Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Jens Dresling
Foto: Jens Dresling

Køligt. Chefen for Hofor Fjernkøling, viser to radikale ministre, Rasmus Helveg Petersen og Morten Østergaard, rundt på anlægget, som bruger havvand til køling af blandt andet Post Danmarks bygninger. Foto: Jens Dresling

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Klimamål: Radikale vil have forpligtende milepæl for 2030

Radikale vil bl.a. have loft over udledningen fra landbruget. S afviser.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Danmark skal sætte et nyt, ambitiøst klimamål efter valget: Inden 2030 skal den danske udledning af drivhusgasser være reduceret med 55 procent i forhold til 1990.

Sådan lyder kravet fra den radikale formand, Morten Østergaard.

»Tiden er kommet til at sætte et nyt mål. I den kommende valgperiode skal der indgås et nyt energiforlig, og det er afgørende at sætte et nyt, ambitiøst pejlemærke«, siger han.

Det er en sympatisk tanke, men vi er i tvivl om, hvorvidt det kan hænge sammen økonomisk

Lige nu lyder det officielle danske mål på en reduktion med 40 procent i 2020, men derefter ligger der ingen mål for, hvordan Danmark skal nå ambitionen om at være helt fri for olie, kul og gas i 2050.

»Den førerposition, vi har lige nu, kan hurtigt blive pillet fra os. Både Tyskland og Storbritannien har mål, der svarer til dem, vi nu vil sætte«, siger Morten Østergaard.

Men ideen om et nyt klimamål bliver afvist af Socialdemokraterne. Finansminister Bjarne Corydon siger, at hensynet til økonomisk ansvarlighed vejer tungest.

»Det er en sympatisk tanke, men vi er i tvivl om, hvorvidt det kan hænge sammen økonomisk. Man kan ikke det hele, heller ikke i en valgkamp«, siger han.

Køling er det nye vind

I dagens anledning er Morten Østergaard sammen med klima- og energiminister Rasmus Helveg Petersen (R) taget på besøg på et køleanlæg i det centrale København.

Her benyttes havvand til at sende koldt vand ud til store virksomheder som Post Danmark og Københavns Kommune, som på den måde får kølet kontorerne på en måde, der både er billigere og mere miljøvenlig end traditionel aircondition.

Rasmus Helveg er netop hastet hjem fra en konference i Mexico, og han ser et enormt potentiale i dansk fjernkøling.

»I Mexico City har hver bygning og hvert kontor sit eget airconditionanlæg. Det er indlysende bedre at lave fælles anlæg som det her, og så kan vandet enten køles med ren strøm eller ved at anvende havvand. Hvis vi går forrest med at udvikle det her, ligger her også et enormt eksportpotentiale«, siger han.

»Vi har succes med at eksportere fjernvarmeanlæg, men potentialet for køling er langt større«, tilføjer Helveg.

Udfordringen er, at lovgivningen forhindrer kommuner i at tage lån til og oprette fjernkøleanlæg. De barrierer vil de radikale forsøge at fjerne efter valget, bebuder de to radikale ministre.

»Den bedste måde at nedbringe CO2-udslippet er at bruge mindre energi. Der er mange, der siger, at Danmark er så lille, at vi ikke kan bremse den globale opvarmning. Det er også rigtigt, men vi kan gå forrest og dermed også skabe arbejdspladser ved at sælge teknologi, som virkelig kan gøre en forskel ude i verden«, siger Morten Østergaard og tilføjer:

»Med vindmøller begyndte det også i det små. I dag er det en fuldt konkurrencedygtig energikilde, og vi er førende i at udvikle og eksportere teknologien«.

2050 nærmer sig

Mens det er lykkedes at udbygge den vedvarende energi sådan, at over halvdelen af danskernes elforbrug i dag kommer fra vind eller andre rene energikilder, så er der andre sektorer, hvor der ikke er sket meget. Det gælder især landbruget og transportsektoren.

Det er helt afgørende, at vi begynde at regulere landbruget som en industri

De indgår begge i den radikale plan for at få reduceret udledningerne frem mod 2030. En af metoderne er et loft over udledningen fra landbruget, sådan at danske landmænd ikke skal godkendes ud fra, hvor meget de producerer, men efter hvor meget de udleder.

»Det er helt afgørende, at vi begynder at regulere landbruget som en industri. I fremtiden skal danske landmænd måles på, hvor meget de forurener, ikke hvor meget de producerer«, siger Morten Østergaard.

Den nye måde at regulere landbruget på skal være med til at skubbe på udviklingen hen imod et grønnere landbrug.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Vil det sige, at der er landbrug, som skal lukkes, fordi de udleder for meget?

»De behøver ikke lukke. De skal bare være mere klimaeffektive. Vi har jo stadig køer og mælk i 2050«, siger Rasmus Helveg Petersen.

Vi har succes med at eksportere fjernvarmeanlæg, men potentialet for køling er langt større

De nye radikale klimamål bygger også på en drøm om, at danskernes transport skal udlede mindre CO2.

»Der er ingen tvivl om, at transportområdet skal levere, hvis vi skal nå vores mål om 55 procent i 2030«, siger Østergaard.

Det stod også i regeringsgrundlaget, at I ville omlægge bilafgifterne, men I er ikke kommet nogen vegne med det?

»Vi skal finde en permanent løsning, der fortsætter med at fremme salget af elbiler og hybridbiler«.

Men i de udvalg, I har nedsat, har det ligget som forudsætning, at staten ikke måtte tabe på omlægningen. Er det også jeres udgangspunkt?

»Vi er sådan set klar til at investere på det her område. Men jeg ser også nogle muligheder for at omlægge inden for systemet«.

Det betyder så, at nogle biler skal være dyrere end i dag?

»Det vil vi tage stilling til, når vi forhandler om det. Resultatet skal være, at vi fremmer biler, der udleder så lidt CO2 som muligt. Det er klart, at det kan give udfordringer for statskassen, når en afgiftsomlægning fører til, at folk reagerer, som vi har håbet«, siger Østergaard.

Corydon: Tænk på skeptikerne

Rasmus Helveg Petersen indskyder, at Danmark har Europas næstmest energieffektive bilpark, kun overgået af Holland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Kun hollænderne kører længere per liter end danskerne, så vi har ikke indrettet os helt tudetosset. Men vi skal huske, at vi ikke længere er alene. Kineserne er der, tyskerne er der, og alle har fået øjnene op for, at det er den vej, vi skal. Hvis vi holder op med at sætte ambitiøse mål, så kommer der en dag, hvor det ikke er os, der udvikler de nye produkter«, siger han.

Finansminister Bjarne Corydon (S) erklærer sig som tilhænger af den grønne omstilling, men afviser blankt ideen om at sætte nye klimamål i 2030. Dels er det ikke sikkert, der vil være penge til det, dels skal der være bred enighed om klimapolitikken.

»Derfor er vi også nødt til at være lydhøre over for den skepsis, vi oplever fra den anden side af folketingssalen. Det er vigtigt at være realistisk«, siger han.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden