være, at vi synes, at det kinesiske skolesystem er perverst, men det er sådan set lige meget, for hvis det er det, der skal til, for at vi kan overleve som nation, er vi nødt til at vænne os til det. Så den europæiske velfærdsmodel er under afvikling, helt naturligt. Og for mig at se er den bedste måde at forsvare vores demokratier på, at vi slutter os sammen i et tættere, mere forpligtende samarbejde«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Hvorfor stemte folk så nej?

»Jeg tror, at folk stemte nej af mange forskellige grunde. Men jeg tror, at de stemte nej til EU generelt, fordi vi har en naiv forestilling om, at der er et alternativ til nødvendighedens politik. Der er desværre bare ikke noget politisk alternativ«.

Hvornår kommer vi til at forstå det?

»Der er stadig en eurocentrisk misforståelse om, at alle folk i resten af verden er præcis ligesom os, hvis de bare fik lidt mere uddannelse, lidt flere penge og lidt mere demokrati. Men grunden til, at de klarer sig så godt, er, netop at de ikke er belastet af en massiv omfordelingspolitik. Så når virksomheder i Danmark og Vesten har lukket, fordi de ikke er konkurrencedygtige, når vores arbejdstagerrettigheder er i fare, og det går massivt ud over vores økonomier, tror jeg, man vil begynde at fokusere på, at der faktisk er fantastisk mange ting, vi er enige om i Europa«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden