Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Flugt: Knap 15.000 personer søgte om asyl i Danmark sidste år. Det var dog kun cirka 10.000, som fik realitetsbehandlet deres sag. For langt størstedelen af de resterende gælder, at de sendes til et andet EU-land, hvor de allerede har søgt asyl og derfor skal have behandlet deres sag der. (arkivfoto)
Foto: PETER KLINT

Flugt: Knap 15.000 personer søgte om asyl i Danmark sidste år. Det var dog kun cirka 10.000, som fik realitetsbehandlet deres sag. For langt størstedelen af de resterende gælder, at de sendes til et andet EU-land, hvor de allerede har søgt asyl og derfor skal have behandlet deres sag der. (arkivfoto)

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Myndigheder: 24.000 flygtninge skal flytte ud i kommunerne i år og næste år

Udlændingestyrelsen forventer, at kommunerne skal modtage 1.000 flygtninge hver måned i 2015 og 2016.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Mens de to bejlere til posten som statsminister kæmper om, hvem der er bedst til at holde asylansøgere væk fra Danmark, så forventer de danske myndigheder, at samlet set 24.000 flygtninge skal flytte ud i kommunerne i perioden 1. januar 2015 til 31. december 2016.

Vurderingen er, at de i forvejen hårdt trængte kommuner skal finde plads til 12.000 flygtninge i år og det samme antal næste år. Det fremgår af de seneste visiteringskvoter, som Udlændingestyrelsen, der hører under Justitsministeriet, sendte ud for nylig.

En flygtning, som får ophold i Danmark, bliver omfatter af regler i integrationsloven for, hvor vedkommende kan bosætte sig. Det betyder, at Udlændingestyrelsen afgør, i hvilken kommune flygtningen og eventuelt vedkommendes familie skal bo.

Landets kommuner har på grund af det ekstraordinært store antal asylansøgere sidste år flere gange sagt, at de har svært ved at integrere de mange mennesker, og regeringen har fået flertal for en lov, der strammer op på betingelserne for at få asyl i Danmark. Men ikke desto mindre skønner Udlændingestyrelsen, at strømmen af flygtninge ud til kommunerne vil fortsætte de kommende år.

Strammet eller lempet? Begge dele er sandt

Under gårsdagens duel på DR 1 var antallet af asylansøgere og flygtninge et centralt tema. Både statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og hendes udfordrer, Venstres formand Lars Løkke Rasmussen, gav hver for sig indtryk af, at der ville komme færre flygtninge til Danmark under deres ledelse.

Thorning-Schmidt gentog, at hendes regering står bag den første stramning af asylreglerne de seneste 12 år, fordi kommunerne skal kunne følge med. Flygtninge, som ikke er individuelt forfulgte, får nu som udgangspunkt midlertidigt ophold på et år, og i det første år kan de ikke få deres familie til landet.

Fra sin plads bag det blå podium gentog Lars Løkke, at regeringen har lempet reglerne for, hvilke ydelser asylansøgere og flygtninge i Danmark får, ligesom andre vilkår er lempet. Eksempelvis har regeringen fjernet den såkaldte starthjælp, der er en lavere ydelse af kontanthjælp, som flygtninge fik under den blå regering. Og den har givet asylansøgere lov til at bo og arbejde uden for asylcentrene. De lempelser vil Venstre rulle tilbage.

LÆS ARTIKEL

Men spørger man en ekspert i migration, så står det klart, at det er begrænset, hvad danske politikere kan gøre for at forhindre flygtninge i at søge mod Danmark.

»Det gælder både debatten om velfærdsydelser og debatten om lovændringen om midlertidigt ophold og familiesammenføring. Det er samme diskussion, al den stund begge fløje bygger på den fejlagtige præmis, at danske regler har en stor betydning for, hvor mange der kommer til Danmark«, siger Martin Lemberg-Pedersen, der er post. doc. ved Centre for Advanced Migration Studies (AMIS) på Københavns Universitet.

Både S og V: Vores politik bremser flygtninge

I april måned offentligjorde Udlændingestyrelsen kvoterne for 2015 og i maj fulgte kvoterne for 2016 så. Sidstnævnte er fordelt på de fem regioner i landet, først senere kommer den endelige fordeling mellem landets 98 kommuner. Tallet 12.000 for 2016 er lige nu det bedste bud, som Udlændingestyrelsen har, på hvor mange flygtninge der skal have en bolig i kommunerne næste år. Udgangspunktet er det samme tal som i 2015.

Finansministeriet bruger tallet for 2016, når forslaget om en finanslov for næste år bliver lagt frem efter sommerferien. I forslaget skal der nemlig afsættes penge til integration i kommunerne, og den sum penge tager således udgangspunkt i det tal, der er meldt ud fra Udlændingestyrelsen.

Martin Lemberg-Pedersen peger på, at »der ikke er noget sikkert belæg for at sige, at sådan noget som bevidstheden om velfærdsydelser får flygtninge til at et bestemt land«.

»Virkeligheden er mere kompleks. Dem, som arbejder med det her hver dag, Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og kommunerne for eksempel, de fortæller, at når de spørger asylansøgerne, hvorfor de er kommet til netop Danmark, så svarer de i øst og vest. En siger, at han har hørt, Danmark er et sandt eldorado, en anden kommer, fordi Michael Laudrup er dansker, og en tredje kommer, fordi han egentlig vil videre til Sverige«, siger han og fortsætter:

En siger, at han har hørt, Danmark er et sandt eldorado, en anden kommer, fordi Michael Laudrup er dansker, og en tredje kommer, fordi han egentlig vil videre til Sverige

»Det er misvisende at sige, at de sidder på spring i for eksempel Syrien og læser om velfærdsydelser i Danmark«.

Begge fløje i dansk politik har både før og under valgkampen gjort gældende, at netop deres politik kan bremse antallet af flygtninge, der kommer til Danmark.

Da de månedlige tal for antal asylansøgere i efteråret begyndte at falde efter længere tids stigning, så stod repræsentanter for regeringen klar med forklaringen: Det skyldes til dels, at det er rygtedes blandt menneskesmuglere, at vi har strammet op på betingelserne for at få asyl.

Og så snart tallene stiger igen, så melder blå blok sig på banen med det modsatte argument: Stigningen skyldes, at menneskesmuglerne har fået øjnene op for de gunstige velfærdsydelser for flygtninge i Danmark.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Nogle tror, de er kommet til et helt andet land

Der er lavet flere undersøgelser af, hvad der motiverer flygtninge til at søge mod bestemte lande. EU's ydre grænsekontrol Frontex konkluderede for nylig i en rapport, at syriske flygtninge tog til lande med høje velfærdsydelser. Men der blev sået tvivl om konklusionen, da Frontex ikke fremlagde tilstrækkelig solid dokumentation for påstanden.

Martin Lemberg-Pedersen fortæller, at en britisk rapport for nogle år siden undersøgte, om lovgivningen gør en forskel for, hvor mange der kommer og søger om asyl. Konklusionen var, at lovgivningen ikke betyder noget.

»Der er også lavet et studie - med blandt andet dansk deltagelse - ud fra et rent økonomisk perspektiv. Her gik man ud fra, at velfærdsydelser betød noget, men endte faktisk med at anerkende, at det snarere er flygtningens sociale netværk et bestemt sted, som gør, at vedkommende søger netop derhen«, siger forskeren.

LÆS ARTIKEL

Han nævner, at flere forsvinder fra asylsystemet i Danmark.

»Et forsigtigt bud er, at mange tager videre til Sverige, som modtager rigtig mange syriske flygtninge, så mange vil have et netværk netop der. Det sociale netværk tiltrækker asylansøgere. Langt de fleste flygtninge kommer fra lande, hvor de ikke er vant til at tænke i baner om understøttelse og velfærdsydelser. De er vant til at klare sig med deres familie og netværk. De er slet ikke vant til at modtage velfærdsydelser fra det offentlige«, siger Martin Lemberg-Pedersen og fortsætter:

»Faktisk er det sådan, at mange flygtninge slet ikke har styr på, hvor de ender. Nogle vågner op i Danmark og tror, at de er i Storbritannien. Fælles for mange er, at de flygter fra noget og ikke til noget bestemt land. De fokuserer altså først og fremmest på at komme væk fra det land, de flygter fra«.

14.000 søgte asyl

Sidste år søgte omkring 15.000 mennesker om asyl i Danmark. Tallet var det højeste i flere årtier, og det var primært den blodige borgerkrig i Syrien, der fik flygtningestrømmen mod Danmark og resten af Europa til at vokse. Omkring halvdelen af asylansøgere, der kom til Danmark, var netop fra Syrien.

»Når et stigende antal asylansøgere kommer til Danmark, så skyldes det først og fremmest konflikten i Syrien og situationen i nærområderne omkring Syrien. Særligt Libanon, Jordan og Tyrkiet. De har taget langt de fleste flygtninge fra borgerkrigen, Men nærområderne viser nu tegn på at være mættede. Derfor søger flygtninge videre. Tidligere trak Libyen mange arbejdsmigranter, men den ustabile situation i landet gør, at mange nu søger andre steder hen. Nærområderne er ved at være fyldt op, og så er Europa faktisk det næste nærområde for syriske flygtninge«, siger Martin Lemberg-Pedersen.

LÆS ARTIKEL

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Politiken bragte i weekenden et kort med oplysninger fra Eurostat, der viste, at stigningen i antal asylansøgere i Danmark de seneste år er stort set sammenfaldende med tallene for hele EU. Det er en vigtig pointe, i forhold til om nationale lovgivninger betyder noget, mener forskeren.

»Derfor kunne man ønske sig, at politikerne var mere ansvarlige her i valgkampen, når de diskuterer flygtninge og asyl. Det gælder begge fløje«, siger Martin Lemberg Pedersen fra Københavns Universitet.

6.110 personer fik asyl i Danmark sidste år. Mange af de ansøgninger, som er indkommet sidste år, bliver først behandlet færdig i år. En undersøgelse fra Megafon viste ved valgkampens begyndelse, at sammen med forholdene på hospitalerne er flygtningepolitik det vigtigste emne for vælgerne.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden