Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Foto: Jens Dresling
FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Grundlovstaler: Ligeløn, barsel til mænd og en huskekage om at tale ordentlig - også til udlændingene

Toppolitikere landet over hylder i dag demokratiet. Politiken giver dig overblikket over, hvem der siger hvad.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Grundlovsdag en dagen for demokratiske skåltaler.

De nydes som regel bedst i solskin og måske med en kop kaffe eller et koldt glas øl i hånden.

Politiken kan hverken servere det lune eller læskende. Til gengæld kan du her få et overblik over, hvad landets toppolitikere brugte dagens anledning til at fortælle danskerne:

Helle Thorning-Schmidt, statsminister og formand for Socialdemokraterne

Statsministeren var hovedtaler ved Folketingets egen fejring af Grundloven. Her hyldede hun 100 året for kvinders stemmeret, men mindede samtidig om, at ligestillingen og demokratiet i Danmark fortsat ikke er fuldendt:

»Danmark er ikke et land, hvor alle er ens, men et land, hvor alle har gode muligheder for at blive, hvad de vil. Vi skal bruge alle de talenter, vi har i vores samfund. Både kvinder og mænds erfaring skal høres. Vi er lige meget værd som mennesker. Vi skal ikke begrænses af fordomme om, hvordan andre mener, at vi bør være. Hver enkel skal sættes fri. Vi skal være, dem vi er og forfølge vores drømme«, sagde Helle Thorning-Schmidt og fortsatte:

»Der er stadig fastlåste billeder af, hvordan mænd og kvinder er og skal være, og det går ud over den enkelte. Samfundet går også glip af talent, og både kvinder og mænd bliver tabere«.

DOKUMENTATIONLæs hele Helle Thorning-Schmidts tale

På Christiansborg Slotsplads uddybede hun senere:

»Der er stadig meget at kæmpe for. Og vi skal blive ved med at diskutere, hvordan vi kommer videre. Midlerne skifter. Målet er det samme. Lige muligheder for mænd og kvinder. Det er indlysende rigtigt. Men det er ikke nemt... Vi skal udfordre de forhold, der sætter forskellige rammer for kvindeliv og mandeliv«.

Lars Løkke Rasmussen, formand for Venstre

Venstres formand begyndte sin grundlovsdag på Metalskolen i Slangerup, fortsatte til Restaurant Herthadalen i Lejre og slutter 16.30 af i Mariaparken i Vejle. I sin tale præsenterede han et skarpt forsvar af »danske værdier«, som han lovede at passe godt på i den tid, han måtte få lov til at stå i spidsen, hvis danskerne giver blå blok magten efter valget.

»Man kan ikke få magten. Man kan få lov til at stå i spidsen for Danmark en tid. Derfor skal man passe godt på Danmark. Og jeg vil passe godt på Danmark, hvis jeg får opgaven. Jeg vil sikre, at vi får et land, der hænger sammen menneskeligt, økonomisk og geografisk, og hvor der er respekt for vores værdier«, sagde han og satte så fokus på de områder, hvor han i dag ser problemer.

DOKUMENTATIONLæs hele Lars Løkke Rasmussens tale

»Vores værdier flugter ikke med boligområder, hvor politi og brandvæsen bliver mødt med stenkast og tilråb. Vores værdier flugter ikke med parallelsamfund, hvor man aldrig lærer dansk. Aldrig bliver en del af fællesskabet og kommer ud på arbejdsmarkedet. Vores værdier flugter ikke med kulturelt betinget tvangsægteskab. Det handler ikke om at spise flæskesteg eller jordbær. Det handler om en grundlæggende forståelse for, at vores land bygger på ligeværd«.

Der var også plads til en kritik af sin direkte politiske modstander, Helle Thorning-Schmidt, og hendes partis kampagne mod ejeren af virksomheden Panorama, der fra valgkampens begyndelse kom i fokus, fordi han havde fortalt Løkke en historie om medarbejder, der havde sagt op, fordi gevinsten ved at gå på job var for lille:

»Jeg synes ikke, man skal håne folk. Jeg synes heller ikke, det er rimeligt, at man håner en erhvervsleder, som stiller sig frem og sætter fingeren på et reelt problem«, sagde Lars Løkke Rasmussen.

Morten Østergaard, økonomi- og indenrigsminister og leder af Det Radikale Venstre

Den radikale leder holdt sine grundlovstaler i Dianalund og Risskov på hjemegnen i Aarhus og mindede her om, at grundlovsændringen i 1915, der for første gav kvinder stemmeret i Damark, var den første, de radikale var med til at lave.

Grundsubstansen i Morten Østergaards tale handlede dog om værdier, retssind, lovsind, frisind og storsind. Flere gange kom han med slet skjult kritik af debatten om flygtninge, indvandrere og de svageste i vores samfund.

DOKUMENTATIONLæs hele Morten Østergaards tale

»Vi skal ikke være bange for forskelligheden, men for ensretningen«, sagde han et sted og fortsatte:

»Debatten er ikke ny. Faktisk var det jo Anders Fogh, der på grundlovsdag i 2007 sagde: »Det er voldsomt, som det kan hidse gemytterne op at se muslimske kvinder bære tørklæde. Lad dog dem om det. Lad det velkendte danske frisind sikre retten til at klæde sig, som man vil - også i det offentlige rum«. Dengang handlede det om tørklæder. I I dag handler det om flygtninge, der søger asyl og polakker der plukker jordbær«.

»Fællesnævnere er, at det, som er på spil, er det velkendte danske frisind. Mister vi det - eller bare en flig af det - er Danmark blevet fattigere«.

Andetsteds kom en politisk parole:

»Jeg vil et Danmark, hvor ingen børn vokser op i fattigdom, og hvor børns fremtid ikke afgøres af deres baggrund. Jeg vil et Danmark, hvor vi behandler mennesker, som kommer hertil, med både imødekommenhed og positive forventninger. Jeg vil et Danmark, hvor vi tager vores del af ansvaret for verdens flygtninge og mest udsatte. Jeg vil et Danmark, hvor vi gradvist hæver ulandsbistanden, så vi giver alle lande en fair chance for bæredygtig udvikling. Og jeg vil et Danmark, hvor vi taler pænt om mennesker, der har en anden hudfarve, en anden religion eller en anden nationalitet«.

Kristian Thulesen Dahl, partiformand for Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis formand præsenterede i sin grundlovstale på Lykkesholm Slot i Ørbæk en lille nyhed. Som et værn mod særligt lovgivning fra EU, vil Kristian Thulesen Dahl have oprettet et såkaldt forfatningsråd

»Vi vil have en instans uden for regeringen, som kan tage stilling til, hvorvidt forslag fra EU eller om EU er strid med Grundloven. I Folketinget kan vi ikke altid stole på, at vi får de rigtige oplysninger fra regeringen, og vi har alt for ringe muligheder for at undersøge, om noget er i strid med vores forfatning«, siger han.

LÆS LEDER

Forfatningsrådet skal ifølge Dansk Folkeparti bestå af fem højesteretsdommere, som på et forslag fra mindst en sjettedel af Folketingets medlemmer skal vurdere, om et forslag eller en praksis rejser forfatningsmæssige tvivlsspørgsmål i forhold til Grundloven.

»Forfatningsrådet kunne for eksempel lave en uvildig undersøgelse af de 22 retsakter, som Danmark tilslutter sig i tilfælde af en afskaffelse af retsforbeholdet«, siger Kristian Thulesen Dahl.

»Det, synes jeg, er en god nyhed på en grundlovsdag som denne, for det viser, at vi er et parti, der ikke tager så let på demokratiet som regeringen«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Johanne Schmidt-Nielsen, politisk ordfører for Enhedslisten

Hos Enhedslistens frontkvinde var der også fokus på ligestilling mellem mænd og kvinder. Hun indledte med en røffel til stereotyperne i den offentlige debat og en lille stikpille til Lars Løkke Rasmussen:

»Det er påfaldende, at for eksempel vores statsminister bliver spurgt til både børn og husholdning. Det diskuteres, hvad for noget tøj hun går i, og hvordan hun ser ud. Jeg mindes ikke, at Lars Løkke blev spurgt til, hvordan har klarede børneopdragelse og tøjvask, dengang det var ham, der sad for bordenden. Okay, Lars Løkkes tøj bliver diskuteret en del. Men det er af andre grunde«.

DOKUMENTATIONLæs hele Johanne Schmidt-Nielsens tale

Efterfølgende satte hun særligt fokus på den manglende ligestilling, der fortsat er på arbejdsmarkedet:

»Kvinder får i dag 17,5 procent mindre i lønningsposen, end mænd gør. Det uhyggelige er næsten, at vi stort set ikke taler om det. Det er bare sådan lidt blevet en selvfølge. For sådan har det jo altid været. Men sådan skal det ikke være. Det skal vi fællesskab gøre op med«, siger hun.

»Bare fordi man har demokrati på papiret, så betyder det ikke nødvendigvis, at vi alle har adgang til demokratiet. Det betyder langt fra, at alles stemmer bliver taget alvorligt, bliver hørt lige meget. Og vi har stadig nogle gevaldige opgaver foran os i Danmark«.

Pia Olsen Dyhr, partiformand for SF

SF brugte grundlovsdag til at lancere en ligestillingsplan med ni forslag, som skal sikre ligestilling mellem mænd og kvinder, og det var dermed på ryggen af krav om eksempelvis øremærket barsel, forbud mod købesex og en national handleplan mod sexchikane, at partiformand Pia Olsen Dyhr gik på talerstolen på Metalskolen i Slangerup.

Ligesom statsministeren havde gjort det tidligere spurgte hun retorisk sig selv, om Danmark er i mål med demokratiet og ligestillingen.

»Selvfølgelig er vi ikke det«, lød det forventelige svar.

DOKUMENTATIONLæs hele Pia Olsen Dyhrs tale

»For har vi lige løn? Nej. Har fædre lige så gode muligheder for at holde barsel med deres børn som mødrene? Nej. Er det slut med verbale eller fysiske overgreb på kvinder? Nej. Mange kvindelige politikere er dagligt mål for verbale skyts på de sociale medier«, sagde hun og rettede så fokus mod integrationen:

»Der er stadig partier, som mener, at nydanskere, der endnu ikke har fået statsborgerskab, ikke må stemme ved kommunalvalg. For mig at se er deres stemmer en del af opskriften på at modvirke parallelsamfund. Der er stadig markant forskel på, hvem der tager aktivt del i vores demokrati. For eksempel stemte kun omkring 40 procent af folk på kontanthjælp ved sidste kommunalvalg. 40 procent - det er alt, alt for få«.

Søren Pape Poulsen, formand for Det Konservative Folkeparti

De konservatives formand startede sin grundlovsdag i Taastrup og skal i aften tale i Viborg. I sin tale på den københavns vestegn indledte han lidt utraditionelt med at rose både venner og fjender i det poltiske landskab:

»I dag fejrer vi, at vi kan leve fredeligt side om side med hinanden. Med respekt for hinandens demokratiske rettigheder. Med respekt for forskellige holdninger. Derfor vil jeg også gerne begynde med at rose SF, Socialdemokraterne, Venstre og Liberal Alliance. Ja, selv Det Radikale Venstre. Alle partier faktisk. Og i anledningen af valget vil jeg også rose dem, der stiller op uden for partierne. Alle gør en flot indsats for at give danskerne noget at vælge mellem«.

DOKUMENTATIONLæs hele Søren Pape Poulsens tale

Resten af talen brugte Søren Pape Poulsen på at fremføre konservative mærkesager som mindre bureaukrati, lavere skatter og afgifter og det berømte stop for naziislamisme:

»Man har lov til at tro på det, man vil. Men man skal også opføre sig ordentligt, uanset hvad man tror på. Religion er altså ingen undskyldning for at begå overgreb på andre medmennesker. Religion er heller ingen holdbar forklaring på, at man har begået overgreb på andre medmennesker. Der er kort sagt ingen undskyldning for at begå overgreb i religionens navn. Uanset hvor man bor, eller hvad man tror på. Længere er den ikke«, sagde han eksempelvis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Anders Samuelsen, formand for Liberal Alliance

Liberal Alliances stifter og formand indledte sin grundlovstale i Dianalund med et løfte om at holde sig fra floskler og ikke tale politik. I stedet talte han om Grundloven som den lim, der binder samfundet sammen:

»Det (Grundloven, red.) er jo ikke lige en tekst, man sådan sætter sig ned og læser. Ikke at den er lang, men det er jo ikke Jussi Adler-Olsen. Det er ikke en pageturner. Men hvis I gør det, så gætter jeg på, at I vil opleve en sær følelse af genkendelse. Tværs gennem tiden – de 166 år – og tværs gennem det gamle sprog, træder teksten alligevel frem som rundet af Danmark«.

»Det er bemærkelsesværdigt, fordi vi hele tiden, og endnu mere i valgkampen, taler om, hvordan Danmark forandrer sig. Og om, hvordan hastigheden, hvormed forandringerne indtræffer, hele tiden accelererer. Men det er godt at blive mindet om, at vi står på noget, og det er det fundament, det skal handle om i dag«, sagde Anders Samuelsen og kunne så ikke længere holde sig fra at tale om politik.

DOKUMENTATIONLæs hele Anders Samuelsens tale

»Og det handler på sin vis om politik, forstået på den måde, at det bliver en kommentar til det billede, som I som vælgere får af valgkampen. Sagen er nemlig den, at de folkevalgte politikere er meget enige med hinanden. Vi står på et fælles sæt af værdier, og selvom vi kun sjældent bliver opmærksomme på det, så ligner vi hinanden meget i vores tilgang til det at være politikere, også selvom vi kan lyde og fremstå som meget uenige«.

»Vi er også meget enige om substansen, selvom det bestemt ikke lyder sådan i de mange debatter og dueller. Det Danmark, vi hver især drømmer om, er ikke så forskelligt endda. Det skyldes, at vi over lang tid har rettet Danmark til og justeret, så selv mit partis ønsker om forandring for andre end danskerne ville fremstå som egentlig ret moderate og beskedne«, lød det fra Samuelsen.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden