Illustration: Mads Pedersen

Illustration: Mads Pedersen

FV 2015

Bevæbnet med dine personlige oplysninger fører partierne valgkamp

Socialdemokraterne og Venstre vil ikke have dig – eller de andre partier – til at vide, hvad de ved om dig.

FV 2015

I de følgende uger vil du opleve trængsel på de sociale medier.

Politikere og partier vil forsøge at forføre dig med mærkesager og budskaber, som de ved, du er modtagelig for. Hvordan ved de så det? Det har du selv oplyst. Ifølge it-giganten IBM er 90 procent af de data, der eksisterer i dag, skabt inden for de sidste to år. Data er digitale oplysninger, der bliver gemt, når du googler og bevæger dig rundt på nettet.

De indsamlede data bliver sidenhen analyseret og fortolket og ender som big data, som partierne kan benytte gennem eksempelvis Google og Facebook til at sælge deres budskaber.

Politikerne ved eksempelvis, at du bor i Valby, at du interesserer dig for fodbold, ja sågar, at du venter barn. Alt sammen fordi du efterlader spor, når du færdes på nettet. Som når du angiver din hjemby på Facebook, googler Lionel Messi og køber barnevognen i en webshop.

Det er der ikke noget nyt i; firmaer har i mange år kunne købe sig til den slags viden og bruge den til at sælge deres produkter. Nej, det nye er, at partierne ved dette valg køber og benytter sig af historisk store mængder viden for at sælge dig den politik, som netop du interesserer dig for.

Der er ingen tvivl om, at valget i år bliver mere digitalt end nogensinde før

»Den digitale del af vores politiske kampagner fylder mere end nogensinde. Vores budget er også større end hidtil«, siger Socialdemokraternes partisekretær, Lars Midtiby. Samme opfattelse har Venstres partisekretær, Claus Richter:

»Der er ingen tvivl om, at valget i år bliver mere digitalt end nogensinde før«.

V og S: Ja, vi målretter budskaber

Begge partier benytter sig af digitale værktøjer, der gør det muligt for dem at målrette deres budskaber. Værktøjerne stiller Facebook og de andre sociale medier til rådighed.

»På Facebook kan man eksempelvis målrette opdateringer til folk efter geografiske områder. Det er klart, at det jo giver Venstre mulighed for at målrette vores budskaber mere præcist, end vi tidligere har kunnet«, skriver Claus Richter i en mail. Også Socialdemokraterne nyder godt af nettets værktøjskasse:

»Vi bruger de segmenteringsværktøjer, som Facebook og de andre sociale medier stiller til rådighed«, siger Lars Midtiby og forklarer hvorfor:

»Politiske kampagner handler om at komme i kontakt med nogle mennesker, der finder det politisk relevant. Derfor segmenterer vi vores politiske budskaber, så de bliver så nærværende og effektive som muligt«.

Mere detaljeret bliver det ikke. Det er internt og kan blive brugt imod dem af de andre partier, forklarer de.

Vi vil ikke blive overraskede, hvis Facebook viste sig at være et af de væsentligste steder for politisk samtale under dette valg

De to partisekretærer ønsker derfor ikke at svare på, hvor mange penge de bruger på den digitale valgkamp. End ikke på, hvilke muligheder de digitale værktøjer giver dem i valgkampen. Det må I spørge en ekspert om, lyder det.

Mr. Facebook har svar

Mikael Lemberg blev i 2008 kaldt landets første ’professionelle Facebook’er’. Siden fik han arbejde hos Facebook, og så har han siddet i byrådet i Hillerød for Socialdemokraterne.

Han mener, at valgkampen på de sociale medier har gennemgået en evolution fra 2007, hvor politikerne pludselig oprettede profiler midt under valgkampen, over 2011, hvor partierne fik udviklet hjemmesider specifikt til valgkampen, til i år, hvor den står på målretning:

»Vi kommer til at se nogle massive investeringer i annoncering – nok primært på Facebook, fordi det er der, alle er«, siger han.

Facebook har ikke ønsket at bekræfte, hvor meget de tjener på valgkampen. Men Thomas Myrup Kristensen, der er direktør for Public Policy hos Facebook i Norden, skriver i en mail:

»Vi vil ikke blive overraskede, hvis Facebook viste sig at være et af de væsentligste steder for politisk samtale under dette valg«.

Det betyder ikke, at politikernes ansigter og budskaber med ét forsvinder fra busser og aviser. Men med Facebook har partierne fået en billigere platform. Ifølge Mikael Lemberg varierer prisen på annoncer på Facebook efter, hvor specifikt man målretter dem, og hvor meget efterspørgsel der er på annoncepladsen.

Under valgkampen er prisen cirka det dobbelte, vurderer Mikael Lemberg, der anslår, at partierne kan få 10.000 reklamevisninger for 500 kroner.

»S-togets tv-skærme lover, at de i løbet af en uge kan nå en halv million danskere i hovedstadsområdet til en kontaktpris på 6 øre. En hurtig hovedregning siger mig, at det er dobbelt så dyrt, som hvis du skulle nå samme antal danskere på Facebook. Og du kunne sandsynligvis gøre det på den halve tid«, siger Mikael Lemberg og spørger retorisk:

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Tror du, at folk i toget kigger på DSB’s skærm oppe i hjørnet eller på smartphonen i deres hænder?«.

En reklame på Facebook er altså ikke bare billigere. Den bliver også set af flere. Men hvordan sikrer partierne sig, at de ’rigtige’ mennesker modtager de ’rigtige’ politiske budskaber? Det har Mikael Lemberg et bud på.

»Når et parti udsender et sundhedsudspil, kommer det ud på de sociale medier til folk, der arbejder på sygehuse, og dem, der har en demografi, der gør sundhedsudspillet relevant for dem. Et skatteudspil vil man omvendt målrette selvstændige erhvervsdrivende«.

På Facebook kan brugere se, hvorfor lige præcis de modtager en reklame fra en specifik politiker. Det kan man med Facebooks knap ’Hvorfor ser jeg det her?’, der er tilgængelig ved alle reklamer.

Den viser en eller flere grunde til, at netop du er målet for denne reklame. Eksempelvis står der, at Zenia Stampe (R) vil nå folk, der blandt andet er interesseret i islam, mens Henrik Dahl (LA) er efter dem, der interesserer sig for uddannelse.

Facebooks værktøjer gør det også muligt for eksempelvis Socialdemokraterne at målrette deres reklamer mod brugere, der følger Dansk Folkepartis politikere eller er offentligt ansat eller medlem af en fagforening.

Larmende stilhed hos bureauerne

Blandt reklamebureauerne, som laver kampagner for partierne under valgkampen, er muren af tavshed tykkere end på Christiansborg.

Per Toftager, der har lavet Socialdemokraternes kampagne ‘Det Danmark du kender’, tager telefonen, men han ønsker ikke at medvirke, så længe han arbejder for Socialdemokraterne.

Samme forklaringen giver bureauet Hjaltelin Stahl, der laver kampagne for Venstre. De må hverken udtaler sig om fremtidige valgkampagner eller om generelle tendenser.

Når bureauerne ikke vil tale, må der andre redskaber til. Med programmet Ghostery kan privatpersoner se alle de usynlige ting, der med cookies sporer ens adfærd på forskellige hjemmesider. Det afslører, at alle partier bortset fra Enhedslisten har installeret såkaldte cookies på deres hjemmesider, så de kan målrette annoncer til de vælgere, der har klikket sig forbi. Remarketing, kaldes det.

»Besøger du en partihjemmeside og læser om deres skattepolitik, kan partiet forfølge dig med specifikke budskaber om dette emne helt frem til valgdagen på tværs af Facebook, Twitter samt diverse hjemmesider og blogs, fordi de ved, at det har betydning for, hvor du placerer din stemme«, forklarer Henrik Stenmann, der er ekspert i online markedsføring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Et afgørende spor

På Facebook er der en annonce fra Socialistisk Folkeparti. Der står:

’Når et menneske mister dagpenge mister vi alle tryghed’.

Et tryk på knappen ’Facebook, hvorfor ser jeg det her?’ fortæller, hvorfor lige netop det budskab har klemt sig ind på startsiden:

»SF vil nå folk, der er interesseret i beskæftigelse«.

Støder du på en valgannonce på Facebook eller modtager valgmateriale i posten, gå da ind på www.pol.dk/2689619 og hjælp Politiken med at blotlægge den digitale valgkamp.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?
    Hør podcast: Michelin-stjerner – fisefornemt snobberi eller brugbar guide?

    Henter…

    I aftes udkom årets store madbibel - Michelin-guiden 2019. Michelin har været den højeste kulinariske smagsdommer i en tid, hvor madkultur er blevet en international megatrend, og kokke er blevet rockstjerner. Men er stjernerne lige så vigtige pejlemærker, som de har været?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?
    Hør podcast: Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump?

    Henter…

    Klaus Riskær - Danmarks Donald Trump? Klaus Riskær er tilbage på avisernes forsider. Han rejser sig altid igen, uanset om han går konkurs, bliver ekskluderet eller sat i fængsel. Og nu stiller han op til Folketinget. Men hvad driver ham? Og kan det passe, at han i dag er mere til klima og social retfærdighed end til utæmmet kapitalisme? Eller er han – som nogle mener – det danske svar på Donald Trump?

Forsiden

Annonce