Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Udspil. Samlet set vil Venstre bruge mindre på udviklingsbistanden, selvom at Danmark vil anvende flere midler til Afrika. Her deler Lars Løkke Rasmussen i dag kringle ud i Torvehallerne i København.
Foto: DAVALI PHILIP

Udspil. Samlet set vil Venstre bruge mindre på udviklingsbistanden, selvom at Danmark vil anvende flere midler til Afrika. Her deler Lars Løkke Rasmussen i dag kringle ud i Torvehallerne i København.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Notat afslører kæmpe hul i Venstres ulandsplan

Venstre vil hente 2,6 milliarder kroner i udviklingsbistand og øge støtte til Afrika. Men det er ikke muligt, viser notat fra Udenrigsministeriet.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Venstre er milevidt fra at kunne finde de 2,6 mia. kr. om året i besparelser på udviklingsbistanden ud fra de præmisser, partiet selv har nedfældet på området, viser et notat fra Udenrigsministeriet.

I partiets udviklingspolitiske udspil ’Ny udviklingsbistand’ bliver det slået fast, at »Danmark vil anvende flere midler til Afrika, end vi gør i dag, selv om udviklingsbistanden samlet set vil være lavere«. Partiet skriver desuden, at Danmark har »en særlig forpligtelse til at fortsætte det arbejde, som allerede er sat i gang« i Afghanistan, som er et af de lande, der får flest bistandsmidler. Endelig har partiets repræsentanter i valgkampen fastslået, at der ikke vil blive lukket programmer ned, som der allerede er indgået aftale om.

I notatet fra Udenrigsministeriet, som Politiken er i besiddelse af, og som er fra 12. september 2014, bliver Venstres bistandspolitik gennemgået ud fra partiets egne præmisser. Ifølge notatet kan der i gennemsnit højst hentes 1 mia. ved at skære i Danmarks bilaterale bistand uden for Afrika og Afghanistan:

»Hvis al bistand til bilaterale programmer uden for Afrika (og Afghanistan) standses, vil det give mindre end 1 mia. kr. i gennemsnitlig besparelse. I 2015 vil besparelsen være så lav som 290 mio. kr. pga. få tilsagn til lande i Asien og Latinamerika ud over Afghanistan«.

Snyd

Udviklingsminister Mogens Jensen (S) kalder det »snyd«, at Venstre ikke fremlægger en plan for, hvor og hvordan bistandsmilliarderne skal findes. Han henviser til, at udviklingsbistanden er en central kilde i partiets velfærdsløfter.

»Når man kan se, at man i 2015 ud fra Venstres egne forudsætninger kun kan finde 290 mio. ud af de 2,5 mia. kr., de disponerer med, er det jo en bombe under Venstres valgløfter. Der er jo ikke den ting og det løfte, de ikke vil finansiere med ulandsbesparelser«, siger Jensen.

Når man kan se, at man i 2015 ud fra Venstres egne forudsætninger kun kan finde 290 mio. ud af de 2,5 mia. kr., de disponerer med, er det jo en bombe under Venstres valgløfter

Ud af de 9 lande, som Danmark har planer om at give tilsagn om nye indsatser i 2015, ligger de 6 i Afrika: Somalia, Kenya, Zimbabwe, Tanzania, Ghana og Mali. Siden notatet blev skrevet, har regeringen indgået konkrete aftaler med regeringerne i Somalia og Kenya. Det 7. land i rækken er Afghanistan, der i regeringens planer står til et tilsagn om godt 0,5 mia. kr. De to eneste områder uden for Afghanistan og Afrika er Pakistan og Palæstina, der har fået tilsagn om samlet cirka 240 mio. kr.

Foruden den bilaterale bistand til Danmarks såkaldte prioritetslande indgår der i bistanden en lang række andre udgiftsposter til bl.a. multinationale organisationer som FN, EU og Verdensbanken. Men ifølge udenrigsminister Martin Lidegaard (R) er det umuligt at få svar på, hvor V vil hente besparelserne.

»Uanset hvilket område jeg nævner, som er farligt at beskære – eksempelvis humanitær bistand i nærområder, miljøindsatser eller fattigdomsbekæmpelse i Afrika – siger Venstre, at det ikke er der, man vil skære. Men man kan simpelthen ikke skære så stor en del af udviklingsbistanden, uden at det går ud over nogle af de områder, som de siger, at de ikke vil skære i«, siger udenrigsministeren.

Boomerang for regeringen

I sidste uge fastslog V-formand Lars Løkke Rasmussen, at der »ret øjeblikkeligt« efter dannelsen af en eventuelt kommende borgerlig regering vil gennemføres besparelser, så »man kan bruge anden halvdel af 2015 på at bremse ned«.

Finansordfører Peter Christensen (V) betragter notatet som en boomerang for regeringen. Han peger på, at regeringen kort efter at have skrevet notatet selv gennemførte en milliardbesparelse på udviklingsbistanden for at finansiere de store ekstraudgifter til asylmodtagelse. Som led i finanslovsforhandlinger blev der sparet 1,5 mia. kr. fordelt bredt over bistandsbudgettet.

Selvfølgelig kan vi finde de penge

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Regeringen producerer et notat om, at man ikke kan skære i udviklingsbistanden, og så gør de det selv få måneder efter. Så selvfølgelig kan vi finde de penge, når regeringen har kunnet selv«, siger han.

Kan du forklare, hvordan I vil hente pengene ud fra de præmisser, I har fremlagt?

»Vi vil starte med at sætte en stopper for nye initiativer. Så vil vi gøre som regeringen, som har vist, at man selvfølgelig kan spare på udviklingsbistanden«.

Mogens Jensen afviser påstanden:

»Venstre vil skulle finde penge til asyludgifter på samme måde som os. Det er ud over de besparelser, de i øvrigt vil gennemføre. De vil reelt skulle finde 5 mia. kr. på udviklingsbistand«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden