Nej-forhandling.  Lars Løkke Rasmussen , da han i dag  var til møde kommisionsformand Jean-Claude Juncker.
Foto: Virginia Mayo/AP

Nej-forhandling. Lars Løkke Rasmussen , da han i dag var til møde kommisionsformand Jean-Claude Juncker.

EU-afstemning

Slukøret Løkke i Bruxelles: Danmarks Europol-medlemskab forringes

Danmark kan ikke fortsætte i Europol - parallelaftale bliver svært, meddeler EU.

EU-afstemning

Danmark kan ikke længere deltage i EU's politisamarbejde, Europol, på samme vilkår som hidtil.

EU's ledelse har i dag meddelt statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at Danmarks tilknytning til Europol ikke kan få karakter af et fuldt medlemskab, efter at et flertal af danskerne i sidste uge stemte nej til at udskifte retsforbeholdet med en tilvalgsordning.

Det er sket på et møde i Bruxelles fredag eftermiddag med unionens topledelse, som havde til formål at klarlægge mulighederne efter det danske nej.

»Vi har haft et møde i en venlig atmosfære«, siger Lars Løkke Rasmussen, men lægger så ansigtet i mere alvorlige folder.

»Det kan desværre ikke skjule de barske realiteter, at vurderingen her er den helt entydige, at Danmark ikke kan komme til at deltage fuldt ud i Europol-samarbejdet, når vi ikke gør brug af den tilvalgsordning, som vi havde mulighed for«, siger Lars Løkke Rasmussen og fortsætter:

»Det åbne spørgsmål er, om vi kan få en anden form for tilknytning til Europol«.

Foreløbig er svaret, at det slet ikke er givet, at Danmark kan få en parallelaftale:

»Beskeden til mig er, at det ser svært ud. Det ser rigtig, rigtig svært ud. Men det rokker ikke for mig ved, at vi skal forsøge«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Juncker: Det bliver meeeget svært

Hverken det danske nej eller Løkkes forsinkelse på 10 minutter fra lufthavnen så dog ud til at ødelægge stemningen for Tusk og Juncker ved mødets start, som modtog Løkke med store smil, som blev til latter, da de skulle have taget velkomstbilleder. Løkke tog ikke imod spørgsmål på vej ind til mødet, men Juncker råbte til pressen om Løkke: »Han ved godt, at det bliver meeeget, meeeget svært«.

Mødet var den første prøve på, hvor Danmark står efter folkeafstemningen. Her skulle statsministeren forklare, hvad det danske nej betyder. Efter at have talt med Folketingets partier i denne uge havde Løkke mandat med til Bruxelles om, at det danske nej ikke skal opfattes, som om at danskerne vil melde sig helt ud af det retlige samarbejde i Europa.

I stedet vil Danmark nu søge om at få en parallelaftale om deltagelse i EU’s politisamarbejde, Europol, og sandsynligvis også en række andre elementer i unionens retlige samarbejde.

Statsministeren har dog på mødet fået besked om, at Danmark ikke kan starte nogen formelle forhandlinger om denne anden tilknytning til Europol, før den nye Europol-forordning bliver endeligt vedtaget til foråret.

»Det efterlader os med nogle måneder, som kan bruges konstruktivt. Der er brug for, at vi i Danmark gør vores position klar – hvad er det, vi vil?«.

EU vil have bevis for, at danskerne ønsker Europol

Denne klarlæggelse er der hårdt brug for. EU’s ledelse har nemlig gjort klart for den danske statsminister på mødet i EU’s rådsbygning, at det ikke er nok, at han fortæller dem, at Danmark gerne vil have en tilknytning til Europol i fremtiden – de skal se et bevis på, at det er, hvad et bredt flertal ønsker på trods af det danske nej.

»Her i huset siger man, at danskerne har stemt om Europol, og de har stemt nej, og nu kommer du så og siger, at I gerne vil være med alligevel – kan det nu være rigtigt?«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Statsministeren skal nu mødes med alle Folketingets partier igen i den kommende uge for at få lavet et skriftligt bevis til EU-ledelsen om, at danskerne gerne vil være tilknyttet Europol på trods af folkeafstemningens resultat.

»Det er vigtigt, at vi i kredsen af danske partier træffer beslutning om, at ja, Danmark ønsker en tilknytning til Europol. Det er forudsætningen for, at vi overhovedet kan komme i gang«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Hvad mener de, når de siger, at Danmark ikke kan blive fuldt medlem af Europol? Siger de, at en parallelaftale kan I godt få, men den vil under ingen omstændigheder blive et fuldt medlemskab?

»Ja, det er den meget klare besked – efter at kommissionsformand Juncker har forberedt sig til det her møde og afdækket de juridiske muligheder, og hvad traktaten rummer af muligheder, så er beskeden til mig meget klar: En fuld dansk deltagelse vil ikke kunne lade sig gøre«.

EU anerkender Danmarks vanskeligheder

Statsministeren er meget klar på, at der ikke er nogen sure miner fra EU-ledelsens side.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jeg tror, man anerkender, at vi er i en vanskelig situation. Jeg mærker ikke nogen modvilje overhovedet«, siger Løkke og fortsætter:

»Men man må jo respektere tingenes tilstand, og der har altså været en dansk folkeafstemning, hvor danskerne har valgt ikke at gøre brug af den tilvalgsordning, og derfor glider vi ud af europolsamarbejdet 1. maj 2017, og det er ikke vurderingen her, at vi kan blive fuldt og helt medlem«.

Vejen til at få en parallelaftale kan blive svær:

»Jeg og Danmark i øvrigt skal fortsætte vores bestræbelser på, at skabe største mulig forståelse for den danske situation. Derfor håber jeg på, at jeg allerede i næste uge kan få et møde med Europaparlamentets formand, Martin Schulz«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Hvis det lykkes at få et møde med Schulz, vil statsministeren have holdt møder med formændene for alle de tre institutioner, som skal sige ja, hvis Danmark skal have en særaftale med Europol.

»Ved at stemme nej gjorde vi jo det, at vi flyttede initiativet fra at være vores eget til at lægge det i hænderne på andre. Derfor er fortsat dansk deltagelse i Europol afhængig af, at både kommissionen, rådet – det vil sige medlemslandene – og Europaparlamentet er hjælpsomme«.

Danmark ønsker lidt mere end Europol

Er det et snævert dansk medlemskab af Europol, Danmark går efter, eller er der bredere ambition om også at være med i samarbejdet mellem anklagemyndigheder og terror med flypassagerregistret?

»Min egen ambition og vores fortolkning af valgresultatet er, at Danmark skal blive i det europæiske samarbejde til bekæmpelse af kriminalitet og terror, og det er lidt mere end Europol. Det er for tidlig at konkludere, om der er fuldstændig bred opbakning i det danske folketing til det synspunkt, men alle partier synes vi skal bevare vores deltagelse i Europ. Men allerede det må jeg sige efter mødet i dag, at det er ikke enkelt, og det der desværre står klart er, at fuldt dansk medlemskab med fulde rettigheder og pligter er juridisk ikke muligt«.

På trods af de nedslående meldinger tror du så, at det er muligt at lande en eller anden form for aftale inden april 2017?

»Vi er enige om i dag, at deadline er før. Vi er enige om, at inden udgangen af 2016, skal vi have truffet en konklusion, fordi det nye Europol starter 1. maj 2017, og der kan det ikke nytte noget ,at vi skubber det, så vi først tre dage før eventuelt når frem til, at det ikke kan lade sig gøre – så er vi jo efterladt i en forfærdelig situation. Så i virkelighedens verden har vi frem til udgangen af 2016 til at få styr på det her«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

EU's folk har travlt med andre ting

Fornemmer du en træthed over den danske holder EU-samarbejdet ud i strakt arm?

»Nej, sådan oplever jeg det egentlig ikke. Hvis der er træthed her i bygningen, skyldes det nok, at der er rigtig meget på dagsordenen, som jeg tror giver folk her i huset større hovedbrud end den danske folkeafstemning«, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han peger på, at unionen lige nu arbejder hårdt på at få løst flygtningekrisen og på at få styr på Storbritanniens eventuelle afsked med unionen.

»Der er rigtig mange problemstillinger, som også betyder t mange af de jurister, som skal i arbejdstøjet for nu – og sammen med danske embedsfolk at afdække, hvad der er af juridiske muligheder – de har også andet at gøre«.

Redaktionen anbefaler:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce