Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Frit? Venstre holder fast i målet om, at de studerende skal være hurtigere færdige - men ansvaret skal tilbage til de studerende og universiteterne.
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Frit? Venstre holder fast i målet om, at de studerende skal være hurtigere færdige - men ansvaret skal tilbage til de studerende og universiteterne.

FV 2015

Venstre vil af med upopulære tvangsregler for studerende

Løkke blæser i nyt udspil til opgør mod forkætret fremdriftsreform. Uddannelsesminister: Det er valgflæsk.

FV 2015

Landets universiteter skal slippes fri af den statslige spændetrøje. Og studerende skal ikke være underlagt de tvangsmekanismer, som i dag dikterer, at de skal møde op til bestemte eksaminer og færdiggøre bestemte fag.

Sådan lyder meldingen fra Venstre, der ønsker et opgør med den hårdt kritiserede fremdriftsreform, som partiet selv er medunderskriver af. Formand Lars Løkke Rasmussen præsenterer i dag et ungepolitisk udspil, som både omfatter skoler, ungdomsuddannelser og de højere læreanstalter.

Når det gælder universiteterne, holder Venstre fast i målet om, at de studerende skal hurtigere gennem uddannelserne, og at den økonomiske hammer skal falde, hvis universiteterne ikke når målene. Men partiet vil give »ansvaret tilbage til de studerende og universiteterne«, så de selv kan finde løsningerne.

Massiv spændetrøje

»Man må konstatere, at fremdriftsreformen har skabt en massiv spændetrøje – både om den enkelte studerende og universiteterne. Den har skabt masser af bureaukrati. Antallet af reeksaminationer er eksploderet, og studerende møder ikke op til eksamen«, siger Lars Løkke.

Konkret vil Venstre afskaffe en ordning, hvor de studerende automatisk tilmeldes eksaminer svarende til 30 såkaldte ECTS-point per semester. Og partiet vil også fjerne den såkaldte tvangsmerit, hvor visse studerende pålægges at færdiggøre fag, der ikke længere er relevante for dem.

Det kvæler noget individualitet, og det gør, at nogle unge ender op med for dårlig en uddannelse

»Det kvæler noget individualitet, og det gør, at nogle unge ender op med for dårlig en uddannelse, fordi den er et miks af noget, som ikke er brugbart. Og den dynger vores universiteter til med bureaukrati«, siger Lars Løkke.

Fremriftsreformen blev vedtaget i 2013, mens den radikale leder, Morten Østergaard, var uddannelsesminister. I det seneste år har den været genstand for massive protester i en sjælden alliance mellem universiteternes ledelser og de studerende. Hovedanken er, at reformen anvender den økonomiske pisk til at presse universiteterne, og at hastværket giver dårligere kvalitet i undervisningen.

Oser af valgflæsk

Den nuværende uddannelsesminister, Sofie Carsten Nielsen (R), har allerede lagt op til at revidere reformen – næste år. Venstres udspil giver hun ikke noget for.

»Først stiller Venstre med endnu skrappere krav til reformen, og så løber de fra reformen igen. Det her oser af valgflæsk«, siger Sofie Carsten Nielsen, der udbeder sig svar på, om V vil afskaffe det sjette af de nuværende SU-år.

Man må ikke fjerne reformen halvt, så en regning på 1 milliard havner på universiteterne

Formanden for Danske Studerendes Fællesråd, Yasmin Davali, er »sindssygt glad for, at der bliver åbnet op over for at lave nogle forbedringer«.

»Men man har stadig en meget stor risiko for, at man kommer til at se nogle ubehagelige tiltag, fordi man bevarer studietidsmodellen, som gør det noget nær umuligt for universiteterne at lave uddannelser, hvor kvalitet er i højsædet, og hvor man fokuserer på at få folk godt igennem – i stedet for hurtigt igennem«.

Rektor på Københavns Universitet Ralf Hemmingsen har længe efterspurgt et serviceeftersyn af reformen med større frihedsgrader og mindre detailstyring. Men han efterlyser en samlet løsning, der rækker videre end Venstres forlag.

»Det er urimeligt, at universiteterne får en bøde, hvis studerende har studierelevant job eller orlov, men man må ikke fjerne reformen halvt, hvor en regning på 1 milliard havner på universiteterne. Så vil det blot ramme uddannelseskvaliteten og studiemiljøet«.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce