FV 2015

Reklamemand: Alternativets »meta«-valgplakater er måske valgets bedste

'PindPind i Afrika', børnetegninger og »metakommunikation« pryder lygtepælene. Men ofte virker valgplakaterne ikke.

FV 2015

Allerede inden statstminister Helle Thorning-Schmidt (S) officielt havde udskrevet valget i går kl. 11, var de første politikeransigter højt oppe i lygtepælene.

Og efter et par timer var store dele af de danske storbyer, forstæder og landsbyer én stor jungle af valgplakater.

De fleste ser ud, som vi kender dem: Røde, blå eller grønne, i farve eller i sort-hvid, med budskaber eller blot med navne. Men nogle partier og folketingskandidater har forsøgt sig med noget alternative metoder.

Politiken har taget en tur gennem Københavns gader og Twitters billeder for at finde de mest bemærkelsesværdige udgaver.

Alternativets alternative valgplakat

Et lille og uerfarent parti som Alternativet, der ikke har mange store profiler eller resultater at vise for vælgerne, må i stedet gå anderledes veje for at få vælgernes opmærksomhed.

FEATURE

Foruden partiets grønne valgplakater med partiets kandidater har Alternativet derfor lavet en miniplakat med teksten »...der er også Alternativet«, som partiets fodsoldater har hængt op under andre partiers plakater.

Og det er altså ret smart, siger Frederik Preisler, partner i reklamefirmaet Mensch:

»Det er sgu da godt tænkt«, lyder det fra Frederik Preisler, der kalder valgplakaten »den mest forfriskende« af de plakater, han selv har set indtil nu.

»Superrelevant, at de kan sætte den under andre plakater. Også fordi de netop har den rolle, at de er alternativet - til hvem som helst. Så den bliver sådan metakommunikation, fordi den hele tiden spiller op mod det, den er i nærheden af. Og den er lige sjov, om den sidder op ad rød blok eller blå blok. Så det må man lette på hatten over«.

De alternative påfund har også været brugt af det tyske piratparti, Piratenpartei Deutschland, men ifølge Alternativet kom idéen til valgplakaten, inden man kendte til piratpartiets udgave.

PindPind i Afrika

En anden af dansk politiks jokere, Søren Pind (V), har også et anderledes bud på en valgplakat.

På den ellers klassiske Venstre-plakat med det ikoniske, orange V, træder en karseklippet Søren Pind ud af et fly, vinkende med sin hat i hånden.

Billedet stammer fra dengang Venstre-manden som daværende udviklingsminister var på besøg i Sydsudan.

ANERKENDT

I dag hænger den ifølge Søren Pind i 1.000 eksemplarer rundt om i København. Og det på trods af, at Pind fik et »kæmpe chok«, dengang han selv så billedet for første gang:

»Det blev årets sommerbillede i Information for nogle år siden. Jeg åbnede Information - ja, det gør jeg faktisk en gang imellem - og der var et helsides billede af mig på vej ud af det fly. Og jeg tænkte bare ved mig selv: »Nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej, nej. Hold nu kæft, nu slår de mig alle sammen ihjel«. Men så viste det sig, at selv på Information syntes folk, det var sjovt«, siger Søren Pind.

Herefter røg billedet på Berlingske under overskriften 'PindPind i Afrika' som reference til tegneserien 'Tintin i Congo'. Og fordi billedet både her og på Pinds egen Facebook-side stort set kun fik positiv respons, slog det venstrepolitikeren, at det kunne bruges som valgplakat:

»Jeg tænkte bare ved mig selv: Jeg synes egentlig, de der valgplakater er sådan lidt ... Kunne man ikke finde på et eller andet. Og så valgte jeg det«.

Jarlovs børnetegning

Også Rasmus Jarlov (K) har tilsyneladende valgt et mere friskt bud på en valgplakat.

JARLOVS PLAKATER

I hvert fald er en Twitter-bruger faldet over en noget alternativ valgplakat med hans navn på: En børnetegning med teksten »Stop tyven. Stem på Jarlov«, som netop ironiserer over de konservatives kampagne, hvor de bruger ordet stop foran ting, de gerne vil have afskaffet eller mindsket. Som for eksempel grundskylden.

Men det er let at misforstå plakaten, mener Frederik Preisler, og det kan blive et problem for Jarlovs budskab:

»Den er jeg lidt i tvivl om«, siger reklamemanden om plakaten.

»De basale mekanismer i sådan noget kommunikation her er et spørgsmål om at holde fast i et udtryk, og at man kan forstå, hvem afsenderen er. Her er man jo lidt i tvivl, om det er Jarlov, der er afsenderen, eller om det i virkeligheden er nogen, der laver grin med ham og siger, at det er infantilt, så vi kan ligeså godt sætte det op som en børnetegning«, tilføjer Frederik Preisler, der ikke tror, at valgplakaten virker:

»Nogle vil være forvirrede, og nogle vil opfatte plakaten som, at det er nogen, der laver grin med de konservatives stop-kampagne«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Rasmus Jarlov har faktisk for nyligt stoppet en tyv, som børneplakaten skriver.

I hvert fald skrev han i starten af maj på sin Facebook-side om et optrin med en biltyv på Hillerødgade i København:

»Har været gennem en dramatisk nat, hvor jeg måtte lægge en tyv i armlås på jorden, afvæbne ham og aflevere ham til politiet«, skrev Rasmus Jarlov.

Rasmus Jarlov er i dag medlem af Københavns Borgerrepræsentation, men stiller op til folketingsvalget.

Valgplakater flytter kun de uinteresserede

Og lad os så til sidst kigge på alle de almindelige valgplakater, der trods alt fylder mest i bybilledet.

For valg efter valg klatrer ivrige partisoldater op i lygtepæl efter lygtepæl - og valg efter valg citerer medierne eksperter, der kan fortælle, at valgplakaterne stort set ikke flytter nogen stemmer.

UPÅVIRKET

Lad ikke dette valg være foruden den tradition:

»Jeg kan ikke afvise, at en eller anden person går forbi en plakat og siger: »Hvor er det dog en sympatisk mand. Det er ham der, jeg stemmer på«. Men jeg vil sige, at jeg er stærkt i tvivl om det er sådan, det forholder sig«, siger Frederik Preisler.

»Beskæftigelsesterapi for fodtropperne«

Men hvorfor bliver partierne så ved med at hænge dem op? For at beskæftige deres partisoldater, mener Preisler:

»Valgplakater er i høj grad beskæftigelsesterapi for fodtropperne. Man har hele det her partiapparat, der skal i gang. Det er de samme mennesker, man gerne vil have til at poste på de sociale medier. Man er bare lidt bange for, hvad de skal skrive der. Men plakater, det kan de sgu hænge op. Og jo flere jo bedre«.

Og så er valgplakater blevet en politisk tradition, tilføjer Preisler:

»Det er lidt på linje med, at der på et tidspunkt er nogen, der skal servere noget valgflæsk. Ingen har rigtig - kan man sige - turdet bryde traditionen«.

TRADITION

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Venstre er de eneste, der holder fast i et logo

Der, hvor valgplakaterne trods alt kan virke, er for den relativt store del af befolkningen, der er svingvælgere, fordi de ikke går op i politik, mener Frederik Preisler. For eftersom de er meget nemmere at flytte og ikke ellers flytter med i politik, kan valgplakaterne betyde noget for dem.

Men så kræver det også, at valgplakaterne er til at adskille fra hinanden. Og det er langtfra alle, mener reklamemanden:

»Nu er det med risiko for at rose mig selv, men Venstres V betyder, at de faktisk er de eneste, der har et prægnant design, der bærer igennem. Man kan se meget, meget hurtigt, at det der er en Venstre-plakat«, siger Frederik Preisler, der selv var med til at udforme V'et, som i sin tid blev designet af reklamemanden Peter Hjort.

»De andre partier zigzag'er fra gang til gang og fra reklamebureau til reklamebureau. Så de har ikke rigtig noget design, og det giver dem et problem. For de er rigtig mange partier, der slås om opmærksomheden, og så er det altså et problem, at deres valgplakater kommer til at ligne hinanden«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

  • 
    A male giant panda from China named Cai Tao eat eats a stick at Taman Safari Indonesia zoo in Bogor, West Java, Wednesday, Nov 1, 2017. Giant pandas Cai Tao and Hu Chun arrived Indonesia last month as part of China's "Panda diplomacy." (AP Photo/Achmad Ibrahim)

    Et kongerige for to pandaer? Kun Kinas allerbedste venner får lov at lease et par af de sjældne pandabjørne, sagde den kinesiske præsident Xi Jinping, da han lovede Danmark et par. Kina har flere gange brugt de sjældne dyr som en brik i deres udenrigspolitik. Men hvad har Danmark givet køb på, for at blive en af Kinas allerbedste venner? At tale om Tibet?

  • 
    Arkitekt Jørn Utzon viser prototype på etfamiliehus i 1969.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?
    Hør podcast: Jørn Utzon – glemte Danmark sin største arkitekt?

    Henter…

    I dag er der premiere på dokumentarfilmen ’Jørn Utzon – manden & arkitekten’ om den dansker, der bl.a. tegnede Sidney-operaen: En bygning, der regnes med blandt det 20. århundredes mest ikoniske bygningsværker. Men hvordan endte Jørn Utzons hjertebarn, operaen i Sidney, som hans livs tragedie? Og hvorfor frøs danske arkitekter ham siden ud?

Forsiden

Annonce