FV 2015

Meningsmålinger kan have kostet Løkke statsministerposten

60 år med meningsmålinger afslører store udsving mellem målinger og valgets endelige resultat .

FV 2015

Meningsmålinger kan bedrage. Det ved vi godt.

Alligevel tillægger vi dem betydning for, hvor vi sætter vores kryds på valgdagen. For vi vil gerne være på vinderholdet.

Det er konklusionen fra fire danske valgforskere, der i et nyt studie har set på målingernes påvirkning,

»Vælgerne hopper tilsyneladende med på det vindende hold for både små og store partier, imens de forlader den synkende skude, når partiet står til at gå tilbage«, skriver de.

Fire meningsmålinger om dagen

Resultatet er interessant i disse dage, hvor meningsmålingerne tikker ind dagligt med bud på, hvordan valgresultatet vil se ud, hvis valget var i morgen.

Politiken kunne i går fortælle, at der under valgkampen i 2011 blev lavet 126 målinger. I snit er det omkring fire om dagen - og det er vi allerede godt på vej til at slå i denne valgkamp.

LÆS MERE

For at finde ud af, hvor præcise målingerne egentlig er, har Politiken udregnet institutternes træfsikkerhed ved at analysere 515 meningsmålinger, der alle har det til fælles, at de er blevet offentliggjort 30 dage eller mindre op til et folketingsvalg.

Det er i denne periode, at institutterne offentliggør flest målinger, og medierne skriver mest om dem. Data er indsamlet af valgforsker Søren Risbjerg Thomsen i samarbejde med Altinget.

Resultatet er, at der kan være relativ stor forskel på, hvad meningsmålingernes prognoser siger midt i en valgkamp og det endelige resultat.

Sammenhængen mellem Løkkes nederlag og skidte meningsmålinger

Et godt eksempel er folketingsvalget i 2011, hvor Venstres formand Lars Løkke Rasmussen led nederlag til Socialdemokraternes Helle Thorning-Schmidt. Her skiller Venstre sig ud fra de andre partier ved gennem hele valgkampen at ligge meget lavere i meningsmålingerne end valgets endelige resultat.

Politikens analyse viser endvidere, at det generelt gælder, at målingerne bliver mere og mere præcise, jo tættere vi kommer på valget. Men ikke her.

Hvis Venstre havde haft bedre meningsmålinger op til valget, så havde Venstre også klaret sig bedre på valgdagen

På selve valgdagen ramte analyseinstitutterne mellem 3,7 og 1,3 procentpoint ved siden af Venstres faktiske resultat. Her landede partiet på 26,7 procent af stemmerne og blev landets største.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Effekten af at læse en negativ historie

Med det in mente vender vi tilbage til de danske valgforskere. De fik testpersoner til at læse en artikel, hvor et parti står til enten tilbage- eller fremgang i meningsmålingerne. Derefter svarede de, hvem de ville stemme på.

Eksperimentet viste, at de, der havde læst en historie om tilbagegang til et parti, var mindre tilbøjelig til at stemme på det parti. Og de, der havde læst en fremgangshistorie, var mere tilbøjelig til at stemme på det parti.

»Vores studier indikerer, at vælgere følger den trend, der er i målingerne«, siger Jens Olav Dahlgaard, der er en af forskerne bag studiet.

»Men det åbne spørgsmål er: I hvor høj grad vi kan overføre den trend til den virkelige verden?«.

Til en vis grad mener en anden af studiets bagmænd, Martin Vinæs Larsen, der forsker i vælgeradfærd og meningsdannelse fra Københavns Universitet.

LÆS MERE

»Hvis Venstre havde haft bedre meningsmålinger op til valget, så havde Venstre også klaret sig bedre på valgdagen. Det viser vores studier; at folk går op i meningsmålingerne, og derfor er det vigtigt, at målingerne er ordentlige«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Martin Vinæs Larsen vurderer, at målingernes konsekvente undervurdering af Venstres popularitet kan være et tegn på et systematisk fejl.

Der er naturlighed i, at når man laver så mange målinger, som vi gør, så skyder man en smule ved siden af

»Det bør ikke se sådan ud. Det tyder på, at der en praksis ude i institutterne, som er forkert. Der begynder det at blive farligt. For når der er systematik i, at man på tværs af institutterne skyder for lavet, er der et problem. For det giver et misvisende billede af virkeligheden«, siger han.

LÆS MERE

Hvad kan forklaringen være?

»At noget på valgdagen gjorde, at Venstre fik en helt anden status og rykkede frem i meningsmålingerne. Men det virker usandsynligt. Ser man på valgdagens exit polls, så placerer målingerne også her Venstre lavt«.

Men valgforskeren holder også en hånd under institutterne:

»Det, der er så djævelsk svært, er, at målingerne prøver at ramme et mål i bevægelse. Derfor kan målingerne være helt rigtige på dagen, og så er det sket et eller andet på valgdagen. Men når de på selve valgdagen alle sammen rammer forkert, så peger det i den samme retning«.

Megafon forsvarer forbier

Hos Megafon, som leverer meningsmålinger til Politiken og TV 2, ved man ikke, hvad der var årsag til, at de i deres exit poll på valgdagen gav Venstre 24,3 procents vælgertilslutning, når partiet endte med at få 26,7 procent.

»Der er naturlighed i, at når man laver så mange målinger, så på et eller andet tidspunkt skyder man en smule ved siden af«, siger Casper Ottar Jensen, der er chef for den kvantitative afdeling hos Megafon.

Men I - og alle de andre institutter - skyder ved siden af under hele valgkampen?

»Ja, men du ved ikke, om Venstre-målingen var for lav gennem hele valgkampen. Du ved kun, hvad resultatet er på dagen. Derfor kan du faktuelt sige, at vores sidste måling og exit polls ramte ved siden af Venstres faktiske resultat. Men hvad forklaringen er på det, ved jeg ikke«.

LÆS MERE

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Den gennemsnitlige fejlprocent ved valgene 2005, 2007 og 2011 er lavest hos Gallup og Megafon med en fejlprocent på 2,5 og højest hos Rambøll med 3,8 procent.

Ifølge Politikens analyse på målingernes træfsikkerhed, rammer de helt plet på det enkelte partis tilslutning på 97 ud af 3381 forsøg i løbet af 60 år.

Det svarer til, at 1 ud af 34 forsøg på at gætte et partis tilslutning i måneden op til et valg viser sig at være korrekt på valgdagen. Omkring halvdelen af fuldtræfferne falder mellem to dage inden valget og på selve valgdagen.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce