Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nærområde. Både Socialdemokraterne og Venstre er enige om, at hjælp til nærområder - som denne flygtningelejr på grænsen mellem Kenya og Somalia - vil forebygge eller endda mindske flygtningestrømme mod Europa. Helt så enkelt er det dog ikke, siger eksperter.
Foto: FINN FRANDSEN

Nærområde. Både Socialdemokraterne og Venstre er enige om, at hjælp til nærområder - som denne flygtningelejr på grænsen mellem Kenya og Somalia - vil forebygge eller endda mindske flygtningestrømme mod Europa. Helt så enkelt er det dog ikke, siger eksperter.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Eksperter: Flere penge til nærområder giver ikke færre flygtninge til Danmark

Flere penge til nærområder vil forebygge flygtninge, mener S og V. Sådan hænger det ikke sammen, siger eksperter.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Send flere penge til nærområderne og mindsk flygtningestrømmene mod Danmark.

Sådan lyder det fra begge sider af folketingssalen.

Så sent som i torsdags, da Venstre fremlagde sit sundhedsudspil - og i forbindelse med spørgsmålet om finansiering kom ind på partiets asylpolitik - sagde politisk ordfører Inger Støjberg for eksempel således:

»Vi ønsker som bekendt at støtte mere i nærområderne for netop at sikre, at vi hjælper nogle af de allersvageste flygtninge og dermed også kommer til at tage presset af den flygtningestrøm, som vi i øjeblikket ser til Europa«.

HERHJEMME

Men så enkelt kan det altså ikke stilles op, siger to udviklingseksperter.

»Du kan ikke sætte lighedstegn mellem, at vi giver flere penge til nærområderne, og Danmark så modtager færre flygtninge. Danmark er så lille en spiller, at den udviklingsbistand og det udviklingssamarbejde, vi har, ikke kan gøre den forskel, at Danmark får færre flygtninge - uagtet om vi så fokuserede hundrede procent af bistanden ned i nærområderne«, siger Adam Fejerskov, ph.d.-studerende ved Dansk Insititut for Internationale Studier (DIIS), som forsker i udviklingspolitik.

Der vil altid være folk, der vil migrere

Vi kan hjælpe tusinder, men det er jo tusinder, der ellers ikke ville være hjulpet

Også handels- og udviklingsminister Mogens Jensen (S) har argumenteret for, at hjælp i nærområder kan være med til at afbøde fremtidige flygtningestrømme:

»Det giver rigtig god mening af hjælpe i nærområder. Vi imødekommer et ønske hos flygtningene selv. Men vi forebygger også, at de massive flygtningestrømme, som verden oplever lige nu, bliver endnu større«, skrev han i et indlæg på Herning Folkeblads nyhedssite i september.

REGERINGEN

Men selv hvis flere lande gik sammen om at øge støtten til nærområder, vil det være begrænset, hvordan det vil påvirke migrationsstrømmene, siger Adam Fejerskov:

»Mange studier har vist, at selv om man reducerer fattigdom og skaber økonomisk vækst, vil der altid være folk, der vil være interesserede i at migrere. Så migrationsdelen kan du ikke komme fuldstændig af med ved at give en masse udviklingsbistand«.

10-20 år at vende udviklingen

Venstre ønsker at sætte den danske udviklingsbistand ned fra de nuværende 0,87 til 0,7 procent af bruttonationalindkomsten (BNI), hvilket svarer til en besparelse på 2,6 milliarder kroner årligt.

Samtidig vil partiet dog lade en større del af den samlede danske udviklingskage gå til Afrika, fordi en meget stor del af verdens flygtninge kommer netop herfra. Men selv hvis det lykkes at vende udviklingen i Afrika, vil udsigten for færre afrikanske flygtninge være lang, understreger Knud Vilby, udviklingsekspert og forfatter:

»Det er klart, at hvis udviklingen i Afrika bliver bedre, kan du bedre undgå, at der kommer mange flygtninge fra Afrika mod Europa, men det er jo ikke noget, der virker på et, to eller fem år. Det vil tage 10-20 år«, siger han.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Støjberg: »Jeg er fuldstændig uenig«

Venstres Inger Støjberg har afvist at lade sig interviewe, men skriver i en mail:

»Jeg er fuldstændig uenig. Selvfølgelig vil en styrket indsats i nærområderne virke dæmpende på flygtningestrømme. Det giver da sig selv, at man er mere tilbøjelig til at vandre videre fra en flygtningelejr, hvor der hverken er vand, mad eller medicin, end hvis der kan sikres ordentlig indkvartering og ordentlige forhold i nærområderne«.

DEBAT

Du kan ikke sætte lighedstegn mellem, at vi giver flere penge til nærområderne, og Danmark så modtager færre flygtninge

Hun understreger desuden, at Venstre ikke ønsker, at Danmark skal stå alene med den ekstra hjælp til nærområderne:

»Jeg tvivler i øvrigt stærkt på, at de pågældende forskere har læst Venstres udviklingspolitiske oplæg. Havde de det, så ville de vide, at Venstre også vil arbejde for, at andre lande hæver deres bistand til det niveau, FN anbefaler. Det ville gøre en kæmpe forskel i forhold til, hvor meget vi kan hjælpe i nærområderne og dermed også, hvor meget vi kan reducere flygtningestrømmene«, skriver Inger Støjberg.

Udviklingsministeren: Danmark gør en forskel

Fra handels- og udviklingsminister Mogens Jensen lyder der samme afvisning over for eksperternes dom:

»Jeg står helt uforstående over for den melding. Nu har jeg besøgt mange flygtningelejre, og hvis de flygtningelejre - som altså er finansieret af midler, som blandt andre Danmark giver til nærområdeindsatsen - ikke fandtes, ville de flygtninge befinde sig andre steder, måske på vej i både over Middelhavet. Så selvfølgelig hjælper indsats i nærområder«.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Men er det ikke rigtigt, at Danmark er så lille en spiller, at vi ikke kan gøre en forskel?

»Nej, det er ikke rigtigt. Vi gør en forskel - selvfølgelig i forhold til vores størrelse. Vi kan hjælpe tusinder, men det er jo tusinder, der ellers ikke ville være hjulpet. Så selvfølgelig gør det en forskel, og selvfølgelig hænger den nærområdeindsats, Danmark laver, sammen med den, som det øvrige internationale samfund leverer. Piller man den danske indsats ud af det, vil der kunne leveres mindre i nærområderne, og dermed vil der være større risiko for, at de mennesker, der ikke vil være plads til i flygtningelejre eller byer, flygter andre steder hen«.

I 2014 søgte små 15.000 mennesker asyl i Danmark. Det er næsten en fordobling i forhold til året før. Godt 6.000 af asylansøgerne fik godkendt deres ansøgning og tilkendt asyl i Danmark.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden