Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Udviklingsudspil. Udviklingsbistand er et af de områder, hvor der virkelig er forskel på rød og blå blok, ifølge udenrigsminister Martin Lidegaard (R).
Foto: Jens Dresling (arkiv)

Udviklingsudspil. Udviklingsbistand er et af de områder, hvor der virkelig er forskel på rød og blå blok, ifølge udenrigsminister Martin Lidegaard (R).

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Radikale har skrevet højere udviklingsbistand »højt på ønskelisten«

De radikale vil forhøje og omlægge udviklingsbistanden. V står uden en model for beskæringer af udviklingsmidlerne.

FV 2015
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Foruden de radikale solomarkeringer om lavere topskat, øgede boligskatter og et strammere dagpengesystem vil udviklingsbistanden blive et ømt punkt i eventuelt kommende regeringsforhandlinger mellem S og R.

I et nyt udviklingspolitisk udspil præsenterer udenrigsminister Martin Lidegaard (R) i morgen et klart formuleret radikalt ønske om at bruge flere penge på udviklingsbistand.

Ikke nødvendigvis med det samme, men partiet vil have det nedfældet som et langsigtet mål, at udviklingsbistanden skal forhøjes, hvilket Socialdemokratiet har sagt blankt nej til.

Trist over S

»Vi holdt op med at stille ultimative krav i midten af 00’erne. Men en højere udviklingsbistand ligger højt på vores liste«, siger Martin Lidegaard:

»Det er et af de områder, hvor der virkelig er forskel på rød og blå blok. Det er vigtigt, at vi bevarer vores indsatser på et område, hvor der er et så udtalt behov, som der er her. Desuden håber jeg, at det kan overbevise Socialdemokraterne, at vi vil bruge udviklingsbistanden til at gøre os gældende i vores vækstøkonomier«.

Han betegner det som »trist«, at S vil fastholde udviklingsbistanden på den nuværende procentandel af bruttonationalindkomsten, og ikke vil lade den stige, som det fremgår af regeringsgrundlaget.

Det radikale udviklingsudspil lægger desuden op til en række omprioriteringer. Partiet vil som følge af flygtningekrisen i Nordafrika og Syrien dreje en del af den humanitære indsats væk fra en mere traditionel »land til land-tilgang«, som det hedder i udspillet og i stedet koordinere indsatserne på tværs af landegrænserne.

Udspillet lægger også op til at skære omtrent en fjerdedel af Danmarks bilaterale indsats til fattigdomsbekæmpelse og i stedet bruge pengene gennem multilaterale organisationer.

»Det skyldes, at der nogle steder – især i Afrika – er utrolig mange donorlande i de enkelte ulande. Det er et virvar nogle steder, så det er svært for det enkelte uland at holde styr på alle de forskellige donorers ønsker«, siger Martin Lidegaard.

Venstre har ikke konkrete tal

Også Venstre formulerede sig i går om udviklingsbistand. I partiets asyludspil indgår en passage om, at partiet »vil målrette en større del af udviklingsbistanden til nærområderne, hvor vi kan hjælpe mange gange flere, end vi kan herhjemme«.

Men det er et åbent spørgsmål, hvor mange ekstra penge Venstre ønsker at bruge på nærområdeindsatsen. Partiet vil generelt skære bistanden ned med 2,5 mia. kr. – uden at lukke allerede indgåede aftaler og uden at skære på to af de store udgiftsposter, Afrika og Afghanistan.

Det er de radikale i deres gode ret til at lufte i en valgkamp

Næstformand Kristian Jensen (V) forklarer, at partiet »ikke har noget konkret tal« på nærområdeindsatsen og nævner, at det vil være afhængigt af presset på nærområderne.

Men kan du komme nærmere, hvor I vil hente de 2,5 mia. kr., hvis det hverken er i Afghanistan, i Afrika, via lukninger eller i nærområder?

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Hvis vi vinder regeringsmagten 18. juni, bliver det en stor opgave allerede fra regeringsdannelsen at kigge på, hvilke projekter der skal neddrosles, så vi allerede nu kan neddrosle de projekter, der ikke skal fortsætte. Man skal huske, at der hvert år er en ny tilsagnsbevilling på cirka 4 mia. kr. på området. Selv om vi sparer 2,5 mia. kr., vil der stadig være mulighed for at igangsætte nye projekter«.

Men størstedelen af de nye tilsagn går traditionelt til Afrika, som I ikke vil spare på?

»Det kommer an på, hvordan man kigger på fordelingen af det bilaterale og det multilaterale. Vi kender ikke i bund samtlige projekter, der er i gang. Derfor har vi ikke en særlig model for, hvordan det skal ske. En ny regering vil gennemkigge de indsatser, der er, for at finde ud af, hvordan vi drosler ned, og hvordan vi fokuserer mod Afrika, og hvordan vi får prioriteret vores bistand, så det i højere grad går til nærområderne«, siger Kristian Jensen.

Finansminister: Radikales pligt

Adspurgt til det radikale ønske om højere udviklingsbistand kalder finansminister Bjarne Corydon (S) det for »et velkendt radikalt synspunkt«.

»Det er de radikale i deres gode ret til at lufte i en valgkamp. Det er nærmest deres pligt. Vi har så det økonomisk ansvarlige synspunkt, at man bliver nødt til at prioritere ressourcerne stramt, hvis økonomien skal hænge sammen. Derfor siger vi, at der ikke er råd til at gå længere. Der er udgiftsområder som sygehuse, kræftbehandling, ældrepleje og uddannelse langt vigtigere«.

Så de radikale får ikke så meget ud af deres ønske?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Det må de selv gøre op. Jeg konstaterer bare stille, at der med vores position er et ganske bredt flertal i Folketinget, som ikke synes, at vi skal bevæge os højere op«, siger Corydon.

Han klandrer samtidig Venstre for at bruge udviklingsbistanden som en »finansieringsmæssig sutteklud«:

»Hver gang Venstre bliver sat under pres i den økonomiske politik, peger man på, at man kan løse ethvert problem og afholde enhver udgift til ethvert formål ved at formindske udviklingsbistanden. Men pengene kan ikke bruges to gange, og regnestykket hænger ikke sammen«.

Læs mere:

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden