FV 2015

Dataviz: Vi drukner i meningsmålinger

I måneden op til et valg, eksploderer antallet af meningsmålinger i medierne. Ved sidste valg var gennemsnittet mere end 4 om dagen.

FV 2015

Hvis du af og til sidder med følelsen af, at meningsmålinger fylder en utrolig stor del af mediefladen, så er det ikke helt uden grund. Antallet af meningsmålinger er nærmest eksploderet siden årtusindskiftet. De seneste 60 år er mindst 3.130 målinger blevet lavet, men halvdelen af disse er altså offentliggjort siden 2001.

Valgåret 2011 har indtil videre rekorden for flest offentliggjorte målinger med 240 meningsmålinger i løbet af hele året. Mere end halvdelen af dem, 126 styks, udkom i løbet af valgkampsmåneden. Det var i gennemsnit lidt mere end 4 om dagen - et snit vi er allerede godt på vej til at efterleve i denne valgkamp.

Se 58 års meningsmålinger visualiseret

Som I kan se i nedenstående figur, er antallet af meningsmålinger steget kraftigt siden 1957. Hver firkant er en meningsmåling, og hvert måleinstitut har sin egen farve. Målingerne ligger i kronologisk rækkefølge nedad siden, så alle gallups 7 målinger i 1957 ligger efter hinanden i første række.

I 70’erne begynder en række nye måleinstittuter at komme til, og rækken af meningsmålinger om året bliver efterhånden meget lang.

Vælg enten at se alle 3.130 målinger i kronologisk rækkefølge eller opdelt efter, om de blev offentliggjort i en valgkampsmåned eller resten af året.

Datavisualisering er lavet på baggrund af meningsmålinger, som professor emeritus Søren Risbjerg Thomsen har indsamlet i samarbejdet med Altinget.

Søren Risbjerg Thomsens datasæt er desuden suppleret med de nyeste målinger fra 2015, indsamlet af Erik Gahner Larsen, ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet. TNS GAllup har desuden bidraget med deres helt tidlige meningsmålinger i perioden 1957 til 1970.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce