0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Stillingen lige nu: Rød forårsfremgang - men de blå har siddet tungt på flertallet siden sidste valg

Kun en gang siden sidste valg har der været rødt flertal i Megafons målinger.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Siden sidste folketingsvalg i 2011 har rød blok og statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) haft flertal én gang i de meningsmålinger, Megafon har lavet for Politiken og TV 2.

Én gang på mere end tre et halvt år.

Det var i en måling offentliggjort 2. juni 2014 - dagen før Lars Løkke Rasmussen kæmpede for sin formandstaburet og måtte igennem et mere end syv timer langt maratonmøde i Venstres hovedbestyrelse, inden han havde redet stormen omkring endnu en bilagssag af og kunne offentliggøre, at han fortsat skulle være Venstres formand.

Både før og efter - selv i den første Megafon-måling efter valget i 2011 - har der været blåt flertal. Det er realiteterne for Helle Thorning-Schmidt, efter at hun i dag har udskrevet folketingsvalg.

Derfor er den røde forårsfremgang i Megafonmålingerne, der har bragt regeringen tættere på oppositionen i en række målinger bemærkelsesværdig, mener Politikens politiske analytiker Sigge Winther Nielsen.

Især fordi den røde regering indledte med et markant dyk i målingerne umiddelbart efter valgsejren i 2011.

»Det har været en ret ekstrem valgperiode i den forstand, at det fra start gik stejlt ned ad bakke for rød blok, og at det er fortsat sådan. Dog med Løkkes underbukseballade som den eneste undtagelse«, siger han.

TV

Lars Løkke Rasmussen fortsætter som formand for Venstre.

Foto: Katinka Hustad

Kilde: Politiken.tv

Nyvalgte regeringer oplever ofte, at opbakningen til dem falder efter et valg, påpeger Sigge Winther Nielsen. Ofte fordi man starter regeringsperioderne med at gennemføre upopulær politik, der er svær at håndtere.

»Det slider at være i regering. Men sjældent har nedsmeltningen været lige så stor - og den har heller ikke traditionelt varet lige så længe som det, den nuværende regering har været ude for«, siger Sigge Winther Nielsen.

De sidste procentpoint er de sværeste

I flere meningsmålinger i løbet af foråret er især Socialdemokraterne gået fremad, og rød blok har i flere målinger ædt sig ind på den blå blok - også selv om den blå opposition på det sidste har fået lidt mere medvind i målingerne.

Men ifølge Sigge Winther Nielsen er det de sidste procentpoint, der for alvor er svære at hente for regeringen og dens støttepartier. Derfor skal der arbejdes hårdt i den valgkamp, der nu ligger foran partierne i rød blok.

»Lige nu hiver de nogle af de frafalde støtter tilbage, men det næste bliver, at de skal trække stemmer hen over midten. Og det er langt sværere, for det kræver, at de lykkes med at overbevise eksempelvis Dansk Folkepartis vælgere om at stemme rødt«, siger Sigge Winther Nielsen.