Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
EU-afstemning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lars Løkkes forsigtige forespørgsel

Når statsministeren i dag er i Bruxelles, er Europol det vigtigste emne. Men han vil gerne have aftaler om mere – og Dansk Industri har sin egen ønskeseddel.

EU-afstemning
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det bliver over en arbejdsmiddag i Bruxelles, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal give EU-præsident Donald Tusk og kommissionsformand Jean-Claude Juncker appetit på en eller flere særordninger til Danmark.

Øverst på statsministerens ønskeliste står forhandlinger om en parallelaftale for det europæiske politisamarbejde Europol, der nyder bred opbakning i Folketinget.

Men ifølge Politikens oplysninger vil Lars Løkke også sondere mulighederne for, at Danmark trods et nej til tilvalgsordningen også kan medvirke i andre retsakter. Det gælder det fælles flyregister (PNR) og samarbejdet mellem anklagemyndighederne (Eurojust), der begge har at gøre med bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og terror.

»Folk tror, vi kun står med Europol-problem, men det er endnu mere presserende med EU’s flypassagerregister«, siger medlem af Europaparlamentet Christel Schaldemose (S).

Registret ventes vedtaget af Europaparlamentet i den kommende uge og skal gøre, at lufthavne registrerer oplysninger om rejsende, hvilket vil give politiet mulighed for at kunne se mistænkelig rejseaktivitet og forebygge terrorangreb, mener tilhængerne. Som følge af det danske nej i sidste uge står Danmark automatisk uden for registret

»Vi skal med i det flypassagerregister. De, som agiterede for et nej, må nu give danskerne et bud på, hvordan vi kommer med i det alligevel. Jeg husker adskillige debatter, hvor Dansk Folkeparti sagde, at vi sagtens kunne få de her parallelaftaler. Nu må de vise, hvad vi skal gøre for at få dem«, siger Christel Schaldemose.

DF: Fint med pakke

Hos Dansk Folkeparti mener europaparlamentariker Morten Messerschmidt, at det vil være fint, hvis man laver en pakke, hvor andet end Europol er inkluderet.

»Mit indtryk er, at regeringen vil gå efter en slags ’Europol Plus’-aftale, hvor man inkluderer nogle af de ting, der koncentrerer sig om den samme sag: at bekæmpe international kriminalitet. Og det er jo fint. Jeg fornemmer ikke, at der er nogen, der 3. december har stemt nej til, at Danmark skal være med til at bekæmpe international kriminalitet«, siger han.

Hos Dansk Industri (DI) håber man også på en parallelaftale for Europol, fordi det ses som en forudsætning for bekæmpelse af piratkopiering og cyberkriminalitet, der kan være en hæmsko for virksomheder. Men underdirektør Kim Haggren opfordrer regeringen til at gå endnu videre.

»Vi har selvfølgelig forståelse for, at man starter med Europol, fordi det haster. I kølvandet på det håber vi selvfølgelig, at man så vil kigge på muligheden for at indgå parallelaftaler på de andre retsakter, der har at gøre med danske virksomheder«, siger han.

Fem ønsker fra industrien

Messerschmidt mener, at Danmark skal gå efter en hel pakke af særaftaler i EU - men Helveg advarer om, at vi nok kun får »70-80 procent« adgang til Europol. Kilde: Politiken TV / Studie: Voxbox / Vært: Thomas Lauritzen / Koncept og redigering: Peter Vintergaard

Ifølge DI viser undersøgelser, at danske virksomheder ligger i top, når det gælder om at betale deres regninger, mens det samme ikke kan siges om andre lande. Derfor er det særlig vigtigt for et land som Danmark at være med, mener Dansk Industri.

Hos de radikale siger EU-ordfører Rasmus Helveg Petersen, at hans parti gerne ser så mange parallelaftaler som overhovedet muligt. Omvendt er næstformand Nick Hækkerup (S) mere tøvende i forhold til ønsket fra DI. Hvis det var blevet et ja, havde S arbejdet for, at Danmark foruden Europol skulle tilslutte sig alle 22 retsakter. Men nu er sagen en anden.

»Vi har fået et nej ved en folkeafstemning, som betyder, at det ville være underligt, hvis vi begynder at lave parallelaftaler på alle 22 retsakter«, siger Hækkerup.

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • 
    Folkemødet åbner. Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder tale. Winni Grosbøll Borgmester. 
Christian Falsnæs performenskunstner får publikum sat i gang.

    Du lytter til Politiken

    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!
    14. juni: Kommer der snart en regering? Nååå nej... der er Folkemøde!

    Henter…

    Kristian Madsen og Amalie Kestler udpeger ugens vigtigste politiske begivenheder. Om regeringsdannelse og om Toga Vinstue. Og møder de politikere, som ellers burde bruge tiden på at danne en regering. Samt en der gik, og en der kom.

  • Du lytter til Politiken

    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...
    13. juni: Folkemøde - Hey, Danmark? Vi skal lige ha' en snak...

    Henter…

    I dag begynder fire dage med Folkemøde på Bornholm - uden den slags debatter, der normalt vækker de store følelser. På Folkemødet diskuterer man De Store Ting. Alt det, som det organiserede Danmark synes er væsentligt at snakke om. Men hvad er dét så?

  • 15.000 mennesker er ansat til at gennemse det indhold, som Facebook vil skåne sine brugere for – videoer af mord, henrettelser eller mishandling af børn. Men hvem er de mennesker, der hver dag renser ud i internettets allermørkeste sider? Politiken har fulgt to af dem. ​

Forsiden