EU-afstemning

Lars Løkkes forsigtige forespørgsel

Når statsministeren i dag er i Bruxelles, er Europol det vigtigste emne. Men han vil gerne have aftaler om mere – og Dansk Industri har sin egen ønskeseddel.

EU-afstemning

Det bliver over en arbejdsmiddag i Bruxelles, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) skal give EU-præsident Donald Tusk og kommissionsformand Jean-Claude Juncker appetit på en eller flere særordninger til Danmark.

Øverst på statsministerens ønskeliste står forhandlinger om en parallelaftale for det europæiske politisamarbejde Europol, der nyder bred opbakning i Folketinget.

Men ifølge Politikens oplysninger vil Lars Løkke også sondere mulighederne for, at Danmark trods et nej til tilvalgsordningen også kan medvirke i andre retsakter. Det gælder det fælles flyregister (PNR) og samarbejdet mellem anklagemyndighederne (Eurojust), der begge har at gøre med bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet og terror.

»Folk tror, vi kun står med Europol-problem, men det er endnu mere presserende med EU’s flypassagerregister«, siger medlem af Europaparlamentet Christel Schaldemose (S).

Registret ventes vedtaget af Europaparlamentet i den kommende uge og skal gøre, at lufthavne registrerer oplysninger om rejsende, hvilket vil give politiet mulighed for at kunne se mistænkelig rejseaktivitet og forebygge terrorangreb, mener tilhængerne. Som følge af det danske nej i sidste uge står Danmark automatisk uden for registret

»Vi skal med i det flypassagerregister. De, som agiterede for et nej, må nu give danskerne et bud på, hvordan vi kommer med i det alligevel. Jeg husker adskillige debatter, hvor Dansk Folkeparti sagde, at vi sagtens kunne få de her parallelaftaler. Nu må de vise, hvad vi skal gøre for at få dem«, siger Christel Schaldemose.

DF: Fint med pakke

Hos Dansk Folkeparti mener europaparlamentariker Morten Messerschmidt, at det vil være fint, hvis man laver en pakke, hvor andet end Europol er inkluderet.

»Mit indtryk er, at regeringen vil gå efter en slags ’Europol Plus’-aftale, hvor man inkluderer nogle af de ting, der koncentrerer sig om den samme sag: at bekæmpe international kriminalitet. Og det er jo fint. Jeg fornemmer ikke, at der er nogen, der 3. december har stemt nej til, at Danmark skal være med til at bekæmpe international kriminalitet«, siger han.

Hos Dansk Industri (DI) håber man også på en parallelaftale for Europol, fordi det ses som en forudsætning for bekæmpelse af piratkopiering og cyberkriminalitet, der kan være en hæmsko for virksomheder. Men underdirektør Kim Haggren opfordrer regeringen til at gå endnu videre.

»Vi har selvfølgelig forståelse for, at man starter med Europol, fordi det haster. I kølvandet på det håber vi selvfølgelig, at man så vil kigge på muligheden for at indgå parallelaftaler på de andre retsakter, der har at gøre med danske virksomheder«, siger han.

Fem ønsker fra industrien

Messerschmidt mener, at Danmark skal gå efter en hel pakke af særaftaler i EU - men Helveg advarer om, at vi nok kun får »70-80 procent« adgang til Europol. Kilde: Politiken TV / Studie: Voxbox / Vært: Thomas Lauritzen / Koncept og redigering: Peter Vintergaard

Ifølge DI viser undersøgelser, at danske virksomheder ligger i top, når det gælder om at betale deres regninger, mens det samme ikke kan siges om andre lande. Derfor er det særlig vigtigt for et land som Danmark at være med, mener Dansk Industri.

Hos de radikale siger EU-ordfører Rasmus Helveg Petersen, at hans parti gerne ser så mange parallelaftaler som overhovedet muligt. Omvendt er næstformand Nick Hækkerup (S) mere tøvende i forhold til ønsket fra DI. Hvis det var blevet et ja, havde S arbejdet for, at Danmark foruden Europol skulle tilslutte sig alle 22 retsakter. Men nu er sagen en anden.

»Vi har fået et nej ved en folkeafstemning, som betyder, at det ville være underligt, hvis vi begynder at lave parallelaftaler på alle 22 retsakter«, siger Hækkerup.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce