Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

SF og Alternativet: Vi er nødt til at prioritere i sundheden

Politikerne er feje, fordi de skubber den ubehagelige prioritering over på lægerne, mener SF's Özlem Cekic.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens Helle Thorning-Schmidt (S) freder de medicinudgifter, som i øjeblikket stiger markant på landets sygehuse, er budskabet et andet fra to af de partier, der skal hjælpe statsministeren til at genvinde magten.

Både SF og Alternativet er således enige om, at vi i Danmark er nødt til at prioritere i sundhedsudgifterne fremover.

Det er for at undgå, at de stigende medicinpriser fører til ringere pleje, fortravlet personale og fyringer på landets hospitaler, sådan som de lægefaglige direktører på landets fire største sygehuse i dag advarer mod på forsiden af Politiken.

SF's sundhedsordfører, Özlem Cekic, mener, at der blandt danske politikere er en berøringsangst i forhold til at turde prioritere.

»Den danske model betyder, at vi aldrig må kigge på pris og sige nej til nye præparater, der måske har en minimal bedre effekt, men også en meget højere pris. Politikerne skubber ansvaret fra sig, når de siger, man ikke må prioritere. Og det er noget vrøvl, for kagen har den størrelse, den har«.

»Hvis man ikke kan sige nej til at overbetale medicinalindustrien, så betyder det jo, at man må afskedige sygeplejersker eller lade ventelisterne vokse. Det er fejt, at politikerne ikke selv tage ansvaret på sig, men skubber den over på lægerne«, siger hun til Politiken.

Udgifterne til lægemidler på hospitalerne er vokset fra 5,8 milliarder kroner i 2010 til forventet 8,4 milliarder kroner i 2015.

Fortsætter udviklingen, estimerer regionerne, at sygehusenes årlige medicinudgifter i 2020 vil været steget til 13,2 milliarder kroner.

Og Özlem Cekic mener, at Danmark bør kigge mod både nord og syd, for der har vi nabolande, som er langt dygtigere end os selv til at presse prisen på medicin.

»I Tyskland laver en uafhængig institution analyser af medicinens effekt, som bliver stillet til rådighed for dem, der skal træffe de politiske beslutninger. På den måde måler de hele tiden effekt op imod pris. Og på den måde kan vi både vælge noget til, men også noget fra. Hvis man ikke gør det, betyder det jo i yderste konsekvens, at priserne spiser af den almindelige bemanding og behandling på sygehusene«.

Alternativet vil have prioriteringsinstitut

Lægelig direktør på Rigshospitalet, Jannik Hilsted, kalder i dag medicinudgifternes voldsomme stigning for »en bombe under hele vores system«.

For når politikerne ikke vil prioritere i udgifterne til medicin, er man ude på hospitalerne selv nødt til at finde besparelserne. Og det går ud over plejen og den kvalitet, patienterne oplever, siger han.

Hos Alternativet kalder sundhedsordfører Niko Grünfeld den prioritering, der foregår lokalt for ugennemsigtig og ugennemtænkt. Derfor foreslår han, at man laver et prioriteringsinstitut, der fremover skal træffe de svære beslutninger.

»Det skal bestå af uvildige læger, forskere og sundhedsøkonomer og meget gerne også borgere. De skal så kigge på alt fra pris og effekt af medicinen til de kliniske guidelines. Og de skal kunne forhandle med medicinindustrien om prisen på medicinen«, siger han.

»Man er nødt til at prioritere og gøre det åbent, i stedet for lige pludselig at melde ud, at der skal spares 800 millioner i Region Midtjylland eksempelvis. For det betyder, at der bliver sparet på sygeplejersker, sengeafsnit, akutlægeklinikker og det går ud over patientsikkerheden samtidig med, at det gør sygeplejerskerne stressede. Det virker urimeligt, at det altid er medicinudgifterne, der vinder«, siger Niko Grünfeld, der er opstillet i Aarhus.

Så skal et prioriteringsinstitut vel så også træffe beslutningen om, at der er nogen, der ikke kan få den behandling, de troede, de kunne få - og som de kan i dag?

»Ja. Men det sker allerede i dag. For når patienter ligger på sygehusgangene uden en sygeplejerske til at tage sig af dem, så er det jo også et udtryk for, at behandlingen ikke er mulig«, siger Niko Grünfeld.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alternativet: Overmedicinering og sygeliggørelse af befolkningen

Alternativets sundhedsordfører mener, at udviklingen de seneste 20-30 år har gjort danskerne mere syge, end godt er.

»Grænsen for, hvornår man er syg, har rykket sig helt vanvittigt. Der sker en overmedicinering eller en sygeliggørelse af befolkningen, som vi er nødt til at kigge på. Der bliver hele tiden udviklet nye behandlingstilbud, medicinalindustrien bliver bedre og bedre. Men medicinen, der bliver udviklet, bliver kun marginalt bedre. Og spørgsmålet er, om de små forbedringer er bivirkningerne værd«.

Så du er klar til at bede et sådant institut til at sige til nogle patienter, at de ikke er syge nok til en given behandling?

»Det kan vi se, at de har haft succes med andre steder. I England er de lykkedes med at reducere medicinpriserne med 25-50 procent. Så det kan jo være, vi får råd til at behandle flere, fordi et prioriteringsinstitut vil give os mulighed for at bryde medicinindustriens monopol«, siger Niko Grünfeld.

Alternativet foreslår, at prioriteringsinstituttet skal være en uvildig og uafhængig institution, der modtager sekretariatsbetjening fra Sundhedsstyrelsen og refererer til sundhedsministeren. Men som også har mandat til selv at tage initiativ til undersøgelser i forbindelse med prioriteringsarbejdet.

Danskerne: Sundhed er vigtigste valgtema

Netop sundhedsområdet er en af valgkampens centrale kamppladser - især mellem de to aspiranter til statsministerposten, Lars Løkke Rasmussen (V) og Helle Thorning-Schmidt (S).

I en meningsmåling, som Megafon lavede for Politiken og TV 2 på valgkampens første dag, sagde danskerne, at sundhedspolitikken og forholdene på de danske hospitaler er valgkampens vigtigste tema.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men trods advarslerne fra hospitalerne i dagens Politiken er sundhedsminister Nick Hækkerup (S) overbevist om, at højere medicinudgifter ikke fører til besparelser.

»Hvis man som os afsætter flere penge til medicinen, behøver man heldigvis ikke foretage den prioritering. Og det er præcis derfor, at vi ikke vil have nulvækst. Der er ingen grund til at tro, at det skulle give dårligere pleje«, siger Nick Hækkerup, der til gengæld vil »gå hårdt til lægemiddelindustrien, når vi skal forhandle priserne i de kommende år«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden